Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Danske racister går med knive

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I weekenden var en 23-årig ung mand med indvandrerbaggrund i livsfare efter at være blevet stukket ned uden for en grillbar i Esbjerg. Ifølge Ritzau havde to danske mænd først overfaldt ham med racistiske ytringer, og da han forlod grillbaren fulgte den ene dansker efter og stak uden videre den 23-årige i maven med en kniv.

Det har jeg da ikke hørt om, tænker læseren måske. Nej, det er ikke så mærkeligt, for knivstikkeren var en pæredansk racist, og offeret var en ung mand med indvandrerbaggrund, så hvorfor skulle det monstro interessere den pæredanske presse?

Havde det været den omvendte historie, er det derimod lige så stensikkert som Dannebrog i Pia Kjærsgaards flagstang, at hovedparten af den danske presse ville stå på nakken af hinanden for at svælge i de blodige detaljer.

Kameraerne fra de danske nyhedsmedier ville dvæle længe og eftertænksomt ved den plet på gaden, hvor den stakkels dansker var blevet brutalt overfaldet af den »dårligt integrerede« indvandrer; og skulle offeret afgå ved døden, ville tv-billederne fange skaren af almindelige danskere, som valfartede til stedet med blomster, stearinlys og fortvivlede miner.

Politikerne ville kappes om at tage afstand, og integrationsministeren ville med sit myndigste stemmefald og sit strengeste blik »afkræve« alle muslimer at »tage afstand«, og når de alle sammen havde gjort det fem gange dagligt, ville han hæve stemmen yderligere og tordne, at det »slet ikke var utvetydigt nok«. Statsministeren ville i en »improviseret« tale forlange, at imamer over det ganske land »respekterer danske værdier«.

Dansk Folkeparti ville gemme maleriske avisudklip og instruere deres medlemmer i at oversvømme debatredaktionerne med forargede læserbreve til brug for næste valgkamps propaganda. Lars Hedegaard, Ralf Pittelkow og Mogens Camre ville klandre den kulturradikale inspiration og islamiske konspiration, mens Helle Merete Brix ville minde os om, at en milliard muslimer med krumsabler står på spring til at infiltrere Vesten.

Nyttige indvandreridioter med Farshad Kholgi i spidsen ville blive interviewet i talrige medier og forbande islam, og Kholgi ville genfortælle sin traumatiske oplevelse om dengang, da en 11-årig indvandrer fra Nørrebro råbte til ham, at han ville få ørerne i maskinen, når Danmark var blevet islamiseret.

Overdrevet?

Desværre nej.

Få drabssager har således fået en pressedækning, der kan hamle op med overfaldet på den italienske turist, Antonio Curra. Årsagen er selvfølgelig først og fremmest, at morderne skal findes blandt unge indvandrere, nærmere bestemt to tyrkiske fætre, som kvitterede med at råbe »fucking luderland« efter deres dom. Det har pressen forstået at blæse op, så alle danskere har fået dette (åbenbart meget vigtige) budskab i ansigtet adskillige gange.

TV-Avisens Magasinet Søndag viede den 14.11. sagen et længere indslag, der i bedste fald må karakteriseres som groft polemisk, og som vel er blandt de værste eksempler på den proportionsforvrængning, der kendetegner næsten samtlige medier, når det handler om konflikter og kriminalitet blandt etniske minoriteter.

Her blev indre Nørrebro afgrænset på et kort og præsenteret som »en verden med sine helt egne normer« (sic). Et retorisk spørgsmål lagde stilen: »Hvorfor klappede en hel bydel i som en østers,« som om den ganske bydel kollektivt havde overværet et tilfældigt, men forfærdeligt mord og besluttet sig for at dække over drabsmændene?

Dramatiseringen blev behændigt understreget af speakeren, der med alvorlig røst kunne berette: »Magasinet Søndag har forsøgt at komme ind i bydelen, ind i den knytnæve af Nørrebro, der virker så ufattelig: Indre Nørrebro.«

Så kan Hr. og Fru Danmark - hvoraf det overvældende flertal næppe nogen sinde selv har været på Nørrebro - selvsagt kun gøre sig de værste tanker om en »ufattelig« bydel med karakter af en »knytnæve«, mens vi andre, der jævnligt bevæger os rundt i bydelen, oplever et fuldstændig lige så almindeligt bybillede som på Vesterbro eller andre lignende bydele i de større byer.

Selvfølgelig er der rødder og kriminelle og marginaliserede familier med konflikter, som millionbyer nu engang desværre har det med at koncentrere, men DRs iscenesættelse var uhørt hysterisk.

Som om det ikke var nok at fingere et scenario i stil med en besættelseszone, havde man ledsaget indslaget med dommerens bemærkninger til nævningene i drabssagen: »... nævningene har selv oplevet, at tilhørere søgte at instruere og rose vidner, der afgav forklaring til tiltaltes fordel efter opskriften: 'Jeg har intet set, jeg husker ikke noget'. Det bliver de kriminelle og deres mere eller mindre medsammensvorne, der bestemmer, hvad der skal være strafbart og hvem der helst skal frifindes. Accepteres denne form for bevisvurdering, så kan retssamfundet godt pakke sammen.«

Så sandt, som det er sagt - men siges bør begge dele så sandelig også til politiet selv. Ordensmagtens topfolk har de forløbne måneder afgivet vidneudsagn i Dan Lynge-sagen med netop