Vendekåben Per Stig Møller
Af Rune Engelbreth Larsen 
Den danske krigsdeltagelse bør vel få konsekvenser for udenrigsminister Per Stig Møllers mangel på basal redelighed i forhold til sit eget standpunkt, når det gælder implikationerne af Resolution 1441. I Folketinget udtalte han den 5.2., at »det er meget klart, at der er
Sikkerhedsrådet, der afgør, om 1441 er nok. Det er det, der menes med ’forankret i FN’«. I dag hævder han uden at blinke, at en krig er »forankret i FN«
alene i kraft af 1441.
Dermed er udenrigsminister Per Stig Møllers hykleri på linje med den, der kendetegner George W. Bush, og som kommer til fuld udfoldelse i præsidentens tale til nationen for nylig.
Det hedder f.eks. her, at FN-våbeninspektører er blevet aflyttet af Irak (men ikke at USA aflytter medlemmerne af FNs Sikkerhedsråd). Det hedder, at man vil bruge våbenmagt af hensyn til USAs »nationale sikkerhed« (selv om Irak på intet tidspunkt har kunnet true USA militært). Det hedder, at irakiske krigsforbrydelser vil blive retsforfulgt (men nævnes ikke, at USA modsætter sig den internationale krigsforbryderdomstol, ICC). Én lov for USA, en anden for resten af verden.
At militær intervention over for en diktator naturligvis hverken kan eller skal afvises principielt, ændrer ikke ved den kendsgerning, at når den danske regering slutter op om USAs krig under de
aktuelle omstændigheder, hvor USA bevidst har afsporet en fredelig afvæbning af Irak med mulighed for også ad den vej at styrke oppositionen imod ham, er det først og fremmest en dansk støtte til magtens ret på bekostning af rettens magt.
Per Stig Møller udstiller om nogen dette faktum.
Information, 28.3.2003
