Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Jens Baggesen (1764-1826)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

JENS BAGGESEN: »Friehed er Grunden hvorpaa Menneskets virkelige Held allene kan bygges; uden Friehed ingen Salighed - og uden mindste Modstand, uden mindste Kamp, og altsaa uden mindste Seier, ingen Friehed.«


JENS BAGGESEN: »Tydske! Franske! Engellændere! Hollændere! Danske, Norske og Svenske! Preussere! Polske! Ungarere! Italienere! Spaniere! Portugiesere! ere I da ikke alle Mennesker? Alle, som Mennesker, lige? - forskiællige Figurer - forskiællige Farver - forskiællige Toner! - Men sig mig, du Geometer! hvilken Figur er dig den nødvendigste, Qvadratens eller Cirkelens? - Sig mig, du Maler! hvilken af Regnbuens Farver er dig den kiæreste? - Sig mig du Musiker! hvilken af alle din Scalas Toner er dig den uundværligste? Og dog kunne I beregne Figurernes, Farvernes, Tonernes Forhold og Indflydelse i endelige, begrændsede Sphærer - da derimod de forskiællige Folkeslags taber sig i Evighedens Cirkel. Hvilken Historiker har maalt, hvilken Philosoph over Historien har dristet sig til at afveie de forskiællige Nationers Bidrag til samme store Hovedøiemeeds Opnaaelse, imod hinanden? Latterlige Foretagende!«


JENS BAGGESEN: »O! denne negative Patriotismus! dette Nul-Væsen, som giver sig Mine af Betydelighed, og brammer med en Flamme, dets Natur allerede slukker endog den blotte Gnist til, dette Spøgelse - hvorledes skal jeg male det? - Lands-Forræderen med Cato-Maske! Patrioten elsker sit Land, agter sin Nation, arbeider for sit Folk - hin parodiske Carricatur-Skygge hader, spotter og forfølger det fremmede! det er, som naar Ægte-Tyrannen vil bevise Kiærlighed til sin Kone ved alle Øieblik at fornærme hendes Søster!«


JENS BAGGESEN: »Men det er saa uendelig meget lettere at skiælde Fremmede, end at giøre noget for sine Egne - den positive Patriotismus koster saa usigelig meget mere, og giør dog ikke nær saa megen Larm og Opsigt! Skiælde paa den eene Side, og flattere paa den anden fordrer blot Lunge - den ægte Patriots stille Handlinger derimod fordre Hierte. Intet Under, at hine blotte Munde, hine Hoved- og Hierteløse vælge de lette Talemaader heller end de tunge Handlinger.«


JENS BAGGESEN: »Jeg var ikke længer National-Slave - jeg var Tydsker, jeg var Franke, jeg var Brite, jeg var Belgier, jeg var Schweitzer, jeg var Skandinaver. Mit Hierte slog lige høit for Broderen her og for Broderen hist. Kun tre Kæder - men lige saa ubrydelige, som skiønne - bandt mit Væsen tættere og fastere til Danmark: Venskab - Sproget - og min Barndoms Erindring.«


JENS BAGGESEN: »Friehed! Natur! Venskab! Den som har Eder - og hvad der er nødvendigt til eders fulde Nydelse, Sielens Sundhed: en god Samvittighed - har alt; og den, som med Eder i en saadan Aftenstund ikke har uendelig meer end Nok - ham foreener sig Himmelen, Jorden, og alt hvad der er deri, forgieves om at giøre lykkelig.«


JENS BAGGESEN: »- og vee den Skribent, som for at blive Smagen troe, bliver sit eget Hierte utroe!«


JENS BAGGESEN: »Det er de undertrykte Advocaters Pligt paa alle moralsk-tilladte Maader at lede Undertrykkerne til Opmærksomhed paa hvad de giøre, hvis de ikke vide det, hvilket til Menneskehedens Ære, som oftest er Tilfældet.«


JENS BAGGESEN: »Næst den almindelige Almuetrykkelse, den umeneskelige Slavehandel, og den afskyelige Fredssoldatering, har Europas nyere meer end barbariske Politik neppe udklækket nogen helvedligere Uhyrlighed end Jødernes borgerlige Forfatning. Sandelig! den er saa aldeles den sunde Fornuft modstridende, den almindelige Lov i alle Menneskers Hierter saa trodsende, og i eet og alt saa himmelskrigende uretfærdig, at ingen bør tage i Betænkning offentlig at anklage den for hele Jordens Domstoel - og Ligegyldigheden derover er saa indgroet med Vanen, at Menneskevennen ikke høit nok kan hæve sin enkelte Røst derimod, for om mueligt at vække andre Samvittigheder til denne indretnings virksomme Overveielse.«


