Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Tvangsarbejderens genkomst

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I Danmark er anstændighed, medmenneskelig respekt og lige rettigheder en by i Utopia for trængte arbejdsløse, hvorimod retoriske møgfald, formynderisk mistænkeliggørelse og trusler på eksistensgrundlaget i stadig stigende omfang er reglen.

Fra den 1. april risikerer tusinder sågar at blive hjemløse eller måtte ty til kriminalitet, når et ægtepar på kontanthjælp får halveret ydelsen, hvis ikke de begge har haft 150 timers arbejde det seneste år.

Tro endelig ikke, at de aktiverede får overenskomstmæssig løn eller samme rettigheder som på arbejdsmarkedet i øvrigt – det er slet ikke tilfældet! Tværtimod kan de opleve at komme på en af de 250 kommunale aktiveringsfabrikker og pakke tyggegummi, fuglefrø og skruer – ikke til løn, nej, til kontanthjælp, hvilket både underminerer lønsystemet med prisdumpning og løntrykkeri til følge og skaber en kaste af tvangsarbejdere.

Oven i hatten skal de også finde sig i tiltagende verbal stigmatisering.

I november 2006 protesterede HK således mod det mistænkeliggørende menneskesyn og den hånlige retorik, som kommer til udtryk over for arbejdsløse. De »snyder«, »gider ikke« og »nasser på samfundet«, er det billede, som tegnes af trængte medmennesker, fordi disse forsørges af det offentlige.

Et lille udpluk: »se, hvor mange ledige, der pludselig lider af søsyge, når vi skal formidle job til færgerne« (Per Bech Grønning, arbejdsmarkedschef AF-storstrøm), »de er ikke til at drive derud (som jordbærplukkere)« (artikel i Weekendavisen), »måske kan truslen få dem ud af røret« (forfatter Niels Groes), »det er slut med at ligge på sofaen for mine skattekroner« (Karen Jespersen), »kræftbyld« (Frithjof Danielsen, liberator.dk), »slapperrøve« (debatindlæg på HK.dk), »åbenlyse parasitter« (leder i Jyllands-Posten) …

De arbejdsløse er bedragere, kræftbylde og parasitter – de skal med djævlens vold og magt finde sig i hvad som helst og stå til rådighed for hvem som helst.

Hvilket depraveret menneskesyn, bygger alt dette ikke på? Som om den arbejdsløse ikke bidrager til samfundet, blot fordi vedkommende er uden lønindtægt? Som om offentlig forsørgelse skulle forpligte den enkelte til at afskrive sig al integritet og værdighed for at affinde sig med det første, det værste lortejob?

For det første glemmer man her, at mange andres indtægter er afhængige af, at også de arbejdsløse kan købe mad i butikkerne, og for det andet glemmer man det faktum, at denne eklatante tilsidesættelse af indviduelle ønsker og behov gør arbejdet og arbejdsgiveren til henholdsvis bud og gud for lønmodtagerne i almindelighed. Dermed vender tankegangen om betingelsesløs underkastelse i sidste ende tilbage som en boomerang i hovedet på mange andre end dagens arbejdsløse.

Det er vel arbejdsmarkedet, der skal stå til rådighed for mennesket, ikke omvendt? Men i stedet rammer slavepisken de trængte, og når kontanthjælpen beskæres, forstærkes selvfølgelig den sociale deroute mod tiggeri og kriminalitet også for de mange, som ikke KAN arbejde.

Formand og næstformand i Dansk Sociarådgiverforening, Henning Breinholt og Bettina Post har f.eks. kritiseret tvangskravet om at dele gratisaviser ud: »Det er rigtigt, at de kvalifikationer, der kræves for at være avisbud, ikke er formuleret i læseplanerne på landets uddannelsesinstitutioner. Men ser vi nærmere på, hvilke kompetencer der kræves, er der dog samlet set tale om kvalifikationer, som de færreste langvarige modtagere af kontanthjælp kan mønstre: Man skal møde på arbejde om natten og sove om dagen (der røg de enlige forsørgere), man skal løfte mange kilo (der røg alle dem med kroniske rygproblemer, piskesmæld, hypermobile led o.l.), man skal løbe op og ned ad trapper i timevis (der røg dem med gigt og andre problemer i knæ og hofter), man skal være i rimelig god fysisk form (der røg misbrugerne), og så skal man være mødestabil (der røg dem med svære psykiske problemer og de hjemløse). Hvis vi taler fuldtidsbeskæftigelse, skal man desuden kunne levere omkring 900 aviser på en arbejdsdag, fordi der er tale om akkordarbejde (der røg resten, for det svarer angiveligt til, at man skal kunne løbe en maraton – dagligt).« (Information, 3.10.2006).

Dette er også virkeligheden i verdens rigeste overflodssamfund.

Alligevel skaber man en industri af tvangsfabrikker, der vænner os til det »selvfølgelige« i, at samfundets trængte servilt skal finde sig i ALT.

At stå til rådighed for staten, det forbrugsepidemiske stress og den hysteriske arbejdsmoral, så vi effektivt sikrer, at alle privilegerede arbejdsnarkomaner til gengæld er lykkeligt fri for nogen sinde at skulle stå til rådighed for deres egne familier eller trængte medmennesker. Det har de ikke tid til – de skal jo stå til rådighed for job og karriere.

Men at få ondt i røven over arbejdsløse, der ikke når som helst står til rådighed til hvad som helst for hvem som helst – dét er der åbenbart altid tid til.

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 31.3.2007
Bragt under overskriften: »Slavepiskens genkomst«