Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Biologi eller ej? Søren Espersen chokeret over egen tankegang

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Information kunne for nylig citere Søren Espersen for nogle synspunkter, som Dansk Folkepartis udenrigsordfører havde givet udtryk for i et interview til den norske avis Verdens Gang.

Under overskriften »DF-profil: Kun statsborgerskab til folk med dansk blod« hed det bl.a. i Informations artikel:

Der skal rulle dansk blod i dine årer, hvis du vil være statsborger i Danmark. Det mener DF’s udenrigsordfører og medlem af gruppeledelsen, Søren Espersen.

I et interview med den norske avis Verdens Gang foreslår han i dag den danske indfødsretslov erstattet af et blodprincip, hvor kun personer, som er børn af mindst én ‘ægte’ dansker, kan opnå statsborgerskab.

»Det er en god måde at sikre kontinuitet på. Vi har bunker af statsborgere nu. Ægtefæller, som de henter hertil, skal ikke kunne blive statsborgere, men deres børn kan. Så i løbet af en generation er alt ordnet,« siger Søren Espersen (...) Blev DF’erens system indført, ville ingen udlændinge nogensinde kunne opnå f.eks. stemmeret ved folketingsvalg, og selv børn født i Danmark ville få nej til statsborgerskab, hvis deres forældre ikke var danske.

Information, 2.9.2011

Søren Espersen er imidlertid alt andet end begejstret for denne udlægning og skriver i en pressemeddelelse: »Jeg kunne aldrig nogensinde få de ord i min mund at tale om 'dansk blod' (...) Sådan snak er ren nazistisk tankegang og sprogbrug, og det er forfærdeligt, at Information vil synke så dybt, at de lægger sådanne ord i min mund.« (Pressemeddelelse, 2.9.2011).

Espersen forklarer, at dét, han siger, og som han står ved - og som også fremgår som hans personlige holdning på hans hjemmeside - er: »Der skal strammes yderligere op med hensyn til tildeling af dansk indfødsret. Jeg foretrækker personligt, at loven ændres, således at dansk indfødsret som overordnet princip kun kan erhverves, hvis enten far eller mor er dansk statsborger.«

Og dermed er vi ved sagens kerne:

1) Har Søren Espersen nogen sinde sagt, at man kun kan blive dansk statsborger, hvis man har dansk blod i årerne? Nej.

2) Har Information citeret ham for at anvende disse ord? Nej.

3) Hvad er konsekvensen af Søren Espersens holdning om, at »dansk indfødsret som overordnet princip kun erhverves, hvis enten far eller mor er dansk statsborger? At man som overordnet princip kun kan få dansk statsborgerskab, hvis man har dansk blod i årerne. Punktum. [Tilføjelse for den, der endnu ikke har fanget galoppen: Hvad kan 'dansk blod' være andet end 'blod' fra en dansk statsborger? REL]

Eneste 'forbehold' er altså, at han tænker det som »overordnet princip«. Men der var jo ingen grund til at proklamere hans nævnte »KUN«, hvis ikke det fra Espersens hånd netop var tænkt som en klar og spektakulær ny retning for at få dansk statsborgerskab. Det eneste, Espersen kan kritisere Information for, er med andre ord, at overskriften ikke medtog, hvad her står i parentes: »DF-profil (om nyt overordnet princip): Kun statsborgerskab til folk med dansk blod«

Realiteten er, at Espersen først og fremmest har chokeret sig selv. Han bryder sig ikke om at få konsekvensen af sin egen tankegang skåret ud i pap.

Det er ordene »dansk blod«, der bogstavelig talt får ham op i det røde felt, ikke at tanken bag - overordnet set - er den samme. Og det er tankevækkende.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 5.9.2011