Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Var det rimeligt at frifinde Lars Hedegaard?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Lars Hedegaard er blevet frifundet for at have overtrådt Straffelovens § 266b i sit interview til Snaphanen.dk i december 2009, hvor han bl.a. udtalte:

»De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Der udkom for nylig en bog, som er skrevet af en somalisk pige, i Norge, hvor hun skriver om forholdene i somaliske familier i Norge. Hun blev voldtaget af sin onkel. Hendes mor og hendes mors veninder og hendes far protesterede ikke. Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder - de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers ... Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.«

Der er selvfølgelig intet statistisk belæg for Hedegaards absurde propaganda-påstande om, at det skulle være karakteristisk for muslimske fædre at voldtage deres børn, og derfor handler sagen ikke det fjerneste om, hvorvidt man kan 'diskutere' ubekvemme 'sandheder' eller lignende - men ene og alene om forhånende propaganda og grænserne herfor.

Retten finder, at »disse udtalelser er forhånende og nedværdigende over for den befolkningsgruppe, som udtalelserne vedrører, og således er omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 1,« men vurderer samtidig, at »han ikke havde til hensigt at offentliggøre udtalelserne i den foreliggende form« (Berlingske, 31.1.2011).

Hvis Hedegaard ikke vidste, at hans udtalelser ville blive offentliggjort i den foreliggende form, er det dog påfaldende, hvorfor vi ikke dengang så bestræbelser på at få interviewet fjernet fra Hedegaards side.

Er det med andre ord sandsynligt, at han ikke var klar over, at det blev offentliggjort? Næppe overvældende. Og når han efterfølgende har nuanceret sine udtalelser lidt, har det heller ikke været overvældende utvetydigt.

Men er det af den grund hævet over enhver tvivl, at han var klar over og indforstået med det? Nej, det er det trods alt heller ikke, og derfor er udfaldet af retssagen temmelig nøgternt. Hvad end man mener om paragraffens eksistens, er der ikke skyggen af tvivl om, at Hedegaards propaganda er omfattet af dens ordlyd - men at det ikke er 100 procent givet, at han var indforstået med en uredigeret offentliggørelse med lyd og billeder, betyder også, at han må frifindes. Det følger ligeledes af paragraffens ordlyd.

Tilbage står så, at udtalelserne giver endnu et indblik i Hedegaards usaglige og forskruede antimuslimske tankegang. Lad os derfor bare afslutte med et lille uddrag af en træffende tale, Tøger Seidenfaden holdt til et arrangement om Lars Vilks i Trykkefrihedsselskabet den 2. oktober 2007:

Vi er samlet i dag for at markere vores tilslutning til en helt elementær norm. Normen siger, at den part, der i en diskussion griber til vold og trusler om vold, har tabt diskussionen og afsløret sin intellektuelle og menneskelige afmagt. Uanset hvor meget magt den pågældende råder over, er der tale om en moralsk taber. (...)

Når jeg er mødt op her i dag, er det derfor ikke kun for at markere min støtte til denne elementære norm. Den er som sagt så selvfølgelig, at den knap nok er et møde i Dansk Forfatterforenings lokaler værd. Det er lige så meget for at sige lidt om de mennesker, der bruger og misbruger den selvfølgelige støtte til denne norm til at lufte deres dybt problematiske, ja i nogle tilfælde direkte afskyelige synspunkter på muslimer og islam. Mennesker, der skamrider den aktuelle sag til at lufte deres paranoia, deres hadefulde og rabiate verdensanskuelse, deres intolerante, indeklemte og smålige syn på millioner af medmennesker. (...)

Jeg tænker på Lars Hedegaard, der vistnok er formand for selskabet. Jeg tænker på Helle Merete Brix, der har skrevet mange spaltekilometer paranoid, skinger og hadefuld tekst om muslimer hjemme og ude, og som f.eks. i ramme alvor mener, at de europæiske muslimer får børn eller »formerer sig«, som de skriver, for med magt at overtage Europa indefra. Og jeg tænker på Kåre Bluitgen, der i en af sine tidligere bøger har opfordret til at væde koranen med menstruationsblod og smide den på bålet sammen med burkaer for at markere sin ekstreme foragt på vores største og mest pressede religiøse mindretal herhjemme. (...)

Ak ja, sådan kan skidt komme til ære.

Jeg støtter som sagt ubetinget, at ikke bare Lars Vilks, men også Lars Hedegaard, Helle Merete Brix og Kåre Bluitgen beskyttes, når de udsættes for trusler om vold. Men ytringsfriheden eksisterer jo for at blive brugt, og disse trusler må ikke ophøje deres synspunkter til værdifulde, lødige eller bare antagelige synspunkter. I aften har jeg derfor fundet det relevant til at bruge min ytringsfrihed til at markere, hvordan de pågældende nasser på en elementær norm og bruger den til at promovere deres gennemført usympatiske og problematiske dagsorden i den offentlige debat.

APROPOS:

> Langballe og Hedegaard voldtager sagligheden
> 'Racismetiltale': Khaders hykleri og Hedegaards trækken i land

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 1.2.2011

> OPFØLGNING: Lars Hedegaards troværdighed afvises af meningsfælle - igen