Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Socialdemokraterne blafrer i vinde

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Naser Khader har netop hævdet, at hans parti fuldstændig har skiftet kurs de seneste uger. Man har tilsyneladende erstattet en gammel kurs, hvor man ville stå på sidelinjen, med en ny kurs, hvor man vil have indflydelse.

Aha. Hvad fortæller dét?

Ikke ret meget politisk - for det er den slags tomme floskler, som ingenting betyder og ingen sammehæng har med virkeligheden (f.eks. har partiet jo i modsætning til Khaders udsagn netop givet afkald på den indflydelse, det kunne få ved at nedstemme regeringen).

Udtalelsen er karakteristisk politisk uld i mund - den slags pinagtige selvudleveringer, som imidlertid ikke skaber nogen videre opmærksomhed, fordi vi har vænnet os til politisk populisme og retorisk tomgang. Politik handler ikke om visioner, som man kæmper og argumenterer for, men om slogans, korridor-aftaler og interne magtspil, hvis politiske substans blafrer i vinden.

Men Khader er ikke den eneste.

Helle Thorning-Schmidt kan f.eks. sige, at den socialdemokratiske politik, som hun selv har ansvaret for og er gået til valg på med et danmarkshistorisk nederlag til følge, forresten var "for snæver" og ikke "udbygget nok". Det naturlige spørgsmål måtte vel ellers være, hvad partiet overhovedet skal med en ledelse, der fuld af selvsikkerhed gennemtvinger den politik, som samme ledelse først efter (offentlige) kritik fra Ritt Bjerregaard pludselig kan erkende som alt for uudbygget og snæver?

Hvis den socialdemokratiske ledelse ikke kunne se det, før Bjerregaards kritik slog igennem i medierne, men blot var fremført internt, hvad skal partiet så med den ledelse?

Og hvad har ændret sig i den socialdemokratiske tops politiske kvalifikationer, som pludselig har givet den formatet til at udvikle en politik i dybden, når den allerede må indrømme, at det, man præsenterede for få måneder siden, forresten var for overfladisk?

Ikke blot Ritt Bjerregaard har kritiseret partiets politiske udvikling, også de tidligere socialdemokratiske justitsministre, Ole Espersen og Kjeld Olesen (jf. Nyhedsavisen, 29.1.2008), langer ud efter partiets tiltagende retpolitiske populisme, hvor man er begyndt at tale om "hævn".

Espersen: "Jeg er så ærgerlig over, at Socialdemokraterne også er hoppet med på den vogn. Det er sikkert populært i befolkningen, men al forskning viser, at man ikke bekæmper kriminalitet med højere straffe. Og hvis medicinen ikke virker, skal man ikke bare give mere medicin."

Olesen: "Det er klart, at samfundet må have nogle straffesanktioner, men jeg mindes ikke nogensinde før at have hørt selv de største fortalere for højere straffe sige, at det er for at få hævn. Bevæger man sig ud af den tangent, hvor hævn er formålet, så er det skruen uden ende. Når landets politikere taler om hævn på den måde, forplanter det sig let til resten af samfundet. Det ligger meget, meget langt fra tidligere etiske linjer hos Socialdemokraterne."

Som svar på kritikken understreger partiets nuværende retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup, at hun har fuld opbakning fra partiledelsen.

Ja, det skulle da også undre andet.

Og så meget desto mere symptomatisk for et parti, hvis substans i stigende grad blafrer i vinden.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 30.1.2008