Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Zygmunt Bauman (f. 1925)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

ZYGMUNT BAUMAN: »Sandheden er, at hver eneste 'ingrediens' i Holocaust - hver eneste lille ting, der muliggjorde det - var normal; ikke 'normal' i betydningen velkendt, ikke blot endnu et eksempel på en stor gruppe fænomener, som for længst var tilbundsgående beskrevet, forklaret og tilpasset (tværtimod var Holocaust-erfaringerne nye og ukendte), men i betydningen fuldstændig overensstemmende med alt, hvad vi ved om vores civilisation, dens ånd, dens prioriteringer, dens verdensbillede - og om den bedste måde at stræbe efter menneskelig lykke i kombination med et fuldkomment samfund.«


ZYGMUNT BAUMAN: »Det lys, som Holocaust kaster over vores viden om den bureaukratiske rationalitet, bliver først for alvor blændende, når vi forstår, i hvor høj grad selve Endlösungs idé var et resultat af den bureaukratiske kultur


ZYGMUNT BAUMAN: »Når man 'dræber folk på stor afstand', vil forbindelsen mellem selve nedslagtningen og fuldstændig harmløse handlinger - at trykke på en udløser, slutte en elektrisk strøm, foretage en indtastning på et computertastatur - sandsynligvis forblive fuldstændig teoretisk (og denne tendens forstærkes enormt af selve svælget melem resultatet og dets umiddelbare årsag - en inkommensurabilitet, der let unddrager sig enhver forståelse baseret på dagligdagens erfaringsverden).«


ZYGMUNT BAUMAN: »Adolf Stöcker, Dietrich Eckart, Alfred Rosenberg, Gregor Strasser, Joseph Goebbels og stort set alle andre profeter, teoretikere og ideologer inden for nationalsocialismen brugte den jødiske race som et skræmmebillede, der kunne opsamle og artikulere tidligere og kommende ofres frygt for moderniseringen, samt fremme det ideale völkisch fremskridtssamfund, de agtede at opbygge for at komme yderligere udviklingstendenser inden for moderniteten i forkøbet.«


ZYGMUNT BAUMAN: »Hvor afskyelige de end er, og hvor stort et voldspotentiale de end indeholder, fører hverken heterofobi eller frygt for grænseopløsning - direkte eller indirekte - til folkedrab. At sammenblande heterofobi med racisme og Holocaust-lignende organiseret kriminalitet er misvisende og potentielt farligt, eftersom det bortleder opmærksomheden fra katastrofens virkelige årsager, som har rod i visse aspekter af den moderne mentalitet og den moderne sociale organisation snarere end i tidløse reaktioner mod fremmede eller i endnu mindre universelle, om end ret vidt udbredte identitetskonflikter.«


ZYGMUNT BAUMAN: »For det første er det påvist, at de tankeprocesser, der efter deres egen indre logik kan føre til folkedrabslignende projekter, og de tekniske ressourcer, der tillader gennemførelsen af sådanne projekter, ikke blot er fuldt forenelige med den moderne civilisation, men ligefrem er betinget, skabt og frembragt af den. Holocaust undgik ikke bare på mystisk vis et sammenstød med modernitetens sociale normer og institutioner. Det var faktisk præcis disse normer og institutioner, som gjorde Holocaust mulig. Uden den moderne civilisation og dens centrale og grundlæggende frembringelser ville der ikke kunne tænkes noget Holocaust. For det andet har det indviklede net af kontrolinstanser og balancemekanismer, grænser og forhindringer, som civilisationsprocessen har rejst, og som vi håber og tror vil kunne forsvare os mod vold og tvang fra ambitiøse og skrupelløse magters side, vist sig ineffektive. Da det først kom til massemord, stod ofrene alene. Ikke bare var de blevet narret af et tilsyneladende fredeligt og humant, legalistisk og velordnet samfund – selve deres tryghedsfornemmelse blev desuden meget stærkt medvirkende til deres undergang. For at formulere det råt og brutalt er der grund til at være bekymret, fordi vi nu ved, at vi lever i den samme type samfund, som gjorde Holocaust muligt, og dette samfund indeholdt intet, som kunne forhindre Holocaust i at indtræffe


