Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

HUMANISTISK KUNST | Renæssancen

Luca Signorelli:
Pans skole (1489)

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Luca Signorelli: Pans skole (1489) Guden Pan omgivet af bl.a. Kalliope (stående til venstre), Merkur/ Hermes (t.v. for Pan) og talrige øvrige personificerede aspekter og nøglefigurer fra renæssancens naturfilosofiske mystik. Pan vender tilbage i renæssancen, dog ikke som antikkens vilde hyrdegud, som slår mennesker og dyr med panik, men snarere som en forfinet, aristokratisk guddom, der inkarnerer tidens natur(filosofi).

Lorenzo dei Medici (1449-1492) har bestilt Luca Signorelli (1441-1523) til at male dette værk, der afbilder den kombination af neoplatonisme og hermetisme (efter Corpus Hermeticum, de såkaldte hermetiske skrifter, der blev tilskrevet Hermes Tresmegistos), som kendetegnede syntesen mellem (filosofisk) hedenskab, mystik og kristendom blandt de florentinske renæssancehumanister og mange andre af tidens lærde i Europa.

Værket er således spækket med referencer til den forståelse af den kosmiske orden, som tidens lærde platonikere, især i Firenze er særlig optaget af.

Götz Pochat afkoder symbolikken ved at trække trådene til et særlig kortspil (Tarocchi di Mantegna) af filosoffen Cusanus i en detaljerig analyse: »Den menneskelige sjæls opstigning ('Misero') til Gud gennem filosofisk kontemplation, der guides af himmelsk indflydelse og inspiration, 'Poesia' og 'Hermes', står som hovedtemaet i maleriet såvel som i Tarocchi-spillet. Gennem den sandsynlige indflydelse fra det fromme spil understreges maleriets neoplatonisk-kristne karakter, og endvidere opnår figurernes positioner en dyb betydning, der illustrerer den filosofiske menneskesjæls successive opstigen. Dette muliggøres hovedsageligt ved at benytte den værdi-skala, som er konstrueret af Nicolaus Cusanus - hvorved kardinalen har haft en mulig indflydelse på Signorellis kunst, der hidtil ikke har været bemærket. Ifølge kardinalen var stræben efter viden ydermere en forudsætning for at opnå det ultimative mål, og som 'tjener for dem, som stræber efter erkendelse', kunne 'Pan' have haft samme relevans for den afdøde kardinal, som han havde for Ficino og de øvrige neoplatonikere.« (»Luca Signorelli's 'Pan' and the so-called 'Tarocchi di Mantegna'«; Konsthistorisk tidskrift, vol. 36, s. 92-105, Stockholm 1967).

Betegnende er Pan udstyret med en halvmåne i stedet for horn, der tilmed tydeligvis er placeret og udformet på en måde, der giver mindelser om de glorier, billedkunstnerne ellers så ofte udstyrede de kristne nøglefigurer med.

Det kunne med andre ord have været et alterbillede, hvis ikke det lige var Pan og hans følge i stedet for Kristus, som indtog centrum.

Middelalderfilologen og filosofihistorikeren Aksel Haaning gætter i Naturens lys (1995), at billedet beskriver »en åndelig erfaring, en indvielse til naturens mysterier, naturens lys om man vil«. Han tilføjer: »... den verden, hvis nærvær begynder den sene eftermiddag, hvor solen er på vej ned og månen på vej op. Det er, som om kirkefædrenes og kristendommens verdensbillede vendes en halv omgang for at blive i stand til at se, at det mørke, som opstår ved solens blændende lys, ikke er så helt bælgmørkt endda, at også natten har et lys, som Pan formidler for den forsamlede skare omkring sig.« (S. 49).

Pans skole gik desværre tabt i Berlin under Anden Verdenskrig, hvorfor det i dag kun findes i en sort/hvid-fotografisk gengivelse.


Billedkilde: Frederick Hartt: History of Italian Renaissance Art, 4. ed. (London 1994). Billede i høj opløsning (168 KB): HER (åbner i nyt vindue)