Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Thornings kynisme over for kirkeasylet forrå(d)er Socialdemokraterne

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Sjældent har politikere været så bevidst blinde som Helle Thorning-Schmidt, Lene Espersen og mange andre, der blot har kunnet messe, at "lov er lov", og at 'politiet blot har gjort deres arbejde', da de gik ind i Brorsons Kirke og fjernede 19 irakiske flygtninge. Var dét virkelig, hvad der var at sige om denne aktion, som er rullet over de fleste tv-nyheder?

Hvilken lov tilsiger politiet at slå med knipler i hovedet på demonstranter, der sidder ned på en vej?

Når nu politiet beslutter sig for at trænge ind i en kirke og fjerne flygtninge, er det forventeligt, at der vil blive protesteret. Og når nu protesterne består i, at mennesker sætter sig ned på en vej foran den fangetransport, der skal føre flygtningene videre til et fængsel m.h.p. tvangsdeportation, er der ingen trussel mod politiet af nogen art - kunne man så ikke forvente, at politiet fjernede disse mennesker uden at slå flere af dem adskillige gange i hovedet? Måske ikke i Iran, men så i Danmark da?

Åbenbart ikke.

Ét er, at Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti ikke engang bliver bedt om at kommentere denne fremfærd, men pr. automatik er kolde over for det konkrete hændelsesforløb, hvorunder aktivister har protesteret fredeligt mod konsekvenserne af partiets umenneskelige politik. Ét er, at samvittighedsløse ministre fremstiller det, som om alting er i skønneste orden, når psykisk nedbrudte flygtninge fjernes fra en kirke for at blive dumpet som menneskeligt affald i et land med den mest tvivlsomme deportationsaftale, og hvor de indlysende er i livsfare.

Det er væmmeligt nok i sig selv.

Men at lederen af det store oppositionsparti ligeledes agerer som en politisk indskrænket og ensrettet partisoldat i Dansk Folkeparti, er fatalt.

Afstanden mellem dagens socialdemokratisme og Dansk Folkeparti snævres bestandigt længere og længere ind under Helle Thorning-Schmidt, Henrik Sass Larsen og Henrik Dam Kristensen - desværre er det trods to eklatante valgnederlag endnu ikke kommet dertil, at behjertede socialdemokrater tør tage det nødvendige formandsopgør, vælte ledelsen og befri deres parti. De fleste tror stadig væk, at man kan vinde over DF ved at kopiere DF i stedet for at turde tage det lange seje træk og skabe et reelt socialdemokratisk alternativ.

Men de to forhenværende formænd for samme parti, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, går i det mindste begge åbent imod partiledelsens linje i denne sag.

Nyrup udtalte således: "Politiet stormer en kirke, hvor der mestendels er uskyldige mennesker, samme dag som den irakiske regeringschef har sat nye afgørende spørgsmål ved, om man overhovedet kan tage imod disse flygtninge. Jeg er dybt rystet, når jeg tænker på FN's reaktion på vor måde at behandle disse mennesker på. Vi har overskrevet grænsen for almindelig menneskelighed og anstændighed. (...) Jeg er dybt rystet over den kynisme, som synes at have sat sig fast i det danske samfund." (Ritzau, 13.8.2009).

Han kunne med akkurat samme ret have ekspliciteret, hvad hans udtalelse implicerer: "Jeg er dybt rystet over den kynisme, som synes at have sat sig fast i min egen partiledelse."

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 14.8.2009