Asmat Mojaddedi og Lars Løkke Rasmussen

Af Rune Engelbreth Larsen

Er der noget, som kendetegner muslimerne i Danmark, så er det deres splittelse. Er der noget, de er enige om, så er det deres uenighed - og er der noget, det kan stå sammen om, så er det ikke at stå sammen.

Så kort - og sat lidt på spidsen - kan man opridse de foregående tyve års erfaringer med fællesorganisationer for praktiserende muslimer i Danmark. Nu prøver de igen. Der er naturligvis ikke tale om alle muslimer, men om et samarbejde blandt en lang række foreninger, som netop har etableret Muslimernes Fællesråd.

I en pressemeddelelse fra den nye organisation hedder det: »Denne form for overordnet organisation har været ønsket og tiltrængt længe og er nu en realitet. Islam og muslimer har været en del af det danske samfund i årtier, og derfor er det naturligt at få en repræsentation af danske muslimer på overordnet plan.« (Politiken.dk, 24.9.2006).

Fællesrådet vil bl.a. rådgive myndigheder, medier, NGO'er og private i alle spørgsmål, der har betydning for landets muslimer.

Bestyrelsen har endnu ikke konstitueret sig, men formanden er valgt, og det tegner til et virkelig fornuftigt valg: Asmat Mojaddedi.

Asmat er født i 1955 i Afghanistan, kom til Danmark i 1974 og er søn af Sibghatullah Mojaddedi, lederen af Den Afghanske Nationale Befrielses Front og den første præsident for Afghanistan efter det kommunistiske styres fald i 1992.

Som en lille pudsighed figurerer Asmat på et berømt og berygtet foto af Venstres næstformand, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. I 1988 overrakte Løkke Rasmussen 600.000 kr. til den afghanske mujahedinbevægelse, der bekæmpede russerne, og et foto i Se og Hør viste ham dengang iført afghansk klædedragt og bevæbnet med en Kalashnikov-maskinpistol.

Mujahedinbevægelsen bestod af en lang række forskelligartede og indbyrdes uenige grupperinger, både af moderat og ekstremt fundamentalitisk karakter, og fotoet dukker stadig væk op - vist mest for at drille Venstres næstformand.

På dette billede står altså også Asmat Mojaddedi, hvilket Lars Løkke fremhævede i 2001, da historien var fremme i medierne igen, og man beskyldte indenrigsministeren for tidligere at have støttet Taleban: »Det har ikke noget med Taleban at gøre. Ham der står til højre for mig på billedet, hedder Asmat. Han bor i dag i Danmark og bliver dræbt, hvis han sætter sine ben i Afghanistan. Talebanerne overtog magten fra hans far, som også lever i eksil, fordi talebanerne mener, at han ikke var ekstremistisk nok.« (Politiken, 22.9.2001).

Asmat Mojaddedi og hans baggrund er fyldigt beskrevet i en artikel i Berlingske Tidende fra samme tid - nogle få citat-udpluk:

Sult, analfabetisme og Taleban-styrets undertrykkende åg har lagt sig som en skygge over det afghanske folk. Asmat Mojaddedis gode minder fra det Afghanistan, der ikke eksisterer længere, er godt forankret i hukommelsen, og de er det eneste positive billede, han kan viderebringe fra fædrelandet til sine børn her i Danmark. Han kan ikke holde ud at se de dystre TV-billeder fra sit land, der flimrer på nyhederne for tiden. (...)

Familien Mojadeddi repræsenterer den moderate, intellektuelle del af det muslimske samfund, der ønsker at samle folket om et styre, der respekterer alle de afghanske etniske grupper og deres forskelligheder. Samtidig har familien været aktiv i de modstandsgrupper, der gennem tiderne har kæmpet imod udenlandske kræfters talrige forsøg på at besætte det svært tilgængelige bjergland.

»Min oldefar kæmpede under den 3. krig mod briterne, der sluttede i 1919, og derfor fik han et stort stykke jord af daværende kong Amanullah. Derfor var familien ret velstillet. Men da jeg var fem år, blev min far fængslet af kongen, fordi han kritiserede samarbejdet med det dominerende naboland Sovjet. Det, mente min far, var farligt og forkert. Blandt andet, fordi mange blev hjernevasket og omvendt til kommunister. Han kritiserede også kongen for at tillade, at en rørledning med naturgas skulle gå direkte gennem Afghanistan for at forsyne Sovjet. Derfor sad min far fængslet i fem år, og så stod vi pludselig og havde ingenting. Da jeg var syv år, døde min mor, og da blev det meget svært for os fire brødre. Vi blev passet af vores onkel og faster, men det blev en hård barndom for os,« fortæller han.

