Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hornbechs rolle i Udlændingeservice-skandale

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Med oplagt Cavlingpris-potentiale har Berlingske Tidende afdækket Udlændingeservices skandaløse fortielser af rettighederne for danskere med udenlandske ægtefæller, og senest har avisen bragt en historie om, at også integrationsminister Birthe Rønn Hornbech tilsyneladende har tilbageholdt relevante oplysninger. I strid med forvaltningsloven undlod hun således at vejlede en klager om den EU-ret, som sikrer hurtig familiesammenføring:

Spørg efter chefen eller skriv en ansøgning, lød rådet ellers fra Birthe Rønn Hornbech, efter at det for nylig kom frem, at medarbejdere i Udlændingeservice har vildledt, undladt eller nægtet at vejlede om retten. Rettigheden giver danske statsborgere mulighed for - efter få ugers arbejde i et andet EU-land - at få sin familie til Danmark, selv om de ikke lever op til 24-årsreglen eller tilknytningskravet.

Men selv når danske borgere har været igennem en omfattende sagsbehandling og siden klager skriftligt direkte til ministeren, kan de ikke regne med vejledning. Som den danske statsborger Gert Andersen, der for tre måneder siden skrev til ministeren. Han ønskede at få vurderet lovligheden af og det realistiske i tre løsninger, hvoraf EU-retten var den ene og umiddelbart eneste, der kunne hjælpe ham og hans registrerede partner fra Costa Rica til en hurtig familiesammenføring. Men ministeren besvarede blot de to første spørgsmål og undlod at kommentere spørgsmålet om EU-retten.

»Her angives det meget præcist, at man vil have råd om EU-retten, og så har ministeren i hvert fald pligt til at give vejledning om det. Det står direkte i lovens bestemmelse. Hvis det her var at opfylde vejledningspligten, så var der ikke megen vejledningspligt tilbage,« siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, der har gennemgået brevvekslingen.

Det samme har professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen, der kalder sagen en »grim historie« ...

Berlingske Tidende, 27.7.2008

De Konservatives udlændingeordfører, Helle Sjelle, har været klar i mælet i en sag, hvor hun heller ikke lægger fingre imellem, når det handler om integrationsministerens mulige vildledning af en borger: "Det er klart, at når en borger henvender sig til ministeren, så skal han have et korrekt svar. Vi forventer, at enhver sten bliver vendt i den her sag, siger den konservative udlændingeordfører." (Ritzau, 27.8.2008).

Skandalens omfang og niveau synes hele tiden at blive udvidet, i takt med at Berlingske Tidende får gravet flere oplysninger frem, men retfærdigvis må vi selvsagt afvente integrationsministerens egen udredning af den specifikke sag.

Omfanget af hele skandalen er dog forlængst tilstrækkeligt dokumenteret til, at der er tale om seriøst magtmisbrug i Udlændingeservice, som tidligere omtalt på nærværende blog: Udlændingeservice som Kjærsgaards forlængede arm.

Og ét er, hvad konklusionen bliver af ombudsmandens undersøgelse af både Udlændingeservices generelle ageren og praksis på området såvel som Integrationsministeriets manglende vejledning til kommunerne om reglerne for permanent opholdstilladelse - den menneskelige dimension er og bliver den væsentligste, og den er ganske åbenlys: En fortsat obstruktion af kærlighedsægteskaber er en fastholdelse af en grotesk og ueffektiv metode til at komme tvangsægteskaber til livs - sådan var det, før skandalen blev afdækket, og det er det fortsat tilfældet.

24 års reglen må afskaffes.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 27.7.2008