SØREN KIERKEGAARD: »For Alt frels Christendommen fra Staten; med sin Protection ligger den Christendommen ihjel som naar en Madamme med sit Corpus ligger sit Barn ihjel, og den lærer Christendommen de afskyeligste Unoder: under Navn af Christendom at bruge Politie-Magt.« (Øieblikket nr. 4, juli 1855).

Lars von Triers Antichrist er én af den slags film, som filmanmelderne ikke kan have i fred, ikke blot fordi den har været en dansk filminstruktørs kandidat til de Gyldne Palmer i Cannes, men også fordi den sejler ind i et både filosofisk, teologisk og psykologisk uvejr, der tillige gør den en kandidat til et kunstværk på tværs af genrer og medier. Læs mere: Det som ingen ved ...

Ellen Wulff er én af de få danske fageksperter, som er kvalificeret til at oversætte Koranen fra den originale arabiske dialekt. Hun har 30 års erfaring i studier af klassiske arabiske tekster, er mag.art. i semitisk filologi og ph.d. i arabisk og har undervist i arabisk på Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Good Night, and Good Luck

Instrueret af George Clooney (2005)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

We must not confuse dissent with disloyalty. We must remember always that accusation is not proof and that conviction depends upon evidence and due process of law. We will not walk in fear, one of another. We will not be driven by fear into an age of unreason, if we dig deep in our history and our doctrine, and remember that we are not descended from fearful men - not from men who feared to write, to speak, to associate and to defend causes that were, for the moment, unpopular. (Edward R. Murrow).

George Clooneys enkle, stilfulde og meget stemningsmættede sort-hvide film om kommunistforskrækkelsen og McCarthyismen i 1950ernes USA kondenserer propagandaens frygtsomme klima og de politiske problemstillinger til opgøret mellem senator Joseph R. McCarthy og den legendariske journalist, Edward R. Murrow, der fældede ham.

Murrow spilles med kølig integritet og karismatisk intensitet af David Strathairn, og Clooney selv spiller med tilpas tilbageholdenhed den vigtige birolle som Fred Friendly, Murrows medskaber af tv-programmet See it Now. Det er samtalerne og overvejelserne på redaktionslokalerne for dette CBS-program, der er filmens omdrejningspunkt - McCarthy optræder i form af autentiske tv-klip.

Good Night, and Good Luck er en film uden store armbevægelser, men i kraft af Clooneys fine instruktion og ikke mindst Strathairns helt formidable skuespil portrætteres Murrows og Friendlys vanskelige og risikable, men altafgørende afsløring af, hvordan en populistisk politiker med tilstrækkelig kynisme kunne skabe hysteriske fjendebilleder og under dække af den almene folkefrygt afmontere retssikkerhed og rettigheder i selv samme retssikkerheds og rettigheders navn.

Filmen iscenesætter med imponerende, men afdæmpet effektivitet, hvorledes tv (og i bredere forstand, journalistik) kan bruges som magtkritisk instrument uden at gå på kompromis med (men tværtimod i kraft af) skudsikker dokumentation - og distancerer sig derved i begge forhold lysår fra både datidens og eftertidens mainstream-medier. Murrows autentiske, skarptskårne closings på programmerne leverer de dramatiske højdepunkter på deres egen glasklare måde, som ord kun sjældent gør det i filmmediet.

Filmen er bygget op omkring vendepunktet for McCarthy, som er Murrows skelsættende program, A Report on Senator Joseph McCarthy, der træk for træk afslører senatorens metoder og selviscenesættelse og i løbet af en halv times udsendelse sætter ham skak.

Det er indlysende, at filmen også er Clooneys kommentar til vor egen tid, hvor nutidens populister ikke misbruger kommunistforskrækkelsen, men derimod en ikke mindre overeksponeret og overdreven terror- eller islamforskrækkelse til at legitimere en stigende underminering af frihedsrettigheder og retssikkerhed.

Som historisk tidsdokument, indirekte samtidshistorisk kommentar og filmkunst er Clooneys beundringsværdige tribut til Edward R. Murrow både elegant og uafrystelig.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, maj 2006