Albrecht Altdorfer:
Slaget ved Issos (1529)
Af Rune Engelbreth Larsen 
Altdorfers (ca. 1480-1538) mest berømte maleri forestiller slaget ved Issos, hvor Alexander den Store (356-323 f.v.t.) i 333 besejrer og fordriver persernes kong Dareios III (død 330).
Det er ret umuligt at se på gengivelsen til højre (se billedet i høj opløsning: klik nedenfor), men Alexander den Store er placeret nøjagtig i centrum af slaget, nedenunder rebet fra den himmelske tekst. Han er bevæbnet med lanse og forfølger perserkongen, der har taget flugten i sin stridsvogn med et forspænd på tre, hvide heste.
Dybdevirkningen i landskabet er lige så bjergtagende som skyformationerne i himlen, der synes at orientere sig efter bevægelserne i kampscenernes drama på slagmarken. Jorden og dermed det menneskelige liv afspejles tilsyneladende i himlen (og omvendt), ligesom solen genspejles i havoverfladen - eller som det f.eks. udtrykkes af »Italiens Homer«, renæssancedigteren Ludovico Ariosto i Orlando Furioso (35. sang):
Du vide bør, at intet Blad sig rører
Dernede, som ej her sit Mærke sætter;
Til hver en Daad, som en paa Jord udfører,
En anden strax af himmelsk Art sig fletter.
Maleriets beherskelse af perspektivet fjerner beskueren fra kampenes blodige nærhed, så vi næsten ser det hele sub specie aeternitatis og let glemmer krigens brutalitet til fordel for det distancerede, men spektakulære skue af et drama, der skal vise sig at blive historisk skelsættende.
Et af de billeder, som øjnene vanskeligt slipper, og som man aldrig bliver færdig med at betragte. Ikke så meget på grund af det utal detaljer, der rent faktisk myldrer frem, og heller ikke fordi det egentlig rummer dybere lag. Men måske fordi det så overbevisende fanger en vedblivende dynamik, der forlener billedet med liv og bevægelse, der aldrig synes at ville tage ende, og som dermed også inkarnerer renæssancehumanismens bestandige fokus på det handlekraftige menneske, omkring (og i) hvem (den enkeltes) kosmos i alle aspekter afspejles.
Billede i høj opløsning (179 KB): HER (åbner i nyt vindue). Billedkilde: Alte Pinakothek, München (The Webmuseum / Nicolas Pioch).
