Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Krarup tegner Dansk Folkeparti, Kjærsgaard tier

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Villy Søvndal har fornuftigt nok spurgt, hvordan Dansk Folkepartis leder forholder sig til det faktum, at Søren Krarup og Søren Espersen uforbeholdent bakker op om de antimuslimske generaliseringer, som Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, har udbasuneret i Asger Trier Engbergs videointerview.

Lad os lige rekapitulere nogle af udtalelserne:

»En muslim kan gøre alt, hvad han vil. Du kan aldrig være sikker på, at han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det - vi gør det ikke altid - men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam. De har simpelthen ikke det. Man har ikke dårlig samvittighed, hvis man lyver.«

»Når svenske piger bliver voldtaget, massevoldtaget [af muslimer] etcetera, etcetera, er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv. Dette er din ret.«

»De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Der udkom for nylig en bog, som er skrevet af en somalisk pige, i Norge, hvor hun skriver om forholdene i somaliske familier i Norge. Hun blev voldtaget af sin onkel. Hendes mor og hendes mors veninder og hendes far protesterede ikke. Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder - de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers ... Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.«

Lars Hedegaard, december 2009

Selv om Lars Hedegaard efterfølgende har trukket en lillebitte smule og tvetydigt i land, er Krarup og Espersen jo helt klare i deres opbakning til de oprindelige udtalelser, der har vakt opsigt. Krarup mener uden tøven, at Hedegaard har ret, men prøver ganske vist også at tørre det lidt af på interview-situationen og gøre det til et spørgsmål om retten til at stå fast på »det frie ord«.

Det svarer til, at hvis nogen f.eks. kaldte samtlige Tidehvervsmedlemmer for nazister uden evne til næstekærlighed, så skulle vi altså også diskutere retten til »det frie ord« frem for at vurdere sandhedsværdien af udsagnet?

Den slags er selvsagt en absurd afledningsmanøvre. Det handler om indhold og substans i de pågældende udtalelser af Hedegaard, hvoraf flere ganske enkelt og indiskutabelt er en blanding af skingert vrøvl og svimlende overdrivelser.

I betragtning af udtalelsernes ekstreme karakter, er det derfor også ekstra besynderligt, at Pia Kjærsgaard går i flyverskjul og slet ikke udtaler sig - hun er ikke alene partiformand for Krarup, men tillige medlem af Trykkefrihedsselskabets såkaldte rådgivende organ, hvor bl.a. Naser Khader og Søren Pind har meldt sig ud som følge af Hedegaards udtalelser.

Betyder hendes flyverskjul, at det er partiets chefteolog, Søren Krarup, der tegner Dansk Folkeparti, og ikke Pia Kjærsgaard?

Villy Søvndal konstaterer i alle tilfælde ud fra hendes talende tavshed: »Det burde jo ellers være den nemmeste sag i hele verden at tage afstand fra så ekstreme udsagn. Men vi må gå ud fra, at udtalelserne er udtryk for DF’s holdning. Den, der tier, samtykker.« (Ritzau, 30.12.2009).

Hvad enten hun kryber i et musehul, fordi hun ikke tør modsige Krarup, eller fordi hun bare endnu ikke besluttet sig for, om det er tilstrækkeligt politisk opportunt eller ej at tilslutte sig Hedegaards propaganda, er hendes samtykke selvfølgelig resultatet.

LÆS OGSÅ: Lars Hedegaards antimuslimske tunnelsyn og DF-frontfigurer er lige så rabiate som Lars Hedegaard

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 31.12.2009