Folkesocialistisk korstog mod prostitution

Af Rune Engelbreth Larsen

Det er vist ret indlysende, at kriminalisering fører til kriminalitet. Derfor skal man også være omhyggelig, når man kriminaliserer, for mange problemer risikerer let at forværres, hvis man tror, at man bare kan kriminalisere dem væk.

Det kan i høj grad blive konsekvensen af SFs kamp mod prostitution, som ifølge partiets ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge er "uacceptabelt" og skal stoppes ved at følge Sveriges eksempel og kriminalisere de prostitueredes kunder. Det er nemlig "et vigtigt signal fra samfundets side", at det "ikke er i orden at købe sex", siger hun.

Men hvis nu køber og sælger begge er indforstået med det, kan der vel ikke være noget som helst reelt argument imod prostitution, bare fordi det eventuelt byder SFs og andres moral imod? Man behøver blot tænke på det rige udbud af seksuelle præferencer og samlivsformer, hvor der findes et utal af varianter, som mange både inden og uden for SF sikkert anser for højst umoralske - men er der tale om voksne, der er involveret af egen fri vilje, kommer det sådan set hverken staten, SF eller Pernille Vigsø Bagge ved.

Men hvad med al den ufrivillige prostitution, der givetvis udgør langt hovedparten - skal vi ikke bekæmpe narkoprostitution, menneskesmugling og hele det lyssky miljø, som omgiver tvangsprostitutionen? Selvfølgelig. Spørgsmålet er - hvordan? Hvordan garanterer vi, at ingen tvinges ud i prostitution, og hvordan sikrer vi, at den øvrige prostitution får så trygge og forsvarlige rammer som muligt?

Narkoprostitution ville f.eks. forsvinde sammen med en stor del af narkokriminaliteten i øvrigt, hvis blot heroin blev legaliseret under kontrollable og lægeligt forsvarlige forhold. Her er det imidlertid andre repræsentanter for moralens skinhellige vogtere på Christiansborg, som opretholder eksistensbetingelserne for narkokriminaliteten i stedet for slet og ret at underminere den organiserede kriminalitet gennem en legalisering af heroin.

En kriminalisering af prostitutionskunderne tvinger blot luderne ud i endnu mere lyssky afkroge med en farlig forråelse af miljøet til følge, der også rammer de prostituerede, som af egen fri vilje har valgt deres erhverv.

Men der findes jo ingen "lykkelige ludere", formaner forbudsfortalerne som regel, hvorfor de helst så hele erhvervet elimineret. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer.

Jeg tror heller ikke meget på den "lykkelige luder". Men jeg tror heller ikke meget på den lykkelige kassedame, den lykkelige skraldemand eller den lykkelige rengøringsassistent, for den sags skyld. Eller det vil sige - jeg tror, at der både er lykkelige ludere og lykkelige kassedamer, men ikke, at det er deres beskæftigelse, der gør dem lykkelige. Lønarbejdet i sig selv kan sjældent gøre nogen lykkelig, for lykken afhænger af så mange andre faktorer, der netop ligger uden for arbejdslivet.

De fleste vil nok også være tilfredse med et erhverv, som de trives i, og her er det ganske enkelt moralsk forstoppelse at tro, at en kvinde, der er prostitueret af egen fri vilje, ikke kan trives lige så godt som en kassedame (eller bedre). Det altafgørende er, at de ikke sælger deres sjæl, hvilket i alle tilfælde er langt værre end at sælge sin krop - og desværre langt mere udbredt.

Betænk engang hvor mange lønmodtagere, som dagligt affinder sig med umenneskeligt stress, ensidigt gentaget arbejde, meningsløs tvangsaktivering eller på anden vis ufrivilligt må underkaste sig dybt nedværdigende beskæftigelse og måske sågar utålelige arbejdsgivere - måske man skulle kigge nærmere på sådanne arbejdsforhold i stedet for SFs signalpolitiske nålestik med yderst kritisable følgevirkninger, som bliver resultatet af kriminaliseringen af de prostitueredes kunder.

Det er svært at spå, især om fremtiden - men ét tør jeg godt profetere: Prostitution forsvinder aldrig. Under frivilligt, gensidigt samtykke mellem voksne bør det heller ikke genere nogen og naturligvis være fuldt legalt for alle implicerede. Det handler derfor om at gøre vilkårene så trygge som muligt og målrette anstrengelserne mod enhver form for tvangsprostitution, men det kræver nøgtern overvejelse af mål og midler, ikke folkesocialistisk forargelse og moralsk kortslutning.

Dagens Spids, P1, 13.9.2005