Mod slutningen af sin regeringstid søgte kongen hen mod en demokratisk retning og indførte en række reformer, der lempede folkets frihed. På den tid havde de fleste afghanere det godt. »Da militærkuppet afsatte kongen i slutningen af 1973, blev der dannet et pro-sovjetisk regime, mens kongen var i Italien. Min far var i udlandet for at deltage i en konference og indså, at han ikke kunne komme tilbage. Vi andre i familien fik også lov til at komme ud, og de fleste af os endte i Danmark.« Da de sovjetiske tropper for alvor gik ind i Afghanistan i 1979, blev familien sammen med mange andre intellektuelle aktive i modstandsbevægelsen, Mujahedin, for at bekæmpe besættelsen, der varede i ti år. (...)

For nylig cirkulerede der i dansk presse et foto fra 1988, hvor Asmat Mojaddedi står ved siden af en ung Lars Løkke Rasmussen sammen med to andre. De er alle iklædt traditionel afghansk beklædning, og den daværende formand for Venstres Ungdom og nuværende næstformand i partiet, poserer med et AK47-gevær. De var udsendt via Venskabsforeningen Danmark-Afghanistan, hvor den dansk-afghanske komité samarbejdede med Mujahedin om etableringen af et skoleprojekt.

Asmat Mojaddedi ryster overbærende på hovedet af de bagkloge, der har anklaget Lars Løkke Rasmussen for at have lidt for tætte forbindelser til muslimske ekstremister. »Dengang var Mujahedin og afghanerne heltene i Vestens øjne. Mujahedin betyder frihedskæmper. Bevægelsen kæmpede på mange planer. Mujahedin er et fælles ord for de afghanere, som kæmpede mod en fælles sag, Sovjet-invasionen. Afghanerne har jo haft en lang tradition for at kæmpe for friheden mod udenlandske besættelser med succes - men kun for den fælles sag. Der var altså både ekstremister og moderate i bevægelsen, og det skabte også uenighed dengang blandt grupperingerne. Meget afhang af hvilket land, de fik støtte fra,« forklarer Asmat Mojaddedi ...

Berlingske Tidende, 14.10.2001

Asmat Mojaddedi er i dag praktiserende læge, og han har bl.a. fortalt følgende om sin egen position som muslim: »Jeg kan slet ikke se nogen problemer i at kombinere islam med demokrati, som det danske samfund er indrettet på. Det indeholder mange islamiske værdier, som man desværre ikke har i mange muslimske lande, f.eks. social retfærdighed, og at man ikke må diskriminere. De værdier bliver vægtet højt inden for islam. Men det danske samfund har ændret sig. Efter 11. september ser man ned på alle med muslimsk baggrund. Jeg kender flere hundrede mennesker, som er fuldt integrerede, fungerer godt, respekterer lovgivningen, har danske venner og høje uddannelser. De bliver ikke repræsenteret af ekstremister, men heller ikke af Naser Khader.« (Berlingske Tidende, 19.2.2006).

Han mener, at der især er brug for dialog med praktiserende muslimer: »I stedet bør man gå til dem, der praktiserer islam, og som samtidig er godt integrerede. Danskere, der går i kirke engang imellem, lader man heller ikke repræsentere kirken. Jeg har talrige danske venner, fungerer godt i samfundet, men jeg beder samtidig fem gange om dagen, og det er jeg stolt af. Det har intet at gøre med fanatisme. Jeg tror problemet er, at man ved alt for lidt om islam.«

Det er i alle tilfælde en uriaspost, han har fået som formand for Muslimernes Fællesråd i Danmark.

Lad os håbe at det tidligere forhold til Venstres mujahedin, Lars Løkke Rasmussen, betyder, at han og Venstre (og regeringen) kan mødes på et afslappet og konstruktivt plan - også når det er Muslimernes Fællesråd, som Asmat Mojaddedi repræsenterer.

Rune Engelbreth Larsen
25. september, 2006