Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Paulus i homoparade: Størst af alt er kærligheden

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Tolerancen over for homoseksuelle synes igen at være nedadgående. Især er der tilsyneladende en stadig mere aggressiv modvilje mod homoseksuelle i Rusland og Østeuropa (eller også er det først i den seneste tid, det får presseomtale i Vesten), men også på Færøerne er homofobien udbredt - og for nylig blev et par bøsser anholdt i Italien, blot fordi de kyssede hinanden foran Colosseum i Rom.

Selv rene bagateller får åbenbart visse menneskers homofobi op i det røde felt, og vold og trusler er desværre heller ikke ukendte over for bøsser og lesbiske i dagens Danmark.

I Sverige, hvor homofobien ligeledes er tilbagevendende, og hvor nazisterne ifølge det svenske sikkerhedspoliti (SÄPO) ligefrem betragter homoseksuelle som "moralske fjender", mødte imidlertid en halv million mennesker op for at overvære årets Gay Pride-parade i Stockholm. Ca. 60.000 deltog i selve paraden, bl.a. præster og andre ansatte i Sveriges lutheranske kirke.

En forbilledlig tolerance-gestus under sloganet: "Störst av allt er kärleken!"

Det er utvivlsomt en parafrase over Kærlighedens Højsang i Paulus' Første Korintherbrev, én af verdenslitteraturens smukkeste passager overhovedet:

Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. (…)

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden.

Andre kristne, der ville modsætte sig deltagelse i (eller endog gennemførelsen af) den svenske homo-parade, vil måske mene, at den paulinske lovprisning af kærligheden (agape) bestemt ikke gælder bøsser og lesbiske, eftersom Paulus i Romerbrevet sidestiller homoseksualitet med "ondskab", "mordlyst" og "gudshadere", over for hvem han bekræfter den gammeltestamentlige dødsdom: "De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden."

Hvad er da 'kristeligt set' den rette indstilling?

Spørgsmålet er meningsløst, eftersom der ikke findes en utvetydig facitliste - men for den urkristne såvel som bibelfundamentalisten, der søger konsistens i de nytestamentlige tekster, er Paulus' dødsdom over homoseksuelle ikke uforenelig med hans kærlighedslovprisning i Kærlighedens Højsang, idet man i kraft af Paulus' kategoriske fordømmelse ikke anerkender homoseksuel kærlighed som omfattet af den Gudsgivne vej.

For de homoseksuelle er problemstillingen givetvis mindre teologisk og mere praktisk (bortset fra dem, der også er teologer) - i en tid, hvor tolerance atter gøres til noget suspekt, og hvor noget så essentielt som kærlighed mellem myndige mennesker kan skabe religiøs (og irreligiøs) forargelse, bliver Kærlighedens Højsang et kraftfuldt statement i sig selv.

Dels fordi det, der ret beset er en provokatorisk løsrivelse af Kærlighedens Højsang fra en række af Paulus' øvrige, intolerante tilbøjeligheder, dermed gør det til en offensiv provokation mod homofobe fundamentalister - og dels fordi ingen naturligvis kan frakende homoseksuelles (eller andres) ret til at benytte en af litteraturens smukkeste kærlighedstekster i deres helt egen (og helt nye) kontekst.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 5. august, 2007