I en tid, hvor Koranen vel er en af de mest omdiskuterede bøger, og hvor det flyver gennem luften med påstande af den ene og anden art om bogens tilblivelse og indhold, er det afgørende at kunne læse og studere bogen selv.
Den er imidlertid skrevet på arabisk dialekt fra 500-600-tallet, og det er der ikke mange, der behersker, medmindre man har fået arabisk ind med modersmælken hjemmefra og har gået i en koranskole. Hvad der imidlertid er behov for, er en uforudindtaget oversættelse af en fagekspert, og det er der få i Danmark, som har kvalifikationerne til.
Ellen Wulff er én af dem. Hun har 30 års erfaring i studier af klassiske arabiske tekster, er mag.art. i semitisk filologi og ph.d. i arabisk og har undervist i arabisk på Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet.
I et interview med Pernille Bramming i Weekendavisen den 3.11.2006 forklarer hun en række af sine egne bevæggrunde og kommer ind på teologiske problemstillinger af relevans for enhver, der interesserer sig for islam, såvel som den, der gerne vil kunne adskille fusk fra forskning i den til tider ophedede debat om islam. Ellen Wulff udtaler bl.a.:
... jeg er træt af, at folk går rundt og siger, der står ting i Koranen, som ikke står der. Det har irriteret mig meget længe.
|
Ellen Wulff forklarer endvidere nogle af de helt generelle sprogvanskeligheder ved en arabisk dialekt, som araberne selv måtte studere minutiøst i århundrederne efter Muhammed:
Det er én mands talte ord, det er man ikke i tvivl om, når man læser den arabiske grundtekst. Og det er så den første længere tekst, der nogensinde er skrevet på arabisk. Ifølge Koranen er denne tale uforlignelig, og der er heller ikke opstået noget lignende på arabisk siden da - og heller ikke på noget andet sprog vil jeg sige. Den er unik. (...)
|
Koranen er nedskrevet over en længere årrække i Muhammeds levetid i form af fragmenter på bl.a. palmeblade og kamel-skulderblade, og først et par årtier efter profetens død samles teksterne til den bog, vi kender som Koranen.
Eftersom man f.eks. ikke kender kronologien, er suraerne placeret efter længde med de længste først og de korteste til sidst (bortset fra den første sura, som er meget kort og hedder »Åbningen«).
Nogle ord og begreber kan være forbundet med kolossale filologiske vanskeligheder - for slet ikke at nævne divergerende udlægninger:
Bare sådan et ord som ma. Eller sådan et forfærdelig vanskeligt ord som amr. Det kan betyde befaling, men det kan også betyde sag eller forordning.
|
Hvilket naturligvis er en afgørende grund til, at praktiserende muslimer foretrækker at læse Koranen på originalsproget og insistere på dens uoversættelighed. Hvilket naturligvis ikke betyder, at der ikke er behov for oversættelser.
Det er en almindelig religiøs opfattelse, at helligskrifter skal læres eller læses på originalsproget - og det er naturligvis ikke vanskeligt for en filolog at forstå dette, fordi vedkommende sidder med de komplekse problemstillinger og i mange tilfælde står over for ord med mangfoldige betydninger. Der må træffes valg - den gode og fagligt forsvarlige oversættelser træffer naturligvis valg, der er overordentlig filologisk-videnskabeligt velbegrundet.
Derfor findes der ingen »objektiv« oversættelse, men der findes i høj grad oversættelser, som er fagligt forsvarlige og derfor filologisk korrekte, ligesom der findes oversættelser, der afgjort ikke er det.
Ellen Wulff redegør for en af de intrikate problemstillinger, som kommer til udtryk.
I sura 100 findes et sprogbillede med flere forskellige betydninger, hvor hun har valgt »stridsheste« og derved bortvalgt betydninger som buldrende tordenskyer og engle: »Som oversætter kan jeg ikke undgå at skulle vælge, altså tolke. Mit kriterium har været, at det skal give mening i forhold til hele suraens kontekst og som sprogbillede i sig selv.«
Hvilket fortæller, hvorfor der også er behov for en Korankommentar fra oversætterens hånd, hvor sådanne problemstillinger kan uddybes, og læseren bliver klar over flertydigheden.
Ellen Wulff fortæller videre:
Problemet er, hvad Guds ord overhovedet er - og hvad Gud er. Jeg tror 100 procent på, at profeten Muhammad mente, at det var Guds ord, at han var fuldkommen ærlig. Men jeg er lige så sikker på, at Muhammads Gud ikke er min Gud. (...)
|
En anden af vore hjemlige fageksperter i arabisk er Ph.d. Philippe Provençal, som har skrevet en anbefalelsesværdig artikel om Koranen for den, der vil vide mere: Koranen - en generel introduktion.
Rune Engelbreth Larsen
12. november, 2006