Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Gamle Rønn Hornbech kontra Nye Rønn Hornbech

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I et åbent brev til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech påpeger Knud Vilby, hvorledes hun er vendt på en tallerken i forhold til at hjælpe 400 specifikke asylsøgere, der har siddet i asyllejre i årevis.

Anledningen er et nyligt radiointerview med Kurt Strand, hvor hun benægtede, at hun som minister kunne give humanitære opholdstilladelser til irakerne i Brorsons Kirke - og hertil erindrer Vilby om den tidligere ikke-minister Rønn Hornbechs standpunkt:

Forud for valget i 2007 var du så tilfreds med et valgkampsinterview, at du lagde det på din hjemmeside, hvorfra det efterfølgende citat stammer. Du angreb socialdemokraternes asylpolitik, men nævnte også problemerne med de 400 asylansøgere, der i årevis har siddet i de danske asylcentre, og kaldte netop dette for en særlig afgrænset sag, der skal løses. Du fremhævede, at du selv havde puffet til statsministeren i den sag og sagde om de 400 mange-årige ansøgere, at "de ville også på et tidspunkt efter loven kunne få humanitær opholdstilladelse".

Det er en væsentlig del af disse 400, vi taler om i dag. Nu har de blot været her 2 år mere.

Det handlede dengang ikke kun om irakere, og det gør det jo som bekendt heller ikke i dag. Det handler om mennesker, der er strandet i et dansk system. Der er tale om en afgrænset sag. Der åbnes ingen ladeporte ved at løse den. Det kan gøres i henhold til loven. Du har ikke blot de gyldne kæder. Du har også den gyldne nøgle til løsningen. Og du har sagt, at den ville blive brugt.

I radiointerviewet forfalder du til den gamle frase om, at forældrene har taget børnene som gidsler. Hvis man blot har mødt nogle få af disse fortvivlede og traumatiserede forældre og kender nogle af deres historier, er man næsten nødt til at udbryde, at det argument dog nok er det mest kvalmende, man kan forestille sig. Sådan er virkeligheden ikke. Der er i nogle tilfælde tale om, at flygtninge reelt har ofret deres eget liv i forsøget på at give børnene en bedre fremtid. (...)

Flygtningenævnet er fortsat et administrativt organ uden offentlig adgang. Afgørelser kan som hovedregel ikke indbringes for domstolene, og da VK-regeringen kom til i 2001, besluttede den både at stramme godkendelsesprocedurerne og at svække nævnets uafhængige karakter blandt andet ved at fjerne de medlemmer, Dansk Flygtningehjælp udpegede til nævnet. I dag er nævnet (næsten) regeringens forlængede arm og afspejler den politiske styring af området helt ned i detaljerne. Vilkårene for asylansøgerne er i selve sagsbehandlingen bedre både i Sverige og Tyskland, for at nævne to nabolande. Regeringspolitikernes rituelle gentagelse af, at Nævnet er en domstol eller et domstolslignede uafhængigt organ ændrer ikke kendsgerningerne, som er at nævnet ikke svarer til retsstatsprincipperne.

I din bog "Tale er guld" fra 2006 skriver du om folketingets behandling af indfødsretssager, at "Man kan med rette stille spørgsmålet om det system, der arbejdes efter, lever op til moderne forestillinger om retssikkerhed for den enkelte ansøger. Jeg mener det ikke."

Knud Vilby: Gyldne kæder og forvaltning af liv Politiken, 16.7.2009

Den Gamle Birthe Rønn Hornbech var ikke bange for at gå imod sit eget parti og sine egne ministre, når regeringen var for åbenlyst i konflikt med retsstatens grundlag.

Men så blev hun minister og blev selv en del af regeringen, og efter at hun havde sat sig på den taburet, blev hun gradvis en anden. De afviste irakere i Brorsons Kirke, der kunne hjælpes let og medmenneskeligt, skal i stedet ofres for at behage et støtteparti, som hun selv har kaldt for "fanatiske antimuslimer", dengang der stadig var lidt af Den Gamle Rønn Hornbech tilbage.

Selv om hendes tidligere principfasthed ofte overdrives, er der ingen tvivl om, at Den Gamle Rønn Hornbech havde langt mere rygrad end den nye Rønn Hornbech, og at hun havde været én af de klare kritikere af Den Nye Rønn Hornbechs kynisme.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 17.7.2009