Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Irak Center og Politikens politik?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Politikens Irak Center kunne ikke bare have været en gave til traumatiserede irakiske flygtninge, der er blevet fanget i et udlændingepolitisk magtspil, men også til det danske samfund og de danske politikere, som ikke længere behøvede betragte (og behandle) de pågældende irakere som politisk kastebold.

Her var en kærkommen mulighed for at hjælpe flygtningene til at blive en del af det danske samfund på fuldt lovlig vis - men også dette humanitære initiativ skulle mistænkeliggøres groft for dernæst direkte at kriminaliseres.

Venstres udlændingepolitiske ordfører, Karsten Lauritzen afviser imidlertid, at det er spor problematisk med en sådan lex Politiken: »For det har aldrig været meningen, at beløbsordningen skulle bruges til at omgå Flygtningenævnets afgørelser. Det har været tiltænkt, at højtuddannet arbejdskraft, som vi har brug for i Danmark, skulle kunne komme hertil, men det har ikke været meningen, at folk, som ingen uddannelse har, skulle kunne ansættes i proformajob.« (Politiken, 7.6.2010).

For det første: Hvordan kunne Irak Center omgå noget som helst, når det lå i loven, at de afviste asylansøgere kunne blive, hvis de fik arbejde? Irak Center var udtryk for den mulighed, der var lagt op til fra politisk side i forvejen under den såkaldte beløbsordning.

For det andet: Det har fra begyndelsen været understreget, at der ikke ville blive tale om proformajob, altså aner Karsten Lauritzen ikke, hvad han taler om, for han og hans politiske fæller har sørget for, at Irak Center aldrig nogen sinde har fået en chance for at fuldende forsøget.

Det drejede sig om at hjælpe en lillebitte gruppe på ca. 100 mennesker, der har været i Danmark i årevis, og som hverken har kunnet få flygtningestatus eller hjemsendes uden betydelige risici. Men takket være regeringens og Dansk Folkepartis fuldkommen lufttætte kynisme, skal det for alt i verden forbydes, at selv et privat hjælpeinitiativ kommer dem til undsætning.

Dét er den tragiske side af sagen.

Den komiske er den tilbagevendende 'anklage' mod Politiken for at agere "politisk". Den blev gentaget igen-igen af Peter Skaarup så sent som i Deadlines aftenudsendelse på DR2 den 7. juni.

For det første: ALLE aviser har politiske holdninger, der ikke blot kommer til udtryk på lederplads, men også ofte indirekte (om end selvfølgelig i meget mindre grad) i den måde, avisen perspektiverer, prioriterer og proportionerer både nyheder, analyser og meningstilkendegivelser.

For det andet: Derudover agerer enhver seriøs avis som politisk aktør, ikke blot på lederplads, men også via lejlighedsvise særtiltag.

I helt ekstreme tilfælde tilbyder en chefredaktør sig selv og sin avis til en politiker, som det skete i 2002, da daværende chefredaktør fra Berlingske Tidende, Karsten Madsen skrev direkte til Anders Fogh Rasmussen: "Kære Anders, du skal vide, at jeg (...) finder, at du har klaret din indsats helt super. Jeg er måske lidt skuffet over, at du ikke længere har tid til at være sammen med mig, men forstår din travlhed og prioriteringer."

Endvidere bedyrede han, at han flere gange om ugen påtog sig rollen som "defensor" for VK-regeringen.

Det var selvsagt pinligt afslørende, og en direkte partipolitisk sammenkædning har som hovedregel længe været et overstået kapitel i dansk avishistorie.

Men det betyder afgjort ikke, at vor tids landsdækkende dagblade er blevet til apolitiske aktører.

Det var udtryk for et politisk valg, da Ekstra Bladet førte kampagner imod 'de fremmede' i 1990'erne.

Det var udtryk for et politisk valg, da Information gik aktivt ind i oprettelsen af ATTAC i 2001.

Det var udtryk for et politisk valg, da Jyllands-Posten offentliggjorde 12 Muhammed-karikaturer i 2005.

Det var udtryk for et politisk valg, da Berlingske Tidendes chefredaktør, (ikke Karsten Madsen, men) Lisbeth Knudsen overrakte Anders Fogh Rasmussen Den Berlingske Fonds Hæderspris og skamroste den tidligere statsminister i 2009.

Og det var selvfølgelig udtryk for et både humanitært og politisk valg, da Politiken lancerede ideen om Irak Center i 2009.

Den eneste grund til, at Skaarup og talrige andre politikere har gjort alt for at stikke en kæp i hjulet på Irak Center og i ramme alvor har rettet den mest fjollede 'beskyldning' imod avisen Politiken for at agere politisk, er, at de selv er politisk uenige i Politikens initiativ. Længere er den ikke.

Derfor er hele den politiske forargelse over Politikens Irak Center blot et tragikomisk eksempel på, hvorledes Skaarup & Co. ikke har de fjerneste skrupler ved at kombinere politisk kynisme med politisk hykleri.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 8.6.2010