Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Konsekvenser af den antimuslimske dæmonisering

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dæmoniserende generaliseringer, der skærer en hel befolkningsgruppe over én kam, er som regel enten udtryk for dumhed eller bevidst propaganda, der skal fremme en særlig politisk marginalisering, hvis ikke ligefrem eksklusion af den pågældende gruppe.

Den, der påstår, at f.eks. danskerne, israelerne, buddhisterne, amerikanerne, eskimoerne eller araberne er racister, fascister, sjakaler, blodtørstige, dumme eller hadefulde osv. osv. har effektivt demonstreret, at vedkommende er blottet for et minimum af begavelse eller blot anstrenger sig for at stigmatisere en hel gruppe mennesker uden sagligt belæg, men med et politisk formål for øje.

Derom burde der næppe herske tvivl.

Konsekvenserne af, at den ene eller anden i en ophedet diskussion impulsivt får fyret en en negativ generalisering af, er selvfølgelig til at overse og fuldkommen ligegyldig - men en systematisk eller tilbagevendende fremstilling af en hel befolkningsgruppe i et negativt lys, sætter sig naturligvis spor over tid. De mest frustrerede af de stigmatiserede lukker sig enten mere og mere inde i sig selv og forsøger så vidt muligt at undgå opmærksomhed, eller også siger de fra med eftertryk - måske i stadig mere radikaliseret forstand.

Og jo oftere dæmoniseringen gentages, desto mere den accepteres og normaliseres, i jo højere grad radikaliseres naturligvis også yderfløjen blandt dem, der accepterer eller tager del i propagandaen. Det er en selvforstærkende skrue.

Derfor burde der heller ikke herske et nanosekunds tvivl om, at tilbagevendende negative generaliseringer af en hel befolkningsgruppe, der f.eks. alene har en kulturbaggrund eller etnicitet til fælles, graver grøfter og i værste fald skaber et samfund i splid ved at producere bekvemme syndebukke.

Det er naturligvis disse aspekter, der er de afgørende farer.

Længere nede på listen kommer den følgeeffekt, at udlændinge generelt vender Danmark ryggen - i udlandet. I jo højere grad, landet bliver kendt for en rå rendestensretorik og generel diskriminationspolitik over for 'fremmede', desto mere modvilje breder sig naturligvis i udlandet.

Derfor slår erhvervslivet nu igen alarm. Al tordentalen om assimilation og den overdrevne negative omtale, der bliver udlændinge til del, skræmmer mennesker væk, som erhvervslivet gerne vil tiltrække til landet.

Og er det et problem, ikke sandt?

Tine Horwitz, der er sekretariatsleder i organisationen Consortium for Global Talent, der på vegne af bl.a. A.P. Møller-Mærsk, Lego, Novo Nordisk, Carlsberg og Danske Bank forsøger at tiltrække højtuddannede udlændinge til Danmark, udtaler således:

»Vi opfordrer politikerne til at være nuancerede i den måde, de omtaler udlændinge på, så vi ikke kommer til at virke uimødekommende. Hvis vi gerne vil operere i en global verden og være konkurrencedygtige, er vi nødt til at have en mere åben forståelse for, at det er et positivt tilskud til en økonomi og et land, at der kommer inspiration og innovation udefra.« (Information, 23.3.2011).

Danmarks position målt på parametre som 'kulturel åbenhed' og 'image i udlandet' er alarmerende ringe ifølge en globaliseringsredegørelse fra Dansk Industri.

Søren Pind er ikke anfægtet af fakta - han henviser til, at antallet af opholdstilladelser til højtuddannede og studerende er steget siden 2001.

Problemet er blot, at det ikke betyder, at de studerende også bliver i landet, og at de danske tal desuden er elendige sammenlignet med Norge og Sverige.

Men Pind kan ikke forestille sig, at højtuddannede udlændinge er utilbøjelige til at tage til Danmark, medmindre de da »bliver fornærmede over, at man skelner mellem udlændinge, som bidrager og udlændinge, som ikke gør«.

Mere virkelighedsfjern bliver man kun, hvis man holder sig for øjne og ører og nægter at se, høre og læse, hvilken form for grotesk dæmonisering, der rent faktisk finder sted.

Prøv bare at forestille dig en højtuddannet arabisk forsker, der skulle mene, at man i Danmark skelner mellem udlændinge, som bidrager, og udlændinge, som ikke gør ... Altså Pinds version.

For det første vil ethvert begavet menneske selvsagt konstatere, at denne udtalelse er ubegribeligt enøjet, men for det andet vil det dog næppe ligefrem skræmme den højtuddannede bort.

Dét vil derimod verbale skidtspande af groteske tirader om indvandrere, der voldtager deres børn, venter på at blive nok til at slå os allesammen ihjel, og hvis religion stemples som terror, ondskab og had - og som ikke mindst konstant bliver gjort til syndebukke for alverdens samfundsproblemer, mens hån, spot og latterliggørelse af muslimer ligefrem heroiseres som en særlig nationaldyd.

Og så forventer Pind sågar, at disse mennesker skal lade sig assimilere - af dét?

Nej, det er ikke lidt forenklet liberalistisk snak om at ville bidrage eller ej, der skaber et negativt omdømme i udlandet - det er de negative generaliseringer af udlændinge, indvandrere og muslimer.

Eksemplerne er legio.

APROPOS

> Generalisering, stigmatisering, dehumanisering

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 28.3.2011