Humanisme.dk

      BLOG | OM | REGISTER | FORFATTERSKAB | FILM-ANBEFALINGER | BOGANMELDELSER | FOTOS | LINKS | SØGNING
      INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | POESI | KUNST | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

...
Aktuelt
Aktuelt
Alle månedens opdateringer
Se udvalgt film- eller tv-klip fra sektionen 'Levende billeder'
Dagens bevingede ord

GEORGE ORWELL: »Nationalism, in the extended sense in which I am using the word, includes such movements and tendencies as Communism, political Catholicism, Zionism, Antisemitism, Trotskyism and Pacifism. It does not necessarily mean loyalty to a government or a country, still less to ONE'S OWN country, and it is not even strictly necessary that the units in which it deals should actually exist. To name a few obvious examples, Jewry, Islam, Christendom, the Proletariat and the White Race are all of them objects of passionate nationalistic feeling: but their existence can be seriously questioned, and there is no definition of any one of them that would be universally accepted.«

Dagens filmanbefaling

Paul Haggis, der også har skrevet manuskriptet til Million Dollar Baby (2004), har både skrevet og instrueret denne uforglemmelige, forfærdende, livsbekræftende og på mange måder forbandet vigtige film, der må skære sig gennem marv og ben og gribe selv det mest hårdkogte hjerte. En desillusioneret beretning om hverdagens mistillid og misforståelser, det sine steder gør fysisk ondt at overvære, og dog samtidig en håndsrækning til den trængte medmenneskelighed. Læs mere: Crash ...

Dagens essay fra arkivet

Et forløbigt og uhøjtideligt (kanon)skud fra hoften på det, der kunne være (ikke den, men) én Dansk Friheds Kanon - eller Antikanon, om man vil. Her er fokus på nogle af den danske kulturarvs aspekter af menneskelig individualitet og integritet samt diverse udtryk for en inspirerende frihedsånd og magtkritik. Læs mere ...

Om Rune Engelbreth Larsen
Facebook-profil
Biografi
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danarige - en genopdagelse af Danmarks landskaber i ord og fotos
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod Dansk Folkeparti
Faklen.dk
Modspil.dk
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Øvrige anbefalede links
...
Kontakt Humanisme.dk

eXTReMe Tracker DanskeWeblogs.dk | Indeks over de danske blogs
Humanisme.dk

En Dansk Friheds Kanon

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Regeringen kan åbenbart ikke få kanoner nok. Litteraturkanoner, idrætskanoner og nu også en demokratikanon.

Det drøftes således, om Grundloven skal med, og om det skal være den første fra 1849 eller den lidt nyere fra 1915, hvor kvinder fik stemmeret.

Personligt er jeg ikke meget for en nationalforherligende kanon - men en inspirerende diskussion om betydningsfulde personligheder, tekster, kunstværker og begivenheder er altid interessant.

Men netop derfor er det også misvisende, når idémanden bag en demokrati-kanon, Ove Korsgaard bemærker over for Politiken, at en sådan adskiller sig positivt fra en kultur-kanon. Signalet skulle således være: "Du forpligter dig til at blive politisk dansker, men til gengæld kræver vi ikke religiøs og kulturel ensretning." (Politiken.dk, 31.5.207).

Det sidste er naturligvis rigtigt, men det første er jo dybest set forkert. Du forpligter dig aldeles ikke til at blive en politisk dansker (hvad i alverden dét så end indebærer) - du kan roligt nøjes med at blive dig selv.

Du kan nemlig have nøjagtigt de værdier og tanker og holdninger, der passer dig - du er ene og alene forpligtet til at overholde loven, eller tage din straf, hvis du bryder den. Punktum.

Hvis en demokrati-kanon skal være blot og bar inspiration og ikke en ophøjet facitliste, er det heller ikke videre frugtbart at benytte det belastede ord kanon. Og her tænker jeg selvfølgelig på forbindelsen til den helliggørelse, der f.eks. kommer til udtryk i form af den bibelske kanon, eller pavens kanonisering af helgener og den slags.

Hvorfor adoptere dette skær af pseudoautoritet, hvis det hele vitterlig bare handler om at skabe "debat"?

Hvis der endelig skal nedsættes et udvalg til at finde nogle inspirerende tekster, så kunne man jo bare kalde det et "idéhistorisk debatoplæg", en "anbefalet litteraturliste" eller lignende.

Men dét har naturligvis ikke den prestigefyldte klang, som det åbenbart er så nødvendligt for kulturministeren at forlene sit ministerium og sin politiske karriere med. Hvad skulle vi også ellers huske ham for?

Men for nu at levere lidt modvægt følger her et meget forløbigt og uhøjtideligt (kanon)skud fra hoften på det, der i stedet kunne være (ikke den, men) én Dansk Friheds Kanon - eller Antikanon, om man vil.

Her er fokus på nogle af den danske kulturarvs aspekter af menneskelig individualitet og integritet samt diverse udtryk for en inspirerende frihedsånd og magtkritik (i kronologisk rækkefølge):

• Sagnkvinden Kraka/Aslaug (Regnar Lodbrogs hustru)

• Ludvig Holberg: Niels Klim, 1741

• Johann Friedrich Struensees reformperiode, 1771-72

• Jens Baggesen: Labyrinten, 1792-93

• General Buddos slaveoprør på Sankt Croix
   og Peter von Scholtens proklamering af slavernes emancipation, 1848

• Søren Kierkegaard: Øieblikket 1-10, 1855

• Carl Heinrich Bloch: Prometheus' befrielse, 1864

• Georg Brandes' (1842-1927) kulturkamp

• Henrik Pontoppidan: Lykke-Per, 1898-1904

• Kvindetoget på Amalienborg Slotsplads, 1915

• Poul Henningsen: "Man binder os på mund og hånd", 1940

• Modstandsbevægelsen under besættelsestiden

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 31. maj, 2007