Citatsektionen | Humanistiske citater

H.C. Andersen (1805-1875)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen

H.C. ANDERSEN: »Men en Djævel, et Helved, er kun de store Reqvisiter, der hjælper en herskesyg Geistlighed paa Tronen. Intet Menneske, om det stod til ham, vilde have Hjerte til at fordømme, selv den værste Forbryder til en evig Straf og Pine, hvorledes skulde da Gud - den høieste Godhed - kunne nedstøde sin kjæreste men vildtfarende Skabning i et Helvede, en evig Marter, hvor Ormen aldrig døer, og Ilden aldrig udslukkes ...?«

Denne passage, der var med i den første offentliggørelse af det pågældende kapitel 3 i 'Kjøbenhavns flyvende Post' i 1828 og i førsteudgaven af bogen året efter, blev strøget af H.C. Andersen i 2. oplag af bogen samme år og var heller ikke at finde i 3. oplag i 1840.

H.C. ANDERSEN: »Jeg veed ikke, hvorledes nogen af tom Nysgjerrighed, for ei at bruge Udtrykket: 'at more sig', kan see en Henrettelse. Lad det være den største Forbryder, han er dog et Menneske som jeg; ogsaa han har været uskyldig! Hvem veed, hvor mange haarde Kampe han kjæmpede, før han gjorde det første Skridt til sin Ulykke; lidt efter lidt gled han dybere. - Pludselig bliver ingen en Forbryder: det ere Lidenskaber, Opdragelse og en forunderlig Sammenkjædning af Omstændigheder, som danner vort Livsmalerie. - Vi maa afskye Forbryderens Handlinger, men kan Menneskeligheden dadles om den beklager ham? Hvem veed hvorledes vi havde handlet, om vi vare fødte i hans Stilling, med hans Lidenskaber og Begreber?«

Muligvis på foranledning af J.L. Heiberg blev denne passage strøget i bogudgaven, men den var med som del af afslutningen på kapitel 7, da det første gang blev offentliggjort i 'Kjøbenhavns flyvende Post' i 1828.

Fra FODREISE, 1828-29