Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Statshenrettelser er totalitarismens kendetegn

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Nogle forbrydelser er så grusomme og skrækkelige, at man ikke kan fortænke venner og familie til ofrene i, at de som hævn ønsker de skyldiges død. Alle og enhver ved, at en sådan hævn - hvad enten den gennemføres af staten eller andre - selvfølgelig aldrig bringer den døde tilbage, men det bremser sjældent i sig selv følelsen.

Det er nok de allerfærreste, der ikke ville føle hævntrangen rase i sit indre, hvis nogen havde udsat deres venner eller familier for grusomme overgreb, ikke mindst mord.

Der er imidlertid forskel på at forstå og føle noget sådant, og på at lade dette være udslagsgivende for statens straffepraksis.

Ethvert domstolssystem kan tage fejl, og selv om også lange fængselsstraffe er forfærdelige, hvis en efterforskning og domstol fejlagtigt dømmer en uskyldig - og til trods for at ingen erstatning nogen sinde kan kompensere tilstrækkeligt herfor - er netop risikoen for at idømme en uskyldig dødsstraf dog så ultimativ, at ingen 'erstatning' eller undskyldning nogen sinde ville kunne kompensere den mindste smule.

Hvis ikke der var andre argumenter imod dødsstraf, er dette i mine øjne i alle tilfælde tilstrækkeligt til, at et optimalt retssamfund er uforeneligt hermed. Statslig dødsstraf er og bliver et totalitært træk - om end statens totalitære karakter i øvrigt naturligvis kan gradueres.

I den værste ende ligger totalitære staters dødsstraf mod systemkritikere, men USA kan naturligvis langtfra siges fri for nødvendig og berettiget kritik i disse forhold.

Til gengæld er det lige så tankevækkende og glædeligt, at der sandsynligvis for første gang i 30 år har været et helt år, hvor der tilsyneladende ikke er foretaget én eneste henrettelse i Europa, og at færre lande end nogen sinde i øvrigt gør brug af henrettelser.

95 lande har helt afskaffet dødsstraf - senest Burundi og Togo - mens 58 lande stadig tillader dødstraf, hvoraf 18 lande reelt udførte henrettelser i 2009. USA er det eneste land i Nord- og Sydamerika, som gennemførte dødsstraf i 2009 - ikke mindre end 52 gange.

Listen over antallet af kendte dødsdomme toppes imidlertid af Irak (mindst 336 henrettelser), Pakistan (mindst 276), Egypten (mindst 269) og Afghanistan (mindst 133), mens USA kommer ind på en femteplads (105) (jf. Amnesty: Death Sentences and Executions 2009).

Hvor Iran placeres er uvist, men Amnesty International opregner mindst 112 henrettede, alene inden otte uger efter præsidentvalget i 2009, og et gæt er, at det reelle antal henrettelser i 2009 overstiger antallet i Irak. Flere landes ukendte tal ville således vende op og ned på den reelle statistik.

Allerværst er efter alt at dømme Kina, hvor Amnesty anslår, at der henrettes langt flere mennesker end i hele den øvrige del af verden til sammen!

Så kan man spørge, hvor rimeligt det er, at Danmark netop har afskibet Den lille Havfrue for at gøre et stort og positivt indtryk, der skal gavne danske interesser i verdens mest henrettelsesivrige totalitære diktatur - ingen grund til at genere en vordende supermagt, vel?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 30.3.2010