Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Fremmed i sit eget land

Boganmeldelse af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Hans Fallada: I mit fremmede land. Fængselsdagbog 1944. People's Press, 286 sider, 299,00 kroner. Anmeldt i Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Hitlers magtovertagelse i 1933 fik af forståelige grunde mange til at flygte fra Tyskland, men forfatteren Hans Fallada, der netop havde oplevet sin største internationale succes med Lille mand, hvad nu? (1932), kunne ikke få sig selv til at forlade sit elskede land.

Thomas Mann har fordømt al litteratur, der blev trykt i Tyskland mellem 1933 og 1945, som værdiløs og besmittet af blod og skam, og Fallada måtte da også manøvrere mellem påtaget samarbejdsvilje, udtalt trods og indestængt foragt for den nazificeringsproces, der trængte ud i alle afkroge af landet som en formørkende og fordummende gift.

Den fysisk og psykisk plagede forfatter, der hele sit liv gennemlevede stribevis af sammenbrud, selvmordsforsøg, indlæggelser og et tilbagevendende misbrug, var på kant med de nazistiske myndigheder fra top til bund flere gange, men forsøgte således også at gøre gode miner til slet spil - med vekslende held, som han selv påpeger: »Man ser igen Falladas formidable evne til at opsøge ulykken!«

Det endelige afløb for det raseri, der hobede sig op i hans temperamentsfulde sind, fik han først i efteråret 1944 som følge af helt personlige forviklinger.

Fallada blev tvangsindlagt på en fængselsanstalt for sindslidende forbrydere pga. drabstrusler mod sin hustru - han havde i ophidselse affyret en pistol ned i et bord. Selv om både den tilkaldte læge og Falladas egen hustru afviste, at der var tale om et drabsforsøg, faldt hammeren.

Det lykkedes ham imidlertid at udnytte indespærringen til at sætte ord på sit indre oprør i et gnistrende passioneret manuskript med en særegen mikrografisk skrift, der selv under lup er næsten ulæselig. Under en heldig udgang smuglede han de dødsensfarlige papirer ud af anstalten, der først for få år siden er blevet tydet og udgivet i Tyskland og nu også foreligger på dansk i en veloplagt oversættelse af Jacob Jonia.

Selv om regimet ophøjede nedrigheder og grusomheder til godhed og nødvendighed, kunne Fallada ikke få sig selv til at flygte, fordi hans kærlighed til tyskerne og Tyskland trods alt var større end hans had til nazisterne og Nazityskland. Og selv om det i nogle tilfælde kostede ham tabt integritet og klarsyn at forblive i sit hjemland (hvilket der også i fængselsdagbogen er tegn på, at han ikke altid til fulde har øje for), er opgøret med nazisterne så glødende indfølt, at kritikken for ikke at stikke af må prelle af.

Selv er han dog i tvivl om, hvorvidt fængselsdagbogen er spildte og kedsommelige ord for læseren: »Nu, hvor jeg har nedfældet begivenhederne, føler jeg ikke længere det samme. Hvordan skal vrede, bitterhed og angst også kune smitte læseren? Han vil blot kede sig! Og alligevel siger jeg til mig selv: Hvad skulle jeg ellers have skrevet? Jeg stod ikke midt i de politiske begivenheder, jeg var ikke ven med ministre og generaler, jeg har ingen store afsløringer at komme med. Jeg har levet et liv som alle andre i den store masse, almindelige menneskers liv.«

Kedeligt bliver det imidlertid på intet tidspunkt, men det sidste er både sandt og falsk.

Fallada var en internationalt berømt forfatter, der havde sit at se til i forhold til Goebbels, men han gennemlevede også hverdagens uhyggelige forandringer, og skildringen er både af dokumentarisk og litterær værdi.

I mit fremmede land giver et underholdende og fortvivlende nærbillede af det menneskelige forfald under totalitarismens brutale tryk leveret med sprudlende kirurgiske snit, der gør bogen uhyre medrivende fra første til sidste side.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 2.10.2013