Eyck er den nordeuropæiske mester udi perspektivet, der bryder igennem i renæssancens billedkunst (på lærreder, freskoer og relieffer), både i Syd- og Nordeuropa. Han er samtidig detaljens perfektionist, der formår at gengive de mindste detaljer med slående akkuratesse.
Bl.a. tæppet, lysekronen og spejlet er malet med en sådan nøjagtighed, at man vanskeligt kan tro, at billedet faktisk kun måler ca. 81 x 59 cm. Kunstneren har forsynet spejlet med ti små scener fra Kristi lidelseshistorie, og træværket i soveværelset er ved nærmere eftersyn fuld af finurlige detaljer.
Det, der gør billedet yderligere fascinerende end som en nok så imponerende studie i overlegen teknik, er måske mere end noget andet spejlbilledet, der slet ikke er så ubetydeligt, som det kan tage sig ud på afstand.
Trods maleriets beskedne dimensioner gengives hele motivet en miniature fra den modsatte side af beskueren i dette spejl! Klik på linket nedenfor og se billedet (samt et udsnit med spejlet) i højere opløsning.
Spejlet afslører endvidere, at der åbenbart befinder sig to personer i værelset udover Giovanni og Giovanna, som derfor i lighed med beskueren nødvendigvis må tænkes placeret uden for billedet, altså i »virkeligheden«.
Som følge af spejlbilledets placering og den rumlighed, som perspektivet har udstyret motivet med, kan man dermed så at sige se bag sig selv. Iagttageren bliver med andre ord uundgåeligt placeret umuligt, nemlig midt imellem brudeparret og de to vidner - på én gang som den, der betragter billedet, men samtidig uden for både billede og virkelighed.
Iagttageren - mennesket - som den centrale, paradoksale »skaber« i verden (og den række af filosofiske problemstillinger, dette rejser), der er et nøgletema i renæssancen, viser sig (måske ubevidst) i Eycks værk som en uanselig, næsten usynlig detalje, som ikke desto mindre har en fantastisk betydning.
Billedkilde: National Gallery, London (The Webmuseum / Nicolas Pioch). Billeder i høj opløsning (200 KB): HER (åbner i nyt vindue)