Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

The King is Alive

Instrueret af Kristian Levring (2000)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Shakespeares King Lear tematiserer kaoskræfterne, der trænger ind overalt, når verden er af lave, symboliseret ved Nature, der er indbegrebet af kosmos eller verdensordenen og derfor arter sig efter verdensordenens tilstand. I Kristian Levrings dogmefilm, The King is alive, der forholder sig eksplicit til Shakespeares drama, strander en gruppe vestlige turister i en forladt landsby midt i ørkenen i Namibia. Bussens kompas er itu, hvorfor man er kommet hundredvis af kilometer på afveje fra den planlagte rute og løber tør for benzin.

Social status og civiliseret adfærd er naturligvis nogle af de første ofre for den efterfølgende sociale og psykologiske opløsning i den sammenbragte gruppe; den sorte buschauffør, Moses (der ikke er megen Moses over) bliver hurtigt prügelknabe og spilles siden ud mod en ægtemand af sin seksuelt (og otherwise) frustrerede hustru. Gruppens eneste håb og survivor-type tager risikoen og forsøger forgæves at krydse ørkenen for at hente hjælp.

Ørkenen er velvalgt kulisse for det sammenbrud og dermed den »verdensundergang« en miniature, som gruppen gennemlever, da Nature har vendt sig imod dem. Den selvbestaltede leder, skuespilleren Henry (David Bradley) foreslår at iscenesætte King Lear som meningsfuldt tidsfordriv, mens man håber, at omverdenen skal komme til undsætning.

Sygdom, jalousi, vanvid og alle andre tegn på menneskelig opløsning lurer og bryder ud, parallelt med at den modvillige interesse i skuespillet langsomt bliver mere helhjertet. Selv om filmen aldrig får shakespearske vinger, er det en fascinerende og tilpas original variant af et nok så fortærsket, men aldrig uinteressant set-up: Hvad sker der, når de yderste lag skrælles af de civiliserede masker og konventionelle omgangsformer? Hvad binder i sidste ende verden sammen og skaber og opretholder den skrøbelige kultur (og psyke), når alt andet eroderes? Filmen leverer gennem de famlende stakler i ørkenen et godt bud – Kunst.

Omgivet af ødemarkens glohede intethed og truet af indre kaoskræfter bliver redningen i sidste ende, at de begynder at åbne sig for Shakespeares replikker og karakterer.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk