G.E. Lessing (Nathan:): »Vi to har ikke valgt vort folk. Er vi vort folk? Og hvad er folket? Er en kristen, en jøde, er de kristne eller jøder førend de er mennesker? Her har jeg fundet én, hvem det er nok at være menneske.«

Det mest overraskende ved Søren Kragh-Jacobsens Det som ingen ved er, at den med sin vanskelige balance mellem Thomas' hverdagsproblemer efter et forlist ægteskab og det dødsensfarlige drama, han roder sig ud i ved at bore i en betændt magtkoncentration med skjulte dagsordener, forbinder den enkelte borgers position som en brik i et større magtspil med modernitetens opbrud i privatlivet såvel som privatlivets fred på flere planer. Læs mere: Det som ingen ved ...

En afdækning af, hvordan den autoriserede danske bibeloversættelse er blevet til, samt en analyse af afgørende skriftsteders behandling, levner ingen tvivl om, at Bibelselskabet har produceret en bog, der grænser til regulær manipulation, hvis formål i talrige tilfælde har været at tækkes kirkelig sædvane frem for kildetekstens ordlyd. I stedet for en filologisk forsvarlig bibel, har vi fået en kirkedogmatisk oversættelse. Læs mere ...

Kjærsgaard i vanvittigt propaganda-ridt eller luftig polemik?

Af Rune Engelbreth Larsen

Pia Kjærsgaard har skrevet kronikken "Vi må ændre spillereglerne" og har dermed leveret et manifest, der ikke går af vejen for upræciserede fordomme, grænseløse overdrivelser og skinbarlige usandheder om indvandrere og flygtninge.

F.eks.: "Når muslimske piger møder op i folkeskolen tilhyllet fra top til tå, og unge muslimske knægte dukker op iført såkaldt streetwear komplet med omvendt kasket, slaskede bukser og en attitude, der både viser og siger, at det hele rager dem en høstblomst, så føler jeg mig pludselig fristet af tanken om en folkeskole, hvor alle møder i skoleuniformer." (Berlingske Tidende, 12.10.2009).

Hvor mange muslimske piger møder op i folkeskolen "tilhyllet fra top til tå"? Og hvad viser "såkaldt streetwear"? Viser det i hvert eneste tilfælde, at alting rager 'dem' en høstblomst?

Og er streetwear begrænset til muslimske unge? Og hvis ikke - er streetwear på en pæredansk ung skoleknægt så udtryk for noget helt andet end på en ung muslim? Er der en særlig muslimsk streetwear-attitude, der adskiller sig fra ikke-muslimsk streetwear-attitude, og hvor kan man mon finde denne fagligt og sagligt analyseret?

Et andet eksempel: "Når vi i Dansk Folkeparti kræver flere midler til Skat for at kunne bekæmpe svig, svindel og ulovlig vareimport blandt kiosker, grønthandlere og lignende, ja så skyldes det også, at mange indvandrere ser stort på danske regler og blandt meget andet sælger ulovlige colaer under og over disken."

Aha? Hvad vil Pia Kjærsgaard monstro så gøre ved det forhold, at 41 (enogfyrre) procent af Dansk Folkepartis vælgerkorps accepter er sort arbejde, hvilket til sammenligning kun er tilfældet for 13 procent blandt muslimerne i Danmark? Hvorfor vil DF's vælgere ikke integreres - eller for at gentage et tidligere spørgsmål til dronningen af glashuset Dansk Folkeparti på baggrund af dette og andre interessante tal til sammenligning af muslimer og DF-vælgere: Kan DF's mørke parallelsamfund integreres?

Et tredje eksempel: "Med udlændingeloven af 1983 opgav et overvældende flertal i Folketinget forsvaret af Danmark, og vildt fremmede masser kunne under dække af forfølgelse i hjemlandet og ved anvendelse af trylleordet asyl pludselig få fri og uhindret adgang til Danmark. Og det blev bare værre og værre."

Polemik eller løgn og latin?

Prøv engang at tænke over, hvad indholdet af ovennævnte sætning egentlig er - hvad det er, Kjærsgaard faktisk skriver - og afgør derefter selv svarene på følgende spørgsmål:

1) Opgav et flertal i Folketinget "forsvaret af Danmark" med udlændingeloven i 1983? Hvad betyder dét? Blev kampvognene og kampflyene solgt og Forsvaret nedlagt?

2) Er indvandring og asyl et angreb på Danmark?

3) Er indvandrere og flygtninge pr. definition vildt fremmede efter 1983? Danmark har en lille procentdel af befolkningen med indvandrer- og flygtningebaggrund sammenlignet med flere andre vestlige lande - er der tale om masser?

4) Er de masser af indvandrere og flygtninge, der er kommet til Danmark siden 1983 kommet til landet under dække af af forfølgelse i hjemlandet fik fri og uhindret adgang til landet? Betyder det, at der overhovedet er indvandrere uden for de afgrænsede masser, som er ærlige nok i Kjærsgaards optik, eller at hver evig eneste flygtning og indvandrer i Danmark, som er kommet til landet efter 1983, ganske enkelt er en gemen bedrager?

Eller er spørgsmålet måske snarere: Findes der overhovedet en mere undergravende, proportionsforvrængende og gennemført usaglig tilgangsvinkel til at beskrive borgere i dette land med indvandrer- og flygtningebaggrund?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 12.10.2009