|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Lone Nørgaards skrift på væggen
Af Rune Engelbreth Larsen 
Lone Nørgaard er kontaktperson i Dansk Kvindesamfund, men hendes respekt for kvindelige muslimer er nærmest ikke-eksisterende.
Med den efterhånden alt for velkendte proportionsforstyrrelse har hun sammenlignet tørklædet med en "hagekorsbroche", og hun holder sig heller ikke tilbage for propagandaen om muslimer, der er forpligtet på forstillelse - vi skal med andre ord forsikres om, at muslimer over én kam er latente nazister, som vi aldrig kan vide, hvor vi har.
I et nyligt indlæg i Information skriver hun bl.a.:
Birthe Rønn Hornbech støtter tørklæder og stormoskeer. Begge udmeldinger er katastrofale, fordi islam ikke først og fremmest er en religion, men en politisk ideologi.
Hvad er det for en psykologisk mekanisme, som forhindrer tørklæde-forsvarerne i at se skriften på væggen, når alle de mange tilgængelige oplysninger om islam i vesten lægges sammen?
Fra Sverige, hvis 'folkshem' er i gang med en opløsningsproces grundet ukontrolleret indvandring, og som melder om et støt stigende antal voldtægter og (skole)afbrændinger.Lone Nørgaard
Information, 5.-6.1.2008
Bemærk hvilket scenario, der her udfoldes: Et Sverige i "opløsningsproces" i form af "voldtægter og (skole)afbrændinger". Koblingen og overdramatiseringen er et klassisk propagandatræk.
Advokat Sune Skadegård Thorsen tager bladet fra munden i et indlæg i dagens Information:
Det danske syn på indvandrere og ikke mindst muslimer præges af knudrede, indestængte og angstneurotiske fætre, forfremmede hjemmehjælpere og pseudo-akademikere, som nu Lone Nørgaard. I Danmark er det desværre ikke forbeholdt en lille bande hjemstavns-romantikere at vælte sig i selvgodhedens og fremmedfrygtens kortvarige varme eller identitets-skabene 'sammenhængskraft'; tendensen har gennem tredive år bredt sig til hele det politiske spektrum, til medierne, til meningsdannere!
Fru Nørgaards retoriske spørgsmål: hvilken psykologisk mekanisme, der gør, at vi - tørklæde-forsvarere - ikke kan se skriften på væggen, indeholder svaret i sig selv. Fru Nørgaards sammenstilling af islam og muslimer med 'skriften på væggen', 'ukontrolleret indvandring', 'voldtægter og skoleafbrændinger', 'demokrati under pres', 'selvcensur og trusler', 'ekstremisme', 'en trussel for alle', 'ikke-integrationsvenlige' og 'Europas undergang' udgør netop det udtryk for en angst-neurose, der i før-krigens Tyskland kunne udvikle sig til en angstdrevet masse-psykose, hvor majoriteten af etniske tyskere accepterede udryddelsen af alle jøder, en minoritet. (...)
Fru Nørgaard's neuroser burde holdes til briksen, så andre ikke forledes til at lade frygten styre deres liv. Vi har mod og overskud til at lade visionerne styre; til at tage dialogen med alle; fra muslimer til ekstremistiske nationalister.Sune Skadegård Thorsen
Information, 9.1.2008
Er det rimeligt at hævde, at Lone Nørgaards propaganda bærer paralleller til nazisternes antisemitisme? Naturligvis, for en betragtelig del af retorikken er den samme. Det betyder selvfølgelig ikke, at Nørgaard også er repræsentant for et totalitært parti, endsige som person kan sammenlignes med nazisterne - og slet ikke med jødeudryddelsen.
Er det rimeligt at sammenligne islamisters propaganda med naziternes? Naturligvis, for der findes klare paralleller.
Det, der gør Nørgaards fremstilling til propaganda, er proportionsforvrængingen og sammenbladningen af et muslimsk hovedtørklæde i almindelighed med nazistisk symbolik - velvidende at fortolkningspluraliteten er kolossal, og at tørklædet for de fleste er en helt almindelig traditionel hovedbeklædning (som den også har været det herhjemme), og naturligvis ikke et signal som nazisternes hagekors; velvidende, at hovedtørklædet for andre muslimske kvinder endog er et bevidst valg, der for dem symboliserer selvstændighed og kvindelig integritet.
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 9.1.2008