| Køb online | Indhold |
Med kildetekster af Francis Fukuyama, Samuel Huntington, John le Carré, Ahmed Rashid, Anders Fogh Rasmussen og Rune Engelbreth Larsen m.fl.
USA’s nye verdensorden er en opfølger til Systimes klassiker Den nye verdensorden og krigen om Kuwait. USA’s nye verdensorden er udbygget med en beskrivelse af den internationale terrorisme, som i stigende grad satte den internationale dagsorden i 1990’erne, og som kulminerede med terrorangrebet mod USA den 11. september 2001. Bogen følger udviklingen helt frem til i dag med USAs krig mod terror og invasionen af Irak.
Første del handler om Sovjetunionens krig i Afghanistan, hvor man efter ti års kampe - i 1988 - måtte opgive sin støtte til landets kommunistiske regime, hvorved det blev illustreret, at Sovjetunionen ikke længere var en supermagt.
Anden del beskæftiger sig med de ændringer, der skete med det internationale samfund i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud. Formålet er at forklare sammenhængen mellem det islamistiske præstestyres sejr i Iran i 1979 og Saddam Husseins angreb på Kuwait i 1990.
Tredje del handler om USA's første krig med Irak, dvs. krigen om Kuwait i 1991. En krig som blev gennemført med det internationale samfunds opbakning. Bogen behandler spørgsmålet om, hvorfor USA ikke fik væltet Saddam Hussein, og hvorfor Oslo-aftalerne fra 1993 ikke førte til fred i Mellemøsten, men i stedet til vold og terrorhandlinger.
I sidste del er hovedvægten lagt på en redegørelse for den internationale terrorisme, som kulminerede med terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Endvidere er der et afsnit om Danmarks nye aktivistiske udenrigspolitik og den udenrigspolitiske krise, som udviklede sig i kølvandet på striden om Muhammed-tegningerne.
Uddrag af indhold
Første del
> Krigen i Afghanistan, 1979-1989
Anden del
> En verdensorden i opbrud
Tredje del
> Krigen om Kuwait, 1990-1991
Fjerde del
> Den ny verdensorden er fuld af slyngler
Femte del
> Kildetekster
|
|