Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Rystende tvangsfjernelse

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Stiftstidende har den 7.-8.11. sat fokus på den kynisme, med hvilken en fire mand stor politistyrke blev pålagt at rive en fireårig dreng ud af hans mormors hænder en sen aftentime.

Historien er et uhyggeligt udtryk for den vilkårlige intensivering af tvangsfjernelser, der blev knæsat med Karen Jespersens jernhårde kurs på området under den forrige regering. Ifølge avisen oplever politiet også den slags opgaver som noget »meget ubehageligt«.

Man føler sig hensat til det totalitære Østeuropa, når et følelsesforladt system derefter barberer samværet mellem Kirsten Skovbo og hendes barnebarn, Carl, ned til sølle to timer ugentligt!

Det er naturligvis den forældede myte om »den negative sociale arv«, der får systemet til at fare så ufølsomt frem. Bl.a. sociolog Morten Ejrnæs har imidlertid gransket undersøgelser og statistik på området, og resultaterne peger på, at myten er klart overdrevet. Det »mest almindelige« er i virkeligheden, at børn ikke får problemer, selv om de kommer fra en familie med belastet »social arv«.

Det er således på tide at se i øjnene, at tvangsfjernelser nok kan være nødvendige, men at de i dag gennemføres for vilkårligt og usagligt. Familier, der kunne være hjulpet, splittes i for vidt omfang af systemet, selv om mange børns forhold netop forværres af de voldsomme indgreb.

Tine Egelund fra Social Forsknings Instituttet bemærker f.eks., at det »tankevækkende, at anbringelser, der ofte har til hensigt at skabe stabilitet og kontinuitet for barnet, for mange børn kan føre til turbulens og i værste fald gentagne brud.« (Social Forskning, nr. 3, 2003). Og hvor tvangsfjernelser er uomgængelige, tænker man desværre alt for sjældent på at anbringe børnene hos deres egne slægtninge, selv om de her udvikler sig mindst lige så godt som andre anbragte børn. Egelund tilføjer: »Slægtsanbringelser bryder sjældnere sammen, hvilket ellers er et markant problem.«

Lad dog familietilknytning være langt mere udslagsgivende, når børn anbringes i stedet for institutionernes gammeldags tvangsmekanismer. Lad Kirsten Skovbo tage sig af sit eget barnebarn.

Århus Stiftstidende, 15.11.2003