Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Kongekabale

Instrueret af Nikolaj Arcel (2004)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Nikolaj Arcel har med Kongekabale begået en opsigtsvækkende debutfilm i form af en temmelig enestående og afslørende kritik af det sammenfedtede miljø omkring politikere, journalister og spindoktorer, der til tider synes at glide lidt for meget i ét med hinanden på Christiansborg. Hvem er journalist, hvem spindoktor og hvem toppolitiker? Chancen for, at politikeren har en fortid som journalist og journalisten en fremtid som spindoktor er ikke lille.

Søren Pilmark er køligt kalkuleret som den kyniske politiker Erik Dreier, der ifølge instruktøren da også er nøje skåret over Anders Fogh Rasmussen, men ligesom Lars Mikkelsen i rollen som hans rådgiver, Lars Schou, måske nok er for stereotype som henholdsvis den machiavellistiske politiker og hans spindoktor. Anders W. Berthelsen er udmærket som den samvittighedsplagede journalist, Ulrik Torp, der har fældet en toppolitiker og indirekte er skyld i et selvmord pga. sin lidt for hurtige tilbøjelighed til at æde en pressehistorie, bevidst plantet af Dreiers spindoktor for at miskredittere en rival.

Filmen er ikke sammenlignelig med All the President's Men (1976), hvor Robert Redford og Dustin Hoffman er Bob Woodward og Carl Bernstein (»Woodstein«) i Alan J. Pakulas mesterlige dramatisering af den historiske Watergate-skandale. Torp og Moll (Nicolas Bro) er ikke pendanter til de amerikanske stjernereportere, men det skal de naturligvis heller ikke være, og på et mindre prætentiøst plan skiller de sig forholdsvist troværdigt ud fra visse af politikernes skødehunde på Borgen. Trods filmens dramatiske intrige er historien for så vidt realistisk nok og derfor både tankevækkende og skræmmende, fordi den netop ikke overdramatiserer sit plot (udover den opstramning og tilspidsning, som fængslende fiktion i reglen kræver).

Derved præsenterer Arcel en dansk politisk thriller, der går i kødet på andedammens egen version af politisk sammenspisthed og magtmisbrug og systemets lette spil over for den mest ukritiske del af pressekorpset. Det bør ikke af den grund undre, at filmen er blevet skamrost i pressen - dels er filmanmelderne et korps for sig, der næppe går til cocktailparties med politikerne, og dels går filmens kritik ganske givet hen over hovedet på Christiansborg, hvor de fleste sikkert alligevel helst identificerer sig med Torp.

Journalisterne har som bekendt travlt med at agere »vagthunde«, hvilket imidlertid lidt for ofte vil sige at bore som samvittighedsløse gribbe i en ministers ægtemands dækningsløse køb af en sofa eller at 'afsløre' en anden minister i at bære pistol i et krigshærget område bærer pistol ... Det er stort, kritisk og dybdeborende.

Den fuldkomne accept af spindoktor-menageriet er derimod ikke en forsidehistorie værd.

Ekstramaterialet på DVD'en er glimrende, relevant og præcist i de kritiske kommentarer til det politiske system i Danmark, som filmen afdækker. Inspirationskilderne rulles op med skånselsløs åbenhed: Det beskidte formandsopgør mellem Hans Engell og Per Stig Møller i det Konservative Folkeparti; Anders Fogh Rasmussens genkomst som statsminister efter sin ministerskandale i Schlüter-regeringen; Poul Schlüters genkomst som EU-politiker efter at have måttet trække sig som statsminister pga. Tamilskandalen; Per Stig Møllers regnormerygrad over for den patroniserende og tromlende Anders Fogh Rasmussen; tidligere chefredaktør på Berlingske Tidende, Karsten Madsens leflende breve til Anders Fogh Rasmussen, hvor han direkte stiller sin avis til rådighed for Venstre (og siden belønnes med et kandidatur til EU-parlamentet) - for ikke at glemme journalisternes generelle, leflende fraternisering med statsministerens spindoktor i presselogen (»fluer om en lort«, som Moll udtrykker det i filmen). Og så videre og så videre.

Udover Arcels kommentarer og mere almindeligt materiale i form af trailers m.m. er der også en fornøjelig lille afdækning af De Konservatives spin omkring filmen, der sendte partiet i chok af frygt for at få udstillet partiintrigerne fra opgøret mellem Hans Engell og Per Stig Møller. Endelig er der et interview med Niels Krause-Kjær, forfatter til romanforlægget bag filmen (Kongekabale, 2000), der var ansat som pressechef for De Konservative i 1997-98.

En tiltrængt film, hvis primære kvaliteter består i den skarpe samtidskritik og det politiske mod, som imidlertid synes at være blevet begravet i så mange roser, at den derved i virkeligheden er blevet kapslet ind i en anerkendelse, der helt ufortjent - og paradoksalt - stækkede brodden da filmen havde premiere.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk