Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Ungkonservativ voldsretorik eller sjov sangkultur?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Åbent spørgsmål til ungdomspolitiske aktive: Det er velkendt, at ungdomsbevægelsernes politiske kultur er mere yderligtgående og skarp end moderpartiernes - efter at bloggeren Margrethe S. Hansen har henledt opmærksomheden på Konservativ Ungdoms sangbog, er det imidlertid nærliggende at spørge, om den form for voldsretorik, der kommer til udtryk i flere af disse sange, bare er en del af en helt 'afslappet og sarkastisk' politisk ungdomskultur, som findes hele vejen fra venstrefløjen til højrefløjen? Eller om der for de unge konservatives vedkommende er tale om en tradition i særklasse?

Nogle bud fra denne blogs læsere?

Konservativ Ungdoms sangbog er tilgængelig på internettet via KU-medlem og tidl. folketingskandidat for De Konservative, Andreas Boisen, og efter en række nationalromantiske sange fra den danske sangskat som Kong Christian, Der var et yndigt land og I Danmark er jeg født m.fl., følger en sangkategori, som KU kalder for "Kampsange".

Her finder vi bl.a. sangen Det var et herligt KU-møde, hvor socialisternes død forvarsles, og skråremmen hyldes i tredje vers:

Lad nu de røde få at mærke, at du har været til ST fest - ST fest. Lad dine sorte støvler sværte, tag din stålhjelm på og spænd din skrårem fast. Vi ses i grønne uniformer, stik imod de rødes normer, en socialist er sød, ja han er sød, men aller først når han er død.

"ST-fest" er mig bekendt en forkortelse af originalens "stormtropfest", der refererer til KU's stormtropper i begyndelsen af 1930'erne.

Ifølge KU's tidligere landsformand Kasper Hülsen synger man dog kun de to første vers i KU (jf. Journalisten online, 17.11.2004). I 2004 vakte det således postyr, at en journalist fra Berlingske Tidende, Ole Birk Olesen, havde skrevet om KU'ere, der under et landsmøde var gået i gang med dette tredje vers, idet han tilsyneladende selv havde haft en finger med i spillet ved at opfordre hertil.

Hvis KU vil være fri for den slags historier, kunne man jo f.eks. fjerne sangen fra sangbogen - men som fremgået er 'skrårems-verset' imidlertid fortsat med i KU's sangbog i den version, som findes på nettet, og som er fra 2002.

Udeladt fra sanbogen er kun fjerde og sidste vers af den oprindelige sang fra 1930'erne, hvor det bl.a. hedder:

Henover landet fejrer bølgen, og den er sort som fanen vor. Lad nu de røde tage følgen, pakke sammen, tie, slikke deres sår.

Første vers er imidlertid ikke meget mindre voldsretorisk, men er i modsætning til tredje og fjerde uden alt for direkte antydninger til KU i 1930'erne:

Det var et herligt KU-møde, der var stemning og humør - og humør. Og vi tævede de røde, som de sikkert ej er blevet tævet før. Igennem luften sused' stole, og vor sang har den parole: Kampen er forbi - er forbi Nu kommer Eriks politi.

KU'erne er imidlertid også med på, at den politiske historie ikke står stille, som det fremgår af Pia-Sangen om en velkendt og særdeles nulevende politisk leder:

Jeg er den lede fascistiske Pia Som alle nazister kan li' Anti-semitiske Pia Og nu skal Danmark være perkerfri.

Alle de gamle synes at jeg er så yndig Det var ham Hasan oss' Jeg pissed på hans lig.

Også partiets egne topfolk får med grovfilen som her i en sang fra 1999, der kommenterer det dengang skandaleramte moderparti som "de forræderiske svin":

Nu her vi vil fortælle om ledertåber 5 De 2 kan sprutten bælle, de 3 har ingen hjem' Dog fælles for dem alle, vi ser på dem med gru De mangler jo formatet, lidt af Ninn de lære ku' (...)

Nu spiller de for Venstre, på anden violin Det' derfor vi dem kalder, de forræderiske svin Det spiller ingen steder, når løfterne bli'r brudt Vi redder ej partiet, før end ledelsen er skudt

Og om andre kendte politikere:

Jeg får myrekryb af Holger og et kuldegys af Ritt. De kan få mig på rædsomme tanker om det røde som er så forkert. Jeg får mareridt om roser, jeg får feberfantasi. Jeg bruger en helveds masse gloser, når de røde marcherer forbi. Mine tanker går til Stalin, og Mao og hans slæng. De var røde som rød plastikmaling der var den stygge farve igen. I pølserne skal det være, og i bolsjer og syltetøj. Men mer kan KU ikke bære, Skyld dem ud med det øvrige møg.

Fra: Når jeg ser et rødt flag smælde

Heller ikke hippier hører til KU'ernes bedste venner:

Tæv en hippi Slå svinet helt ihjel Han skal aldig, adrig mere ha´ bistandshjælp Skyd Poul Nyrup Pløk knoppen af det svin Han skal aldrig aldrig mer' ha' brændevin (...)

Vi er fra KU Og vi kan lide at slås Ingen skal nogensinde besejre os

Fra: Solen er så rød mor

Jeg skal ikke kunne sige, om det er kutyme i politiske ungdomsbevægelser at skabe et hyggeligt samvær og sammenhold for landets kommende beslutningstagere ved at forenes i fællessange af ovenstående karakter, eller om KU har en helt særlig tradition på området - måske bloggens læsere har et nærmere kendskab hertil?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 23.3.2008