ZYGMUNT BAUMAN: »Raseri og ophidselse er ynkeligt primitive og ineffektive redskaber for en masseudryddelse. De fuser normalt ud, før arbejdet er gjort færdigt. Man kan ikke bygge storslåede planer på dem, og i hvert fald ikke planer, der er baseret på virkninger ud over øjeblikket: en terrorbølge, nedbrydning af en gammel orden, gødning af jorden for et nyt regime. Djengis Khan og Peter af Amiens havde ikke behov for moderne teknologi og moderne videnskabelige ledelses- og koordinationsmetoder, men det havde Hitler og Stalin. Det er eventyrere og dilettanter som de førstnævnte, vores moderne, rationelle samfund har miskrediteret og - kan man hævde - gjort det af med. Det er derimod det kølige, gennemførte og systematiske folkedrabs bagmænd, f.eks. Stalin og Hitler, som det moderne, rationelle samfund har banet vejen for.«


ZYGMUNT BAUMAN: »Den vestlige civilisation har camoufleret sin kamp om dominansen som humanitetens hellige kamp mod barbariet, fornuftens imod uvidenheden, objektivitetens imod fordommene, fremskridtets imod degenerationen, sandhedens imod overtroen, videnskabens imod magien, rationalitetens imod passionen.«


ZYGMUNT BAUMAN: »Alt i alt er den moderne civilisations generelle ikke-voldelige karakter en illusion. Mere præcist er den en integreret del af sit eget selvforsvar og selvforherligelse - kort sagt af en legitimerende myte.«


ZYGMUNT BAUMAN: »Hvad der i virkeligheden er sket i løbet af civilisationsprocessen, er at volden er blevet omformet og flyttet, og at adgangen til den er blevet omfordelt. Ligesom så mange andre ting, vi er oplært til at afsky og foragte, er volden fjernet fra synsfeltet, ikke forsvundet. Den er blevet usynlig fra den snævre og privatiserede erfarings synspunkt. Den er i stedet blevet lukket inde på særlige og isolerede territorier, som i det store og hele er utilgængelige for samfundets almindelige medlemmer; eller udgrænset til de 'tusmørkezoner', som er forbudt område for det store flertal af samfundets medlemmer (det flertal, der har nogen betydning); eller eksporteret til fjerne lande, som i det store og hele er irrelevante for civiliserede menneskers liv (man kan jo altid afbestille sin feriefejse). Den yderste konsekvens af alt dette er, at volden koncentreres.«


ZYGMUNT BAUMAN: »Soldater får besked på at skyde på deres mål, og dette falder, når det rammes. Ansatte i store selskaber opmuntres til at knuse konkurrenterne. De ansatte på bistandskontorerne uddeler skønsmæssige ydelser det ene øjeblik, individuelle point det næste. Deres målgruppe er bistandsmodtagere. Det er svært at få øje på menneskene bag den slags tekniske termer. Pointen er da også, at det er bedre slet ikke at se og huske dem. Når den bureaukratiske opgaveløsnings menneskelige objekter effektivt er dehumaniseret og dermed udslettet som potentielle subjekter for moralske krav, betragtes de med en etisk ligegyldighed, som snart bliver til misbilligelse og kritik, hvis deres modstand eller mangel på samarbejdsvilje sinker de bureaukratiske rutiner. Dehumaniserede objekter kan ikke have en 'sag', og da slet ikke en 'retfærdig sag'. De har ingen 'interesser', der skal tages hensyn til, og i virkeligheden slet ikke noget krav på at blive betragtet som individer.«


ZYGMUNT BAUMAN: »Det er svært at skade en person, man rører ved. Det er noget lettere at påføre en person smerte, hvis man kun ser vedkommende på afstand. Det er endnu lettere, hvis man kun kan høre personen. Og det er relativt let at opføre sig grusomt over for en person, man hverken kan høre eller se. Når direkte kropskontakt er nødvendig for at tilføje en person skade, har gerningsmanden ingen mulighed for at overse den kausale forbindelse mellem sin handling og offerets lidelser.«

Fra MODERNITET OG HOLOCAUST, 1989
(oversat af Ole Lindegård Henriksen)