|
BLOG
|
OM
|
REGISTER
|
FORFATTERSKAB
|
FILM-ANBEFALINGER
|
BOGANMELDELSER
|
FOTOS
|
LINKS
|
SØGNING
|
![]() |
![]() |
|
SØREN KIERKEGAARD: »Jeg vil Redelighed. Er det da dette, Slægten eller Samtiden vil, vil den ærligt, redeligt, uforbeholdent, aabent, ligefrem gjøre Oprør mod Christendommen, sige til Gud 'vi kan, vi vil ikke bøie os under denne Magt' – men vel at mærke, det gjøres ærligt, redeligt, uforbeholdent, aabent, ligefrem: nu vel, hvor besynderligt det kunde synes, jeg er med; thi Redelighed vil jeg. Og overalt, hvor der er Redelighed, kan jeg gaae med; et redeligt Oprør mod Christendommen kan kun gjøres, naar man redeligt vedgaaer, hvad Christendom er, og hvorledes man selv forholder sig dertil.« (Artikel i Fædrelandet, 31.3.1855). |
|
Bennett Millers Capote handler om den excentrisk selvoptagne, men charmerende amerikanske forfatter, Truman Capote, da han i begyndelsen af 1960'erne researchede og skrev den dramadokumentariske roman, In cold Blood. I hovedrollen yder Philip Seymour Hoffman en formidabel præsentation af de gode, klassiske af slagsen. Læs mere: Capote ... |
|
Det er synd for den prostituerede, der ufrivilligt eller blot modvilligt befinder sig i et erhverv som f.eks. stofbrugeren, der behøver pengene til den narkotika, som Lov og Ret tvinger hende til at købe for urimeligt store summer i stedet for at tillade billigt og rent fra apoteket. Og det er farligt for den prostituerede, fordi Lov og Ret tvinger hende til at leve en skyggetilværelse, som nogle kan udnytte og misbruge. Men naturligvis findes der kvinder, som lever af seksualitet af eget valg. Læs mere ... |
Michel Ocelot brillerede i 1998 med den pragtfulde Kirikou og troldkvinden, der var løst bygget på et vestafrikansk folkeeventyr, og med Azur & Asmar præsenterer den franske animator og instruktør endnu et smukt eventyr, som denne gang bl.a. er inspireret af 1001 Nat.
Fortællingen udspiller sig både i Frankrig og Marokko med inddragelse af fordomsstrukturer på kryds og tværs af kulturer, mens handlingen elegant sammenvæver jødiske, muslimske og kristne elementer i de klassiske eventyrkulisser.
Asmar er søn af Azurs marokkanske amme og barnepige, men de to jævnaldrende drenge tilbringer på godt og ondt en stor del af deres barndom som brødre, skønt den ene er europæer og den anden araber.
Fra barnsben har Asmars mor især fængslet drengenes fantasi og stimuleret deres eventyrlyst på uudslettelig vis med en fascinerende fortælling om en indespærret arabisk fe-dronning, der venter på at blive befriet af en prins. Tro mod eventyrets præmisser indebærer et sådant forehavende naturligvis løsningen af en række gåder og overnaturlige udfordringer, som både kræver løvemod og intellektuelle færdigheder.
Skønt drengene senere bliver adskilt af Azurs far, vil skæbnen det imidlertid hverken værre eller bedre, end at de mødes igen som ynglinge og konkurrenter på hver deres odyssé for at befri fe-dronningen, hvor forviklinger, fordomme og farer går op i en højere enhed.
Azur & Asmar er en flot, storladen og poetisk animationsfilm i bedste humanistiske ånd, som utvivlsomt vil få tolerancens og romancens fornægtere til at se rødt, men som rager højt og lysende op over samtidens forkrampede og formørkede tidsånd af mistro og fremmedforagt.
En skinnende perle, en født klassiker, et sandt mesterværk. Intet mindre.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, februar 2009