Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Integration eller intolerance - overset kritik af Tingbjerg-præst

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Pelle Jarmer, der var socialdemokratisk bogmester i København for magistratens 3. Afdeling i 1976-1989, har en anden vinkel på den meget omdiskuterede sag om præsten i Tingbjerg, end den, der har optaget hovedparten af debatten.

Jarmer har tidligere siddet i Tingbjerg Fællesråd, hvor han indtil 2006 var sekretær, og han har derfor et godt kendskab til lokale problemer og forhold. Fællesrådet er et frivilligt samarbejdsorgan, hvor også kirken i Tingbjerg kan være medlem, men Jarmer skriver i et kritisk indlæg: "Det har den været, men med skiftende engagement i integrationsindsatsen, som er den absolut altovervejende opgave dér på stedet. Det har den nuværende sognepræst aldrig bidraget til."

Men sognepræst Ulrich Vogel udsættes for endnu skarpere kritik i indlægget:

Intolerance er en grim ting, hvad enten den udvises af en voksen eller en gruppe unge. Den voksne burde dog være den mest livserfarne. Det er klart ikke tilfældet med sognepræsten i Tingbjerg! (...)

Kirken i Tingbjerg beskæftiger flere præster. På et tidspunkt havde den en kvindelig præst, der engagerede sig markant i integrationsopgaven. Hun, Ellen Christensen, gik aktivt ind i Tingbjerg Fællesråd og medvirkede over flere år som forretningsudvalgsmedlem dér.

Ellen brugte kirken til fællesaktiviteter for såvel kristne som alle fremmede uden skelen til, hvilke religiøse standpunkter de mødte med! Det var forstandigt, det var banebrydende, det var fantastisk! Ellen faldt desværre i unåde såvel hos sin sognepræst som hos hans menighedsråd, der ikke alle boede i Tingbjerg, men kendte vel til områdets reelle problemer.

Jeg har aldrig haft særlig adkomst til at henvende mig til sognepræsten [den nuværende], idet jeg ikke er døbt og dermed heller aldrig har været medlem af folkekirken, men jeg har på den baggrund, i en helt anden sammenhæng, oplevet sognepræstens dybe intolerance over for alle, der ikke føjede ham!

Da folkekirken i Tingbjerg ønskede at skille sig af med sin vellidte og respekterede kvindelige præst, appellerede Tingbjerg Fællesråd såvel til bydelens provst som til daværende biskop for København.

Folkekirkesystemet kender derfor modsætningsforholdene særdeles vel.

Det bedste, folkekirken i den øjeblikkelige situation kunne gøre, hvis den ønsker at løfte med i et af samfundets allertungeste problemer, ville være at udvise større begavelse end hidtil. Find et andet sogn til Tingbjergsognepræsten og find en integrationsbevidst ny sognepræst til Tingbjerg.

Pelle Jarmer Politiken, 23.10.2009

Uanset hvor integrations-uinteresseret, Ulrich Vogel måtte være, er der naturligvis ikke den fjerneste undskyldning for chikane. Pelle Jarmers kritik er imidlertid ualmindelig skarp, og Vogel er indlysende et ekstremt dårligt valg som sognepræst i området, hvis hans virke er kendetegnet af decideret intolerance og kritikken af ham i øvrigt deles af flere med kendskab til forholdene.

Lokalpolitiet ser f.eks. ikke de indbrud, præsten har været udsat for, som udtryk for hadforbrydelser, men som mere ordinær, men selvsagt ubehagelig berigelseskriminalitet, og betragter chikanen som en banal politisag i et belastet område. Socialdemokraternes gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Jesper Christensen, har boet i Tingbjerg siden slutningen af 1960'erne og har også nuanceret billedet af forholdene, som ligner problemerne fra 1970'erne: "Dengang havde de unge heller ingen fremtid på grund af arbejdsløshed. Der var bander og sociale problemer. De samme problemer som i dag. Den gang var det bare pæredanskere, der boede her." (Information, 16.10.2009).

I kraft af den opmærksomhed, sagen har fået, er det vel kun rimeligt, at der bliver fulgt yderligere journalistisk op på sagen om udskiftningen af præst i Tingbjerg, og at Pelle Jarmer bliver bedt om at uddybe sin hårde kritik, eventuelt i et interview med både Jarmer og Vogel?

Det tjener både Jarmer, Vogel og Tingbjerg - og debattens saglighed - bedst.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 23.10.2009