1) Jyllands-Posten bør undskylde at have bragt Muhammed-tegningerne
2) Islamisk Trossamfund bør undskylde at have misinformeret
PRESSEMEDDELELSE 2.2.2006
Af Malene Grøndahl, Carsten Fenger-Grøn og Rune Engelbreth Larsen
Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var kulminationen på flere års forhånelse af muslimer, som desværre har været udbredt i de seneste ti års politiske debat i Danmark.
Af samme grund har Danmarks internationale omdømme været hastigt dalende i en række år, ikke bare i den islamiske verden, men også mange steder i den øvrige del af verden, og derfor antænder Jyllands-Postens Muhammed-tegninger blot et bål, hvis gløder desværre har ulmet i årevis.
Ytringsfriheden står ikke sin prøve ved at blive misbrugt i politisk propagandaøjemed imod en religiøs minoritet, sådan som det er sket ved denne provokation, og som det løbende sker i den generaliserende og ringeagtende sprogbrug, som især Dansk Folkeparti og en række medløbere gør brug af over for muslimer.
Derfor forstår vi godt muslimernes vrede og frustration, og derfor tror vi også, at den er udtryk for kulminationen på flere års marginalisering i Danmark.
Nu breder tegningerne sig over internettet og i europæiske medier, af og til i forsvar for ytringsfriheden, af og til med propagandistiske motiver, men sket er sket, og nu handler det om at bygge bro i stedet for at udvide kløften. Vi må finde en løsning på den gordiske knude i det land, hvor den er opstået: I Danmark.
Derfor vil vi opfordre til to konkrete tiltag, der signalerer til det danske samfund såvel som den øvrige verden, at vi ønsker situationen afspændt:
1) Islamisk Trossamfund indkalder til et internationalt pressemøde og siger officielt undskyld for at have viderebragt forkerte oplysninger og udtalt ét til danske medier og noget andet til arabiske.
2) Jyllands-Posten viser storsind og siger reelt undskyld for at have bragt de pågældende Muhammed-tegninger.
Jyllands-Postens nuværende erklæring, der undskylder, at avisen "uafviseligt" har krænket mange muslimer, er udtryk for en meget sen erkendelse, men den er ikke udtryk for nogen reel undskyldning. Man kan ikke træde nogen over tæerne og så bagefter nøjes med at beklage, at de "uafviseligt" fik ondt i foden, men samtidig nægte at undskylde for at have trådt dem over tæerne. Det er naturligvis hverken en hel eller en halv undskyldning.
Den slags gennemskuelige spil for galleriet kaster blot mere benzin på det bål, som har raset i dagevis, og som kun gavner alle de konfliktsøgende kræfter i denne sag: Dansk Folkeparti og de anti-islamiske ekstremister på den yderste højrefløj såvel som yderligtgående islamister og de diktatoriske og hykleriske regimer i Mellemøsten, der pisker sagen yderligere ud af proportion.
Derfor må avisen oprigtigt sige undskyld. Det kan man også bruge ytringsfriheden til. Ligesom man godt kan gå ind for stemmeretten, men bagefter fortryde, hvem man har stemt på, kan man også godt gå ind for ytringsfriheden, men bagefter fortryde, hvad man har sagt, skrevet eller tegnet - og sige oprigtigt undskyld.
Disse tiltag bør være første skridt, som kan signalere et kursskifte og rette op på Danmarks omdømme. Og vi håber, at Danmark dermed tager et humanistisk skridt i retning af dialog, hvor vi måske med tiden kunne blive en international brobygger i stedet for at bidrage til yderligere konflikter.