Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Carsten Jensen og Erik Valeur tør, hvor pressen tier?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Kommentatorer, klummeskribenter, kritikere og andre samfundsdebattører tænkes vel i reglen at analysere eller kommentere (pressens journalistiske afdækning af) samfundsrelevante forhold, men i de senere år er der en tendens til en vis berøringsangst over for magthaverne i stadig større dele af pressen.

DR og TV2 har især i sagerne om Forsvarsministeriets og Forsvarskommandoens ageren under de akkumulerende skandaler og lækagemysteriet været forbavsende tilbageholdende og holder sågar hånden over den centrale kilde i en af de største kriser i Forsvaret i nyere tid - magtens cirkler beskyttes og hjælpes i visse tilfælde ligefrem aktivt (jf. TV2 som magtens beskyttende hånd).

Desværre synes de øvrige medier også at lægge låg på, hvilket ikke lever op til pressens rolle som fjerde statsmagt. Derfor er opstået den sære situation, at det tætteste på en journalistisk afdækning af nogle af de mest betændte eksempler på magtmisbrug foregår blandt kritikere og kommentatorer (eller i det mindste så 'journalistisk' afdækkende som en kritisk kommentar og analyse nu kan komme).

Jeg har i nærværende blog tidligere fremhævet Michael Jeppesen afdækning af TV2 Nyhedernes rolle som regeringens forlængede spin-aktør. Her er ikke blot tale om en 'holdning' til en sag, men også om afdækning af en sag.

Et par yderligere - relaterede - eksempler:

1) Carsten Jensens påpegning af en helt elementær grund til, hvorfor den meget omdiskuterede bog af Thomas Rathsack, Jæger - i kamp med eliten (2009), blev mødt med spin, løgn og propaganda fra kredse i Forsvarskommandoen - og med dramatiske forsøg på at gennemtvinge forbud og selvcensur blandt forfatteren, forlaget og aviserne.

Men det er altså ikke en avis, der har ryddet forsiden her, nej, det er en klumme af en forfatter, som af alle steder står at læse i (det i øvrigt glimrende) Hus forbi. Her hedder det bl.a.:

Filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen afslørede i sin dokumentarfilm 'Den hemmelige krig', at danske soldater udleverede afghanske krigsfanger til amerikanske tropper, som derpå mishandlede og torturerede dem. Dermed brød vi med den Geneve-konvention, vi selv har skrevet under på, og som også er til for at beskytte danske soldater, skulle de engang selv blive krigsfanger. Det kom der aldrig nogen regeringskrise ud af, for det lykkedes Forsvarets spindoktorer i tæt samarbejde med pressen at mistænkeliggøre Guldbrandsen og hans motiver. (...)

Hvis der er en bog, stort set alle journalister har gennempløjet, er det lige præcist Thomas Rathsacks. Men enten kan journliasterne ikke læse, eller også vil de ikke læse. På side 113 i bogen finder man nemlig den rygende pistol, som Christoffer Guldbrandsen ledte efter i sin film, og som Forsvarsministeriet og den danske presse i uskøn enighed hævdede, han aldrig fandt.

I sin opremsning af de danske jægersoldaters resultater under deres indsættelse i Afghanistan skriver Rathsack: 'Herunder fanger danske jægere to gange afghanere, som overdrages til amerikanerne.' Rathsack var der, han så det. Her det førstehåndsvidne, alle har efterlyst.

Carsten Jensen Hus forbi nr. 3, 2010

Carsten Jensen har naturligvis en holdning til det, han skriver om i sin klumme, og en klumme rummer i sagens natur ofte en grad af polemik, men han afdækker også et væsentligt element i det, han skriver om.

Et tredje eksempel er Erik Valeur, der i sin mediekritiske klumme leverer den oplagte vinkel og det journalistiske afsæt, som pressen i øvrigt har ladet ligge i lækage-sagen:

Tænk på følgende scenarie: At den nu fhv. forsvarsminister var ganske tæt på, da TV2 fik serveret solonyheden om jægerne. Det er den tese, der nævnes igen og igen i magtens centrum - og ikke kun blandt journalister. Jamen, så har vi - i det allermindste - en mistanke om noget uhyre frygtindgydende: En forsvarsminister, der selv stod bag den læk, som militærfolk kalder landsforræderi.

Alene mistanken - i dens grumhed - burde få det officielle og politiske Danmark til øjeblikkeligt at kræve sagen oplyst for at afsløre uretfærdigheden - med den uretfærdigt mistænkte mand allerforrest.

I stedet sker det stik modsatte. 'Systemet' tier, forhaler og mørklægger. Dermed er mistanken om ministerens involvering blevet suppleret med mistanken om et cover-up - og i så fald et af de mest snavsede i danmarkshistorien. Det er desværre set før, at man på højeste sted beslutter, at visse sandheder er for heftige at byde befolkningen - f.eks. en elsket forsvarminister som landsforræderisk 'crook' - åh nej.

Og så indtræder den 'danske stilstand' - den, der skyldes, at man ikke i Danmark, som i andre lande, kan beslutte og gennemføre særlige undersøgelser af en mulig skandale, så såre flertallets vognborg er på plads. Exit sandheden. Og den rådvilde presse.

Erik Valeur Politiken, 14. marts 2010

I disse kommentarer og klummer er der afdækninger, vinkler og pointer til yderligere dybdeborende spaltekilometer af journalistisk relevans og stor samfundsmæssig betydning. Hvem samler dem op (igen)?

Disse historier er jo langtfra afsluttede; de er derimod blevet lukket lige på dét tidspunkt, hvor de for alvor var blevet magtundergravende. DR og TV2 bærer en stor del af ansvaret herfor - derfor må den øvrige presse grave videre og blive endnu mere nærgående.

Hvilken opgave er vel større for en fri presse end den at se magthaverne kritisk efter i sømmene - hele vejen?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 14.3.2010