Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

HUMANISTISK KUNST | Renæssancen

Giampietrino:
Leda (ca. 1530)

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Giampietrino: Leda (ca. 1530) Giampietrino (Giovanni Pedrini, også kendt som Giampetrino eller Giampedrini, ca. 1500-1540), var elev af Leonardo da Vinci, hvis ufuldendte værk Leda samme tema har dannet forlæg for flere kunstnere.

Giampietrinos gengivelse er så tæt på Leonardos stil, at det tidligere blev antaget for at være Leonardos eget, men mesterens eventuelle original er gået tabt. Et værk med samme tema, som indtil 1893 blev tillagt Sodoma (Giovanni Antonio Bazzi), menes nu primært at være bearbejdet af en af hans øvrige elever, Andrea Salai (ud fra et ufuldendt værk, der fandtes hos Leonardo til hans død i 1519), muligvis med detaljer af Leonardo selv.

Der eksisterer tre kopier af dette motiv fra Leonardos skole, som varierer ganske lidt indbyrdes, men hvoraf Cesare da Sestos i mine øjne er den smukkeste:

Eksternt link til Andrea Salais Leda; eksternt link til Cesare da Sestos Leda.

Giampietrinos version varierer fra disse kopier og er i modsætning hertil udfærdiget efter Leonardos død, og ikke mindst fordi der i højere grad er tale om et selvstændigt værk, bliver det mere interessant.

Motivet er Leda og hendes børn (Castor, Pollux, Helen og Clytemnestra), som hun har fået ved Zeus i skikkelse af en svane – kun i Giampietrions version er svanen udeladt, men identiteten af kvinden er åbenlys derved, at børnene forlader æggeskallerne. En enkel måde at vise deres guddommelige ophav - not of this world.

Leda og Svanen (udsnit af træsnit) Kunsthistorien er rig på mere eller mindre eksplicitte, erotiske afbildninger af Leda og Svanen, f.eks. af Corregio (1531), Rubens (1601), D.H. Lawrence (1929) og Dali (1949). En overgang var det vel også en måde at lade den kunstneriske udformning af erotiske motiver få et mere legitimt udtryk i form af en »mytologisk illustration«. I middelalderen og renæssancen bortfortolkes motivet ofte som en kristen allegori - eller i det mindste kunne dækkes ind under denne »bortforklaring«.

Der er dog klare undtagelser. I Gargantua og Pantagruel gør Rabelais nar ad bestræbelserne på at allegorisere sådanne motiver og spørger retorisk, om man virkelig tror på, at »Ovid i sine Metamorfoser har tænkt paa de hellige Evangelier«?

I den sælsomme, anonyme bog, Hypnerotomachia Poliphili (færdigskrevet i 1467, udgivet i 1499) overværer hovedpersonen, Poliphili et hedensk optog, hvor Leda og svanen indtager en ophøjet, kultisk plads øverst på en af de ceremonielle vogne: »The swan was kissing her with its divine beak; its wings were down, covering the bare parts of the noble lady, as with divine and voluptuous pleasure the two of them united in their delectable sport, with the godlike swan positioned between her delicate snow-white thighs.« Motivet er blandt de 172 træsnit, som udsmykker værket.

Filarete: Leda og Svanen (Udsnit af bronzedøre til Peterskirken, ca. 1434) Her til højre eksemplificeres motivet af en af de mindre kendte fremstillinger, der befinder sig på bronzedøre skabt af Filarete (egl. Antonio Averlino, ca. 1400-1469), som af alle steder er ophængt ved den centrale indgangsportal til kirkerummet i selve Peterskirken. Man skal godt nok se godt efter for at finde Leda og Svanen, men i den dekorative kant om de kristne hovedmotiver gemmer sig en række mytologiske motiver, bl.a. denne ret utvetydigt erotiske afbildning, som altså blot er et lillebitte udsnit af dørenes hovedmotiv.

Men det var lige en tangent - af alle de smukke værker, som er inspireret af denne myte, foretrækker jeg Giampietrinos version, helt uden svanen.

Inspirationen fra Leonardo lader sig ikke fornægte i disse blide kurver og den overjordiske ynde af kærlighed, som Leda udstråler, og som på én og samme tid er både stærk og mild. Der er en sær naturlighed over dette motiv, der ret beset er temmelig bizar, fordi billedet formår at fremstille det som det mest uopsigtsvækkende i verden, at en moder med glæde og stolthed viser sine børn frem, just efter at de er - udklækket.


Billedkilde: Staatliche Museen, Kassel (Web Gallery of Art / Emil Kren and Daniel Marx). Billede i høj opløsning (135 KB): HER (åbner i nyt vindue)