Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Er Mette Frederiksen socialpolitikkens nye Karen Jespersen?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Karen Jespersen: »Det er slut med at ligge på sofaen for mine skattekroner.« (Ekstra Bladet, 23.10.99).

Mette Frederiksen: »Den grundlæggende idé om, at man kan få en passiv forsørgelse i Danmark, den er mig imod.« (Berlingske Tidende, 6.4.2010)

Dengang daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen headhuntede Karen Jespersen som socialdemokratisk socialminister i begyndelsen af 1990'erne, var der mange, der troede, at hun var de trængte befolkningsgruppers fortaler. I stedet blev det en tvangsminister, hvis klapjagt på landets mest trængt grupper ingen socialdemokratisk regering havde set tidligere.

En af de mange udløbere heraf var Karen Jespersens nye bistandslov fra 1997, ifølge hvilken alle arbejdsløse under 30 år skulle tvangsaktiveres i løbet af 13 uger - for ca. en tredjedel af den overenskomstsikrede løn og uden mulighed for at optjene dagpengeret som på det almindelige arbejdsmarked.

Med andre ord: Tvang, underbetaling og løntrykkeri. Det var dengang, al det meningsløse idiotarbejde for alvor kom på banen - f.eks. var det et »beskæftigelsesprojekt« at luge ukrudt i en frosthård jord under 8 minusgrader i Sydfalsters Kommune.

Nu lancerer Mette Frederiksen sit opgør med 'passiv forsørgelse' som intet mindre end »en helt ny tænkning« og et »paradigmeskift« - men der er intet som helst nyt under solen.

Det er ikke alene Karen Jespersen om igen, det er pinligt iscenesat som noget helt nyt og visionært. Sympatisk nok vil hun indføre en fattigdomsgrænse og afskaffe kontanthjælploftet, 450-timers reglen og starthjælpen, men det er blot for at erstatte disse med gammelkendte midler til tvang, disciplinering og kontrol af mennesker uden arbejde.

Som talt ud af Karen Jespersens 1990'er mund lyder det nu fra Mette Frederiksen: »Vi vil føre en aktiv socialpolitik, men med den omsorg og den tålmodighed, som vi er nødt til at omgive vores mest udsatte borgere med.« Og som talt ud af Karen Jespersens 1990'er mund dækker de rosenrøde ord over, at disse udsatte borgere slet ikke skal have noget valg selv, for de skal netop ikke ud på det »rigtige arbejdsmarked«, meddeler Mette Frederiksen. (Berlingske Tidende, 6.4.2010).

Mette Frederiksen vil (gen)opfinde et B-arbejdsmarked, hvor de arbejdsløse kan tvinges i arbejde - men hun har endnu ikke ytret ét ord om, at det skal ske til overenskomstmæssig løn, hvorfor der er grund til at forvente, at tvangsarbejdet skal udføres for kontanthjælpen (eller eventuelt med lidt almisser oveni?). Og i forbifarten har Frederiksen ikke tid til at gøre os bekendt med hendes tanker om de mange arbejdsløse, der ganske enkelt ikke kan passe et arbejde, eller som kun dårligt kan klare et beskyttet job.

Direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Jørgen Søndergaard, fastslår da også: »Det kan ikke lade sig gøre at etablere de sociale virksomheder, hvis det skal være på overenskomstmæssige vilkår. Så kan virksomhederne ikke løbe rundt.« (Berlingske Tidende, 6.4.2010).

Nej, de skal ud i et særligt oprettet kunstigt arbejdsmarkeds »sociale virksomheder«, som ikke må tjene penge. Her skal de vedligeholde grønne områder, producere mad til skolen, og sætte stjålne herreløse cykler i stand ...

Det ville selvfølgelig være fint at tilbyde arbejdsløse et rigtigt lønarbejde, men det var bare ikke dét, Karen Jespersen gjorde, og det er heller ikke dét, Mette Frederiksen gør.

For hvis der var jobs til de arbejdsløse, var der jo ikke så mange arbejdsløse, vel? Og hvis der er virkelige jobs, som ikke bliver gjort, så må man jo ansætte arbejdsløse til at udføre dem - på nøjagtig de samme lønvilkår som alle andre.

Alt andet er løntrykkeri, der kun fastholder mange i et tvangssystem uden alle de rettigheder, som enhver anden rigtig ansat på det rigtige arbejdsmarked tager for givet.

Et A-arbejdshold af lønarbejdere og et B-arbejdshold af sociale tvangsarbejdere.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 7.4.2010