»En trussel mod hele den civiliserede verden«
Af Rune Engelbreth Larsen 
Efter terrorangrebet i London har medierne i vid udstrækning atter valgt at iscenesætte det som et angreb på »den vestlige civilisation« og »de vestlige værdier«. Det er i bedste fald en upræcis overdrivelse, i værste fald vrøvl. Nu, hvor de første mange dønninger har lagt sig, og man måske er i stand til at se lidt mere nøgternt tilbage, er det værd at se på, hvordan centrale medier valgte at dække begivenheden.
TV2 Nyhedernes sene udsendelse den 7.7. var blottet for refleksion. Værten kunne stolt proklamere, at »danskerne viser sympati ved at lægge blomster« foran den engelske ambassade, som om der var tale om en folkevandring; en tilfældig forbipasserende kunne bedyre, at terrorangrebet var »utilgiveligt«, fordi det ramte »jordens sødeste mennesker«; og med al den »objektive journalists« vægt kunne Ulla Terkelsen 'konstatere', at terrorangrebet var »en trussel mod hele den civiliserede verden«.
Intet kunne være mere forkert. Terrorangrebet er lige så stupidt, som det er uforsvarligt, men som trusselsfaktor mod Vesten har det karakter af et diminutivt nålestiksangreb. Ligesom terrorangrebene i New York og Madrid er det en reaktion imod vestlige nationers militære engagement i islamiske lande – det er, hvad det er.
Storbritannien har tusinder af civile irakeres dødsfald på samvittigheden og er medansvarligt for systematisk tortur i irakiske fængsler og for at deportere juridisk uskyldige til Guantanamo uden for al lov og ret. Ligesom Danmark er Storbritannien allieret med en supermagt, der udgør en betydelig, international trussel mod menneskerettighederne og bestræbelserne på en international retsorden, og hvis politiske og militære magt er mange tusind gange større end alverdens islamistiske terrorister til sammen.
Derfor er det naturligvis også karakteristisk, at fremtidige trusler vender sig mod Danmark og Italien – ikke mod f.eks. Sverige eller Spanien, ikke mod »Vesten«.
Spanien har for nylig vedtaget en lov, der tillader homoseksuelle at gifte sig, hvilket næppe er islamisternes livret, men derimod udtryk for et »frisind«, som ofte identificeres med vestlige værdier, og kun få vestlige lande tager menneskerettighederne og demokratiet lige så alvorligt som Sverige – så hvorfor er det ikke i Madrid og Stockholm, terrorbomberne rammer denne gang? Svaret er så indlysende, at TV2 må gøre sig de største anstrengelser for at bagatellisere det: Sverige har ikke tropper i Irak, og Spanien har trukket sine tropper ud. Punktum.
DR2s Deadline leverede imidlertid for en gangs skyld den i særklasse mest ensidige journalistiske dækning og stillede et passivt mikrofonholderi til rådighed for David Gress, der befinder sig i samme ekstreme politiske hjørne som de neokonservative fundamentalister i USA. Ingen kritiske spørgsmål (Gress er skam en »uforudindtaget ekspert«, ikke sandt?) – så han kunne få klemt ud mellem sidebenene, at den franske præsident, Chirac har været »bedste venner med Saddam«, uden at blive spurgt til USAs forsvarsminister Donald Rumsfeld, der flettede fingre med Saddam i begyndelsen af 1980erne. Gress kunne tilsvarende uimodsagt hævde, at »vi i Vesten har demokrati og menneskerettigheder«, der »alt sammen kommer fra kristendommen«, hvilket naturligvis er lige så historisk ukorrekt som at tilskrive kristendommen evolutionsteorien og månelandingerne.
Men vi skal sandelig ikke have pillet ved billedet af, hvor gode, frihedselskende, civiliserede kristne, vi er, der lægger blomster foran vore allieredes ambassader, og for hvem G8-mødet bare bekræfter vores grænseløse retfærdighedssans. Halleluja.
Minoritetspartiets Ugebrev, 18.7.2005
