|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Civil ulydighed og ucivil lydighed
Boganmeldelse af Rune Engelbreth Larsen 
Cecilie Eriksen (red.): Ulydighed & etisk dynamik.. Klim, 178 sider, 269,00 kroner. Anmeldt i Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Denne antologi kunne sådan set også hedde 'Civil ulydighed', for det er dét, den handler om - ikke ulydighed som sådan, selv om enkelte essays analyserer grænsetilfælde og beslægtede eller kontrasterende begreber. Eksemplerne spænder fra kompetente analyser af whistleblowers og street art til en stribe levende interviews af Malene Fenger-Grøndahl, der belyser de bevæggrunde, som ligger til grund for civile ulydighedshandlinger hos forhenværende formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, manden bag den økologiske landsby Friland, Steen Møller, og tidligere sognepræst Leif Bork Hansen.
»Lovens vigtigste opgave er at beskytte de værgeløse. Når loven bruges til at undertrykke og holde den værgeløse ude, er det tid til civil ulydighed,« mener Bork Hansen, der blev berømt og berygtet for at hjælpe skjulte flygtninge.
Hans ærinde var hverken systemnedbrydende eller egoistisk, men udtryk for en genuin samvittighedsgerning, der forsøgte at råde bod på det, man måske kunne kalde en 'systemfejl', en skævvridning af principper, som retssamfundet dybest set er baseret på - men som det på nogle områder driver bort fra.
Lene Andersen bidrager med et filosofisk opgør med oprøret, der måske kan tage sig lidt klichéagtigt ud i sin insisteren på at tage ansvar for, »hvad man gerne vil«, frem for at indskrænke sig til, »hvad man er imod«, men munder ud i en velgennemtænkt og vidende makroøkonomisk analyse, der fortjener læsere fra hele det politiske spektrum. Andersen er en af det åbne retssamfunds urokkelige frontkæmpere, der hører til debattens sjældne, men interessante stemmer, man ikke kan placere i snævre (parti)politiske rum.
I den mere velkendte ende af diskussionen om civil ulydighed herhjemme finder vi Bedsteforældre for Asyl, hvis fredelige virke præsenteres så nøgternt af Knud Vilby, at essensen fremstår lysende klar. Eller som det udtrykkes af Else Lidegaard, der citeres for en beskrivelse af 'bedsteforældrenes' meget omtalte protestsang i Folketinget: »'Afbryd forhandlingerne,' råbte Birthe Rønn Hornbech: 'Så bliver de straffet! Sig, de skal fjernes.' Og det var så første gang, man måske kan sige, at vi kom i en slags dialog med ministeren.«
Det er et skoleeksempel på civil ulydighed, der kunne tjene som direkte oplæg til Mikkel Thorups analyse, som afslutter bogen med en fascinerende dissektion af forskellene på (og betydningskontinuumet imellem) »civil ulydighed« og »ucivil lydighed«.
Civil ulydighed bliver her forstået som at agere civilt i begge betydninger af ordet, dvs. som en samfundsborger, der på en civil måde overtræder loven i form af en art borgerpligt ved at gøre »opmærksom på skjulte uretfærdigheder, der bør adresseres af magten og ændres i lovene«.
I kontrast til »ucivil lydighed«, en ofte »voldelig politisk ageren for at genoprette eller skabe den orden som aktøren mener mangler i det aktuelle samfund«, og hvorigennem vedkommende (det kunne f.eks. være Breivik eller bin Laden) påberåber sig lydighed til en anden, højere og mere 'retfærdig' orden - i sin egen selvforståelse.
Ved hjælp af få, men velanbragte historiske eksempler lykkes det Thorup at udvikle en smidig begrebsforståelse, der kaster et ekstra tankevækkende perspektiv over de øvrige essays og temaet som helhed.
En spændende antologi med en vifte af relevante og aktuelle bidrag til en vigtig tidløs diskussion.
Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 22.12.2013