TEMA: DET MULTIKULTURELLE DANMARK

AF RUNE ENGELBRETH LARSEN

---

• INTRO: ET MULTIKULTURELT DANMARK
• FORSVAR FOR DEN MULTIKULTURELLE SAMFUNDSUDVIKLING
• ANTINATIONALISTISKE CITATER FRA DEN DANSKE KULTURARV
• CITATER FRA DEN ANTI-ISLAMISKE OG INDVANDRERFJENDSKE RETORIK

INTRO: ET MULTIKULTURELT DANMARK

Der er ingen grund til at benægte eller underspille det faktum, at vi lever i en kulturel brydningstid, og dermed passivt overlade de nationalkonservative initiativet som selviscenesat bolværk herimod. Der er derimod god grund til at se indvandringen som en mulig katalysator for et kulturopgør, hvor nødvendigheden af at skabe et humanistisk samfund, der faktuelt tilgodeser og opmuntrer menneskelig mangfoldighed i det hele taget, er det eneste reelle alternativ til den yderste højrefløjs genrejsning af selvdød fædrelandsromantik og den etniske udrensning, der, om så »blot« i form af masseudvisninger, kan blive så overhængende en fare, hvis bevægelserne i og omkring Dansk Folkeparti får magt, som de har agt. 

Baggrunden for disse bevægelsers ud- og uudtalte krav om flygtningestop og masseudvisninger er, som det er fremgået, bl.a. påstanden om den »homogene« danske kultur. En påstand, der imidlertid såre let leder til et krav om »homogene« holdninger, der atter leder til en generelt omsiggribende ensretning i »fædrelandets« hellige og forpligtende navn. 

Mennesker er og bliver imidlertid forskellige: Ikke to mennesker oplever nøjagtig det samme, føler nøjagtig det samme eller har nøjagtig de samme synspunkter. 

Jo mere vi insisterer på den nationale ensretnings forpligtende etik eller værdier, desto mere må det enkelte menneske – ikke »blot« den enkelte indvandrer – klippe egen tå og hugge egen hæl for at blive tilpasset. Hverken med eller uden de seneste årtiers indvandring er danskerne den homogene, protestantiske »stamme«, som især Camre og Krarup så gerne vil gøre os til, men derimod mennesker med et generelt stadig mere frit og symbolsk forhold til kirken og et temmelig formelt forhold til »stammefællesskabet«. 

Luthersk intolerance og grundtvigsk nationalisme ville i Danmark være forblevet en saga blot, var det ikke fordi de nationalkonservative så vedholdende har formået at iscenesætte en fiktiv trussel fra »de fremmede« mod en frit i luften svævende dansk »homogenitet«, og dernæst – i kraft af en for efterkrigstiden uhørt propagandistisk retorik – skabe og kanalisere stadig større dele af modstanden mod indvandringen ad netop disse baner. Man må lade dem, at de har været dygtige. 

Resultatet er blevet, at vi med de nationalkonservative, Socialdemokratiet og Venstre nu alle skal hænges op på »danske værdier« i et samfundssystem, hvor registrering, tvang og kontrol er blevet intensiveret uden lige de seneste år – især for indvandrere, men også for indfødte. 

Det er det socialdemokratiske paradis på jord, hvor gennemsnitsdanskeren er reduceret til en forbruger, hvis glorværdige mål er at blive en bevidst forbruger, og hvor »friheden« i stigende grad fremstilles som noget, der nærmest er proportionalt med vareudbuddet. Et samfund, hvor gennemsnitsdanskeren har det godt, så godt, at han bliver pakket ind i vat, så han intet mærker og fremfor alt tilsyneladende intet ser og hører, når alle de skæve eksistenser, de ustødte, forkerte og uarbejdsdygtige mister rettighed på rettighed, og når alle de »fremmede« stemples, marginaliseres og diskrimineres. 

