Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

59.000-133.000 fattige børn i Danmark - politisk ansvar?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Nye tal viser, at 59.000-133.000 børn lever i fattigdom i Danmark.

Ifølge OECD er man fattig, hvis den årlige indkomst kun er halvdelen af medianindkomsten i befolkningen – dvs. den ’midterste’ indkomst i befolkningen. Ud fra den definition har Danmark 59.000 fattigdomsramte børn.

Når EU definerer fattigdom, går man ikke ud fra en indkomst på halvdelen, men på 60 procent. Bruger man den beregning i Danmark, er antallet af fattige børn 133.000.

Det viser en dugfrisk undersøgelse af udviklingen i fattige børnefamilier i Danmark fra 2002 til 2006. Undersøgelsen er udført af det Nationale Forskningscenter For Velfærd på vegne af Red Barnet.

Ekstra Bladet, 14.7.2009

Tallene varierer, men fattigdommen ikke alene består, den er også stigende. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, som ofte forsøges bagatelliseret eller benægtet, for hvordan i alverden kan man dog være "fattig" i velfærdsdanmark?

Sagen er den, at rygtet om det danske socialsystems lukrative karakter almindeligvis er meget overdrevet. Selv om vi fraregner den ydmygende og diskriminerende almissehjælp, der eksisterer i form af startløn og madpakkeordninger, hvormed det er blevet helt acceptabelt at marginalisere ildestedte - og ildesete - befolkningsgrupper, er heller ikke kontanthjælp med al dens tvangsforanstaltninger (og mulighed for helt at frakende kontanthjælp) noget værn mod fattigdom.

Fattigdom er relativ, for leveomkostningerne er selvfølgelig nogle ganske andre i Danmark end i den tredje verden, hvilket er så meget desto mere mærkbart for børn, der tidligt risikerer social marginalisering, fordi deres familier lever et forhutlet liv, og de ikke kan deltage i de aktiviteter, som deres velstillede skolekammerater osv.

Men i stedet for at erkende problemet har socialminister Karen Ellemann allerede for måneder lige så kategorisk benægtet dets eksistens, som når forhenværende statsminister rutinemæssigt stak pladen "der er ikke noget at komme efter".

Generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem fastslår imidlertid, at det "er dokumenteret igen og igen, at problemet er stigende", og Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen udtaler:

– Karen Ellemann skal være velkommen på vores mange sommerlejre for denne gruppe mennesker. Så vil jeg gerne høre hende fortælle en enlig mor, hvor let det er at få ingen penge til at række langt.

– Det er i det hele taget groteske tal. 59.000 børn falder for OECD’s fattigdomsgrænse. Det er der ingen, der tror på. Men sådan er det.

– Politikerne kommer ilende med skattereformer og bankpakker for milliarder, og så skal man høre dem feje fattigdomsproblemet af bordet med dumme bemærkninger om, at man ikke behøver gå sulten i seng. Den fattigdom er en sort plet for vores samfund.

Apropos det seneste indlæg, der handler om den tiltagende tendens til at vende det blinde øje mod kriminalitetsforøgende faktorer som socialt armod og marginalisering (læs: Bandekrig, individuel skyld og samfundsansvar) er det stigende fattigdomsproblem blandt børn og unge naturligvis blot med til at stimulere kommende problemer med social marginalisering og kriminalitet.

Det er naturligvis langt, langt lettere og mere bekvemt for Søren Pind & Co. at messe indvandrerkriminalitetskortet og det "frivillige valg" af kriminalitet end erkende, at også politiske beslutningstagere har et afgørende ansvar for fordelings-ubalancen i samfundet, og at de selvfølgelig derfor også har et medansvar for de følger, børns fattigdom fremmer på længere sigt.

Derfor havde det været en anelse mere betryggende, hvis Karen Ellemann (der jo går for at være et af de mere socialt bevidste ansigter i regeringen, hvor Søren Pind som bekendt snarere er den sidste korstogsridder for Foghs minimalstat) erkendte eksistensen af reel fattigdom i Danmark - og viste en klar politisk vilje til at forbedre økonomiske og sociale muligheder for de dårligst stillede familier.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 14.7.2009