Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

HUMANISME.DK • PRESSEMEDDELELSE Udprint

Karen Jesperse løj for åben skærm


Når Karen Jespersen i TV-Avisen hævder, at hun »altid har været imod kommunisme og totalitære kræfter«, taler hun usandt. I 1970erne ønskede hun et »virkelig kommunistisk parti« og kæmpede for »røde undtagelser« fra demokratiet ...

At man har et standpunkt, til man tager et nyt, er en gammelkendt sandhed, men Karen Jespersen løj for åben tv-skærm, da hun i TV-Avisen i går (1.2.) udtalte: »Jeg har altid været imod kommunismen og alle totalitære kræfter.«

Med disse ord kritiserede hun TV-Avisen for at have karakteriseret hendes politiske udspring i den »fundamentalistiske venstrefløj«. Men hun løj for åben tv-skærm:

• KAREN JESPERSEN: VI MANGLER »ET VIRKELIG KOMMUNISTISK PARTI«

I Politisk Revy tilsluttede Karen Jespersen sig en »konklusion om, at 'det, vi mangler, er et parti, et virkelig kommunistisk parti, der ikke forråder arbejderne', gælder på det helt abstrakte plan både dengang og nu« (Politisk Revy nr. 236, 1974).

• KAREN JESPERSEN: ALMEN BESTEMMELSE OM, »AT DEN BORGERLIGE STAT MÅ ØDELÆGGES«

Endvidere mente Karen Jespersen, at »bestemmelser som, at den borgerlige stat må ødelægges, at hærens ledelse må bekæmpes, og at værdiloven sættes ud af kraft« godt kan »bestemmes alment« (Politisk Revy nr. 237, 1974).

• KAREN JESPERSEN: RØDE UNDTAGELSER FRA DEMOKRATIET

I august 1979 var hun og Ralf Pittelkow involveret i et fløjopgør i VS, der udsprang af diskussioner om Sovjets invasion i Afghanistan. Her gik Pittelkow og Jespersen ind for »røde undtagelser« fra demokratiet.

RUNE ENGELBRETH LARSEN UDTALER:

– Ingen vil vel anfægte Karen Jespersens ret til at skifte standpunkt og forfølge sine politiske mål i det parti, hun vil, men over for en potentielt særdeles magtfuld politiker bør pressen naturligvis tage fløjhandskerne af og konfrontere hende med så åbenlyse fortrængninger, hun giver udtryk for.

– At lancere Karen Jespersen som lighedens stemme med omsorg for de trængte grupper i samfundet, står ligeledes i skarp kontrast til hendes fortid som socialminister – spørg bare Landsorganisationen af Arbejdsledige og mange andre, der ikke glemmer så hurtigt som den nye Venstrekvinde.

Til orientering følger nedenfor yderligere nogle citater fra Karen Jespersens tid i Politisk Revy.

Rune Engelbreth Larsen
PRESSEMEDDELELSE, 2.2.2007


Karen Jespersen:

Om et teaterstykke af Dario Fo: Den »helt udvendige, usentimentale forhold til det borgerlige samfund, betyder i stykket en grinagtig udstilling af de borgerlige 'værdiers' tomhed. Det er en vigtig funktion ved stykket, at det er skægt, og at latterliggørelsen altid er rettet den rigtige vej. Det er vigtigt, at arbejderne aldrig gør hinanden til grin.« (Politisk Revy nr. 236, 1974).

»I selve kampformen, storstrejken, ligger en del af kimen til udviklingen af arbejderklassen som en klasse 'for sig': Indsigt i egen styrke, klassesolidaritet og klassefællesskab. En kim, hvis udvikling selvsagt går over utallige klassekampe hånd i hånd med en skærpelse af kapitalens indre modsigelser.« (Politisk Revy nr. 244, 1974).

»Skal arbejderklassens kampmuligheder ikke svækkes afgørende, må det pusterum, som valgkampen betyder, bruges til at sammensvejse arbejderne politisk og organisatorisk i det omfang, det overhovedet er muligt for at bekæmpe LOs og Socialdemokratiets utilslørede klassesamarbejde og deres støtte til en indkomstpolitik og indgreb over for den frie forhandlingsret.« (Politisk Revy nr. 256, 1974).

»Arbejderklassen skal selvfølgelig kæmpe imod statslige indgreb på arbejdsmarkedet og under ingen omstændigheder acceptere politiske indgreb, der bygger på, at arbejderklassens selvstændige kampmidler sættes ud af kraft som f.eks. i overenskomstsituationen. Det ville være det rene selvmord.« (Politisk Revy nr. 355; 1979).