Gennemsnitsdanskeren forkæles i søvn – han savner hverken frihed eller pengestærke interesseorganisationer. Det er imidlertid først og fremmest i samfundsperiferien, at frihedsrettigheder og medmenneskelig respekt skal stå deres prøve – det er jo først og fremmest her, der virkelig er brug for dem. Og der bliver flere og flere mennesker i denne periferi, der får mere og mere brug for den frihed og respekt, som så mange i det lune gennemsnit tager for givet og måske bilder sig ind er udstrakt på lige fod til alle i »foregangslandet Danmark«, som statsminister Poul Nyrup Rasmussen gladelig karakteriserer nationen som internationalt. 

Men det er en illusion. En illusion, som ikke mindst etniske minoriteter betaler en stadig større pris for. 

Det er og bliver den overvældende majoritet af indfødte, der bærer hovedansvaret for, om indvandrere føler sig hjemme i det, der nu også er deres hjem, eller ej. Men presset fra det nye højre er voldsomt, både retorisk og politisk – om det fortsætter og tilmed intensiveres ret meget længere, vil konflikter og kriser næsten uundgåeligt tiltage. 

Var det monstro ikke på tide at vende om? Reelt at insistere på menneskets forskellighed, at respektere menneskets forskellighed, at opbygge et kulturelt fællesskab baseret på menneskelig forskellighed. At fremhæve en menneskelig forskellighed, som det enogtyvende århundredes virkelighed (bl.a. takket være indvandringen) bliver stadig mere rig på, i stedet for at dvæle ved den kulturelle ensretning, der så krampagtigt vil forpligte os på en selektiv fortid. 

Vi bør se indvandringen, ikke som en katastrofe, men som en gave, der uafviseligt synliggør menneskelig mangfoldighed og dermed gavner den naturgivne menneskelige forskel blandt indvandrere såvel som blandt indfødte, hvorved den kan udgøre en afgørende modvægt til alle bestræbelser, der trækker samfundet i retning af konformitet og ensretning. 

(Uddrag af efterskriftet til Det nye højre i Danmark af Rune Engelbreth Larsen)

BIDRAG TIL ET FORSVAR FOR DEN MULTIKULTURELLE SAMFUNDSUDVIKLING

• Danmarkshistorie – udanske rødder til dansk kulturarv
• Kultur – kultur er ikke nationalitet eller etnisk oprindelse
• Kulturradikalisme i det 21. århundrede? – genfødt kulturradikalisme
• Muslimernes splittelse og (fra)valg – vanskelige politiske valg

Se også bøgerne Det nye højre i Danmark og Vakuum.

ANTINATIONALISTISKE CITATER FRA DEN DANSKE KULTURARV

Citater, der eksemplificerer, at den danske kulturarv ikke uden videre er reducerbar til lutter fædrelandskærlig selvtilstrækkelighed, sådan som visse kræfter i den standende samfundsdebat gerne vil have os til at tro ...

Georg Brandes, Jens Baggesen, Vilhelm Grønbech, Johannes V. Jensen, Søren Kierkegaard, Adam Oehlenschläger, Viggo Stuckenberg ...

CITATER FRA DEN ANTI-ISLAMISKE OG INDVANDRERFJENDSKE RETORIK

Nærværende citater udtrykker bl.a. forskellige typer af anti-islamisk og indvandrerfjendsk retorik, lige fra afstandtagen og benægtelse af den multikulturelle samfundsudvikling til hysteri og regulær propaganda. Desuden er medtaget citater, som ikke nødvendigvis falder umiddelbart ind under disse kategorier, men som ikke desto mindre er informative i forhold til at afdække og eksemplificere det fjendtlige politiske klima over for den multikulturelle samfundsudvikling i Danmark.

Peter Neerup Buhl, Mogens Camre, Sune Dalgård, Den Danske Forening, Ekstra Bladet, Søren Espersen, Mogens Glistrup, Moses Hansen, Ole Hasselbalch, Karen Jespersen, Pia Kjærsgaard, Søren Krarup, Per Madsen, Anders Fogh Rasmussen Rasmussen, Thorkild Simonsen ...