Citatsektionen | Humanistiske citater

Georg Brandes (1842-1927)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen

GEORG BRANDES: »... at der altid er nok, der lide, nok, der sidde i alle Arter af Fængsler, Uvidenhedens, Afhængighedens, Dumhedens og Trældommens Fængsler. Dem maa vi have ud, og derom maa saavel vort Liv som vor Poesi dreie sig.«

Den romantiske Skole i Tyskland, 1873

GEORG BRANDES: »Hvo der ud fra Attraen efter store, afgjørende, gjennemgribende Omvæltninger sér ligegyldigt eller forsmaaende ned paa Udviklingsgangens langsomme Smaaforandringer, paa Politikens sendrægtige, skridtvise Smaaforbedringer, paa de Kompromisser, Praktikeren maa slutte, fordi han kun gjennem dem kan opnaa den delvise Virkeliggjørelse af sin Idé, paa de Associationer endelig, uden hvilke det for Enhver, der ikke brutalt kan befale, er umuligt at føre en eneste Tanke ud i Livets Virkelighed - han maa i det praktiske Liv give Afkald paa at røre en Finger; han kan, som Søren Kierkegaard, som Brand, aldrig gjøre Andet end at pege paa den svælgende Kløft, der skiller den virkelighed, vi have, fra Idealet.«

Det moderne Gjennembruds Mænd, 1883

GEORG BRANDES: »Naturligvis saa jeg helst en Sværm af originale Aander iblandt os, der omformede og berigede Menneskelivet saaledes, at fremmede Folkeslag godkendte og tilegnede sig danske Tanker, danske Institutioner eller dansk Kunst. Men en særligt dansk, indestængt Kultur er en gammel Jomfru, der ingen Børn kan faa, ufrugtbar, thi ubefrugtet. Lad os da aldrig stænge Frøkornene ude!«

Tale på Grundlovsdagen, Sommerlyst ved Frederiksberg, 1884

GEORG BRANDES: »Er selve Jorden et Fnug i Verdensaltet, hvad gør det da, at Danmark kun er et Fnug paa Jorden! Vi dyrker Landet med den Alvor og Andagt, som man nærer for sit Hjem. Og fremdeles: Dersom alt det Hellige er verdsligt, saa er til Gengæld det Verdslige helligt. At staa paa Naturens Grund er at staa paa hellig Grund. I Bønder! Jorden er os hellig. I Arbejdere! Arbejdet er os helligt. Selve Opdragerkaldet er et helligt Kald; thi Ungdommen er os hellig. Barndommen er os hellig. Vuggen er mere hellig end Alteret, og den er det, ligegyldigt om Barnet deri er ægte eller ej. Vort Syn gaar da dybere og er mere omfattende end Højskolernes. Men vi har kun gode Følelser for dem. Højskolernes Lysgud er Loke, der efter Grundtvigs Opfattelse var en nordisk Alf, hvis Navn betyder Lue. Lun og moderat, som han var, fik han Ry for Snedighed, stod sig godt med Freja; thi som Grundtvig siger: 'Snildheden er Damernes naturlige Medhjælper'; derfor stod Frejas Fjederham stadig til hans Tjeneste. Han saas ogsaa tidt i Fællig med Krigsguden Thor og gjorde mange Farter med ham. Vor Lysgud derimod er Prometheus, der stjal Ilden fra Himlen og bragte hele Menneskeheden Lys. Dog Frihed for Loke saa vel som for Prometheus! Frihed for nordisk Oplysning som for almenmenneskelig Kultur! Bønder, Arbejdere, Studenter! Det ny Aarhundrede er kommet. I det vil vi bygge det ny Danmark.«

Tale i Sorø, 1902