Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Domstolen freder TV2's Dyrby, der freder regeringen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Østre landsret har vurderet, at TV 2's nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt ikke behøver afsløre, hvorfra de har oplysningerne om, at jægerkorpset skulle udsendes til Irak i april 2007.

Dermed kan Dyrby fortsætte med at holder hånden over regeringen.

Lad mig minde om en kommentar, som Erik Valeur skrev, efter at sagen havde været i byretten i marts:

Menneskejagten på TV 2' s hemmelige kilde er »skudt i gang«, skrev Berlingske-redaktør Lisbeth Knudsen i søndags (7.3.2010) i en kommentar til den såkaldte lækagesag - og fastslog, at selv om forsvarsministeren nu er gået, »så dør sagen næppe«.

Derefter blev alt dødsstille. Nyhedsmedierne mistede fantasien til at finde nye veje i den spegede sag, og mon ikke det herefter går som utallige andre gange siden 2001. (...)

Den sidste skandale i sagen var den byretskendelse (3.3.2010), der beordrede TV 2 til at røbe kilden til historien om jægersoldaternes mission i Afghanistan i 2007 - mens dommeren ikke ville bede om DR's angiveligt lige så afslørende lydfil.

Retten valgte dermed den absolut sværeste, mest stenede vej til opklaringen - en tv-station, der offentligt har svoret aldrig at røbe kilden - frem for at tage DR-ruten, hvor generaldirektør Plummer har sagt, han udleverer lydfilen på ordre fra en dommer.

Derefter satte anklageren i Københavns Politi sig til at 'overveje', om man skulle kære DR-kendelsen (det tog en uge), mens man i øvrigt lod alle de mest oplagte vidner - f. eks. den tidligere forsvarsminister selv - gå fri af afhøring.

Det svarer til, at drabsafdelingen under efterforskningen af et kvindemord i en kælder udvalgte sig det eneste vidne i ejendommen, man vidste ville klappe fuldstændig i, lod alle andre gå fri og bagatelliserede de mest indlysende spor på trappeopgangen og omkring offeret. Strafferammen i lækagesagen er i øvrigt den samme som ved drab, ifølge en juraprofessor i Jyllands-Posten. Livstid. (...)

Erik Valeur Politiken, 14.3.2010

Nu har landsretten afgjort, at hverken TV2 eller DR behøver udlevere noget som helst. Ikke mindst heldigt for Dyrby, der har haft umanerligt travlt med at komme regeringen til undsætning i denne sag.

Michael Jeppesen har løbende fulgt sagen og har bl.a. afsløret, at Michael Dyrby har skrevet følgende i en mail til journalisterne på TV2 Nyhederne:

»Udenrigspolitisk Nævn kan sagtens have været utæt i denne sag. UN holdt møde om formiddagen den 27. april. Nyheden sprang på TV2 og JP om aften. Flere medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn og forsvarspolitiske ordførere kendte til sagen inden mødet, oplyser Forsvarsministeriet. Per Stig Møller kan derfor sagtens have ret og været i god tro. Medlemmer af UN kan sagtens have været kilder til oplysningerne. Dermed er der ikke videreformidlet falske oplysninger.«

Læg mærke til, at Dyrby ikke nøjes med at fastholde, at han bare beskytter en kilde. Nej, han gør sig umådeligt store anstrengelser for at fastholde sit eget lækage-scenario, hvor Udenrigspolitisk Nævn er den sandsynlige skurk, mens daværende udenrigsminister Per Stig Møller sandelig bør fredes.

En sand ridder af kildebeskyttelsen, en stor neutral tjener for Public Service Princippet.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 23.4.2010