JENS BAGGESEN: »Min Hierne er nu eengang ikke anlagt, som Manheim; mine Tanker ere, desværre! ingen staaende Tropper. Mine Meeninger gaae ikke paa Riim, og i mit Hierte staae Følelserne uhækkede, ubeskaarne, uindflettede som Træerne i en Skov, og som Blomsterne paa Marken. Jeg gaaer, som jeg kan; og deiser meer end spanker igiennem min Labyrint. Altsaa af min Vei! og til min Sag!«


JENS BAGGESEN: »Det er med Beboerne, som med Boligerne: for tæt sammenstablede skygges, taages, beryges og fordærves de! Hvor frydede jeg mig over de udflyttede Gaarde! Min Indbildningskraft udflyttede hele Jorden - Manheim sprang pludselig i tusinde Stykker - og hele Menneskeheden bevægede sig i Luft og Lys, som en Fugl der slipper ud af sit Buur giennem det abnede Vindue.«


JENS BAGGESEN: »Al Varme, al Bevægelse, al Kierlighed er rund, eller i det mindste oval, spiral, eller paa een og anden Maade bugtende. Kun det kolde, det ubevægelige, det ligegyldige, og selv det hadefulde er snorlige og kantet. Stode Menneskene, for Exempel, til Feldts i Grupper, i runde Kredse, i stæden for i Colonner og i Geledder, vilde de dandse i stæden for at slaaes. Derfor beroer og den hele Taktik paa Vinkler. Naar saae man en kantet Flamme, naar jeg undtager den dræbende Lynild, der dog vel kun synes saa? - en snorlige Bæk? En stiv Omfavnelse? Hvor yndigt bugter sig Luen! hvor deiligt bølger og snoer sig den rislende Flod! og hvor bøieligt, hvor slyngende, hvor rundt er alt i Gruppen Amor og Psyche! Det ligeste paa Mennesket er de kolde, ubevægelige, bidende Tænder - og dog har den skiønne Natur sørget for at de staae i en Halvcirkel. Livet er rundt og Døden er kantet. Vi komme runde og bugtende til Verden, og gaae kantede og stive derfra. De nyeste Vugger ere ovale - en skiøn Opfindelse! thi det voxende Liv bevæger sig deri; vore Liigkister derimod ere fiirkantede.«


JENS BAGGESEN: »Den eene Gade er som den anden, det eene Qvarteer er som det andet, og alle Huse ere lige. Hvorledes vilde det være mueligt at bringe fuldstændige Mennesker - jo fuldstændigere jo friere, og jo friere jo fuldstændigere, og jo friere og fuldstændigere, jo forskiælligere - endogsaa blot i denne Punkt under eens Benævnelse, i een Form, saa at sige under een Hat? For Behagelighedens Skyld? Men det er langt fra ikke behageligt at sammenstues og tilstudses. For Skiønhedens Skyld? Men det er ikke skiønt, i det mindste kan Skiønheden ikke fattes, hverken inden- uden- eller ovenfra. Altsaa vel for Beqvemmelighedens og Nyttens Skyld? Men kan noget være ubeqvemmere og unyttigere end at gaae i lige Gader, boe i lige Huse, og have Nød med at skille det eene fra det andet? Kunde Beqvemhed og Nytte ikke langt bedre opnaaes ved fleer end ved færre Midler? Tvang er det! Mennesker hverken gaae, staae, sidde, ligge eller boe i lige Rad uden Tvangl Et eller andet maa giøre Vold paa dem, for at faae dem i lige Linie enten det saa er i Krigshære, eller i Hospitaler (hvor de ligge i Rad) eller i Stæder. Spørsmaal, om de, uden Vold, overalt vilde boe? end sige boe saa bundne? Naturen siger Nei! og Fornuften siger Nei! Kun det, der ligger imellem begge, siger adlydende Ja.«

Fra LABYRINTEN, 1792-93