Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

District 9

Instrueret af Neill Blomkamp (2009)

Filmanbefaling af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Non-humans

Da dagen endelig oprandt, hvor Jorden fik besøg af aliens fra universets uendelige vidder, var det ikke sfæriske spøgelsesvæsner à la Spielbergs poetiske engle i Nærkontakt af tredje grad, der smilende bød os i møde. Det var heller ikke sofistikerede logikere med spidse ører som Star Treks Spock fra Vulcan eller et overmenneske som Superman, endsige dræbermaskiner med syre i blodårerne som Ridley Scotts Alien.

Nej, ved historiens første nærkontakt ankom et gigantisk rumskib til Sydafrika og hang tavst og ubevægeligt over Johannesburg, indtil det lykkedes myndighederne at skære sig vej ind i dets mørke og rodede indre, hvor ca. en million insektlignende væsner levede i mere eller mindre opgivende ubehjælpsomhed og sygdom ...

Sådan foregår historiens første nærkontakt i Neill Bomkamps originale science fiction-film District 9, hvor denne forhutlede race dukker op som skræmte og marginaliserede intergalaktiske flygtninge. Ganske vist er de i besiddelse af overlegen våbenteknologi, men af ukendte grunde benytter de den ikke, hvorimod de sydafrikanske myndigheder har store private projekter i gang for at afkode dens hemmeligheder.

Disse aparte og tilsyneladende ikke alt for kvikke væsner kaldes nedsættende for prawns (efter et fårekylling-lignende sydafrikansk insekt, den såkaldte Parkton prawn) og stuves sammen i ghettoiserede slumkvarterer i Johannesburg, hvor de betragtes med afsky af myndigheder og befolkning.

Filmen handler med andre ord ganske indlysende om xenofobi, intolerance og social marginalisering; herunder hvordan disse tilbøjeligheder under de 'rette' omstændigheder fungerer som Sorte Per, der spilles videre fra magten til afmagten - og de udstødte imellem.

Der er ikke meget menneskeligt identificerbart ved disse stakler, der lever af kattemad (sic) og affald, og det gør det endnu lettere at henfalde til den diskrimination, fordomsfuldhed og marginalisering, de udsættes for. Det er naturligvis Apartheid om igen, og det er næppe tilfældigt, at filmens omdrejningspunkt er myndighedernes bestræbelse på at tvangsforflytte disse fremmede til andre lejre, hvor de er mindre synlige for de 'almindelige' borgere - og endnu lettere kontrolleres af sværtbevæbnede militser.

Filmens titel og plot fremkalder således associationer til District Six, et tidligere område i Cape Town, hvor et marginaliseret konglomerat af både hvide og sorte jøder, muslimer og kristne levede forholdsvis harmonisk, men som af apartheid-regimet blev erklæret for Whites only-område i 1966. Herefter blev knap 70.000 beboere tvangsforflyttet over et tiår som led i den politik, der skulle sikre det mest værdifulde land til den herskende hvide klasse, mens de farvede kunne henslæbe tilværelsen i marginale reservater - de såkaldte bantustans.

I District 9 forløber begivenhederne ikke som en én-til-én fortælling, baseret på dette historiske forlæg, men får i særdeleshed en uventet drejning, da lederen af tvangsforflytningen, Wikus Van De Merwe (Sharlto Copley), bliver inficeret af et mystisk stof, som gradvis transformerer ham til én af de ildesete prawns.

Han må pludselig selv skjule sig for myndighederne blandt de fremmede, hvor han får kontakt til en forsker, der arbejder målbevidst på at vende tilbage til moderskibet og forlade Jorden. Imod alle odds forsøger dette umage par nu at realisere den vanskelige plan.

Racisme, fordomsfuldhed og intolerance er tidligere fornemt dissekeret i Wolfgang Petersens alt for ukendte, men fremragende science fiction-film Enemy mine (1985), men med District 9 er problemstillingerne skaleret op fra konfrontationen og mistilliden individ og individ imellem til et overordnet samfunds- og kulturbillede - desværre fortsat af stor aktualitet og relevans.

Filmen er underholdende, overraskende og samfundskritisk på en måde, som science fiction i realiteten egner sig glimrende til via illustrative analogier, der forstørrer konflikternes tydelighed, og subtile what if's, der kan løfte både politiske, sociologiske og psykologiske problemstillinger, der sædvanligvis er forbeholdt socialrealismen.

I heldigste fald får de ekstra vingefang af at blive iscenesat i det grænseløst kreative rum, som science fiction-genren manøvrerer i - og sine små-klovnerier til trods er District 9 et særdeles vellykket eksempel på, hvor godt dét kan lykkes.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk