Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Anbefalet: Johanne, Lars, Trine og Zenia

Folketingsvalget 2011: Flere humanister på tinge ... Udprint

En humanistisk værdipolitiker er en folketingskandidat, der er anbefalet for at trodse den nationalistiske og populistiske tidsånd med skarphed og ekstraordinært humanistisk engagement og mod (Humanisme.dk).

Mange har allerede foreslået folketingskandidater til listen over anbefalede humanistiske værdipolitikere ud fra de løse, men trods alt eksklusive kriterier, som er beskrevet her: Flere humanister på tinge ... Derfor.

Helt frem til valget vil humanistiske værdipolitikere løbende blive anbefalet, og de udvalgte vil med vekslende hyppighed (især som valget nærmer sig) blive nævnt og fremhævet på Humanisme.dk og på undertegnedes blog på Politiken.dk.

En sådan anbefaling er selvsagt ikke udslagsgivende for de store linjer i forhold til personsammensætningen i kandidaternes respektive partier, men kan bidrage til at gøre opmærksom på vigtigheden af at stemme personligt og med held gavne humanistisk indstillede kandidater - og også marginaler kan i visse tilfælde vise sig udslagsgivende og påvirke folketingsgruppers interne styrkefordeling.

Som det fremgår af baggrunden for dette initiativ, må værdi- og udlændingepolitikken være afgørende. Ikke fordi den også burde være det, men fordi dette område er blevet så overeksponeret og skævvredet, at det har været udslagsgivende for magtfordelingen de senere år, både mellem partierne og internt i de fleste partier. Derfor er det også her, det er muligt (og nødvendigt) at forsøge at gøre en forskel ved at styrke humanistiske fløje.

Det er ingen hemmelighed, at hvor regeringspartierne har solgt deres værdi- og udlændingepolitik næsten 100 procent til Dansk Folkeparti, er humanismen også blevet markant svækket af partiledelserne i Socialdemokraterne og SF. Derfor er det ikke mindst i disse to partier, det er afgørende at finde og anbefale kandidater, der kan bidrage til at ændre balancen.

Omvendt er Enhedslisten og De Radikale på netop det værdi- og udlændingepolitiske område de eneste partier, som trods deres forskellige ideologiske udgangspunkter kæmper for en humanistisk udvikling. Derfor kunne man (i nærværende sammenhæng) anbefale næsten alle kandidater i disse partier, og her gør Enhedslistens opstillingsform tilmed reelt person-anbefalinger irrelevante.

Enhedslisten opstiller på partiliste, dvs. at partiets egen prioritering af kandidaterne er så godt som 100 procent sikker (nr. 1 på listen i en storkreds bliver valgt, hvis partiet får stemmer nok til ét mandat i denne kreds, fordi vedkommende udover sine egne stemmer også får alle partiets ikke-personlige stemmer). Selv om anbefalinger af personer derfor i praksis ingen forskel gør i en ikke særlig demokratisk opstillingsform, skal Enhedslisten naturligvis anbefales på linje med De Radikale, fordi partierne repræsenterer en værdi- og udlændingepolitisk humanisme som helhed.

I reglen (men der vil være enkelte undtagelser) bliver der maksimalt anbefalet én kandidat fra hvert parti i hver storkreds (altså fra de partier, der overhovedet har en anbefalelsesværdig kandidat i hver storkreds).

De første fire anbefalinger

De første fire kandidater spreder sig over fire partier, men kun over to storkredse på Sjælland (der er naturligvis flere på vej). Én sidder allerede i Folketinget, nemlig Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. For hendes vedkommende er en anbefaling ganske vist overflødig (hun er et sikkert valg i kraft af partiets opstillingsform, men hun ville utvivlsomt også blive valgt i alle tilfælde som partiets mest markante stemme) - men det skal imidlertid ikke diskvalificere hende herfra.

Ingen af de øvrige er endnu valgt ind på Christiansborg, men p.t. sidder Trine Mach dog allerede for anden gang i SF's folketingsgruppe som suppleant for Ida Auken, der er på barselsorlov. Socialdemokraten Lars Weiss er valgt til Borgerrepræsentationen i København, og Zenia Stampe har ikke blot politisk erfaring fra en meget aktiv deltagelse i den politiske debat, men også som næstformand for De Radikale.

Alle fire lever klart op til de enkle retningslinjer, der er udslagsgivende i denne sammenhæng. Og dermed er ballet åbnet med fire betydningsfulde kandidater - find dem på listen med yderligere oplysninger: Anbefalede humanistiske værdipolitikere.

Flere anbefalinger er på vej. Hjælp med at foreslå kandidater - send en mail hertil eller skriv dine forslag på Facebooksiden Humanisme.dk.

Rune Engelbreth Larsen, 10.1.2011

FLERE HUMANISTER PÅ TINGE ...

> Liste over anbefalede humanistiske værdipolitikere
> Baggrund: Hvorfor flere humanister på tinge?
> Oversigt over valgkommentarer