Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

HUMANISME.DK • PRESSEMEDDELELSE Udprint

Skandale ikke at sigte Frevert - statsadvokatens afgørelse ankes til rigsadvokaten


»Statsadvokatens beslutning om ikke at sigte Louise Frevert for overtrædelse af racismeparagraffen er en skandale, der hviler på helt fejlagtige forudsætninger,« fastslår Rune Engelbreth Larsen, der i bogen Louise Frevert-sagen har redegjort for sagsforløbet i detalje. Statsadvokatens afgørelse ankes til rigsadvokaten.

Ifølge Ritzau (6.1.) har statsadvokaten besluttet ikke at rejse sigtelse mod Louise Frevert med følgende begrundelse:

»Da hun udtalte sig, befandt hun sig i London, og hun har forklaret, at hun troede, at det var materiale, som hun havde godkendt. Under en straffesag vil dette udsagn ikke kunne modbevises, understreger statsadvokaten.«

Dette er lodret forkert af TRE grunde:

STATSADVOKATENS 1. FEJL: LOUISE FREVERT VAR IKKE I LONDON, DA HUN FØRST BEKRÆFTEDE AT HAVE SKREVET ALLE OMSTRIDTE ARTIKLER

Rune Engelbreth Larsen udtaler:

– Det kan let bevises, at Louise Frevert stik imod sine egne påstande til politiet IKKE befandt sig i London, da hun først skulle forklare de omstridte artikler på sin hjemmeside.

– Information interviewede hende nemlig slet ikke, mens hun var i London, men allerede dagen før hun tog af sted, onsdag eftermiddag den 28. september, selv om det først blev bragt den 30. Dette burde politiet såvel som statsadvokaten have opdaget, hvis de havde efterforsket sagens offentligt tilgængelige forløb grundigt. Og allerede FØR hun tager til London, forsvarer hun ikke desto mindre kategorisk artiklernes ordlyd uden den mindste slinger i valsen og udtaler: »Du kan tage ordene for pålydende, som de står der. Der er ikke noget imellem linjerne.«

– Frevert bekræftede, at hun selv havde skrevet artiklerne i to et halvt døgn. Hun blev med andre ord både interviewet, før hun tog til London (Information), mens hun var i London (Politiken), og efter at hun var kommet hjem fra London (adskillige medier), før hun overhovedet kom i tanke om at bringe Talleruphuus på banen.

STADSADVOKATENS 2. FEJL: LOUISE FREVERT FORSVAREDE DET KONKRETE INDHOLD I DE OFFENTLIGGJORTE ARTIKLER

Rune Engelbreth Larsen udtaler:

– Statsadvokaten kan ikke undlade en sigtelse ved at overtage Freverts egen forklaring om, at »hun troede« det var godkendt materiale på hendes hjemmeside, men at det viste sig at være noget helt andet, som hun slet ikke stod inde for. For det første forsvarede hun flere konkrete elementer i dette materiale, herunder forslaget om at deportere småkriminelle indvandrere til russiske fængsler, før hun skiftede forklaring. Det ville hun naturligvis ikke have gjort, hvis hun troede, det drejede sig om noget helt andet.

STADSADVOKATENS 3. FEJL: DET KAN BEVISES, AT LOUISE FREVERT SELV HAR SKREVET FLERE AF DE OMSTRIDTE ARTIKLER

Rune Engelbreth Larsen udtaler:

– Det kan let bevises, at minimum tre af de omstridte artikler er skrevet af Louise Frevert selv, da nogle beviseligt har været gennem Dansk Folkepartis pressesystem, og har været offentliggjort andre steder længe før hendes hjemmeside. Hele forløbet er fremlagt i bogen 'Louise Frevert-sagen'.

KONKLUSION: UTILSTRÆKKELIG POLITIEFTERFORSKNING – DRC ANKER AFGØRELSEN TIL RIGSADVOKATEN

Rune Engelbreth Larsen udtaler:

– Det er en skandale, at der endnu ikke er rejst sigtelse mod Louise Frevert på baggrund af så mange klare beviser på hendes usande forklaringer, og det er lige så uforståeligt, at der heller ikke er rejst sigtelse mod Ebbe Talleruphuus efter mere end tre måneders forløb. Jeg hilser det derfor velkomment, at Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination anker statsadvokatens afgørelsen til rigsadvokaten, og er sikker på, at rigsadvokaten vil komme til den modsatte konklusion, hvis han bare gennemgår alle de offentligt tilgængelige avisartikler og interviews.

RUNE ENGELBRETH LARSEN, PRESSEMEDDELELSE, 6.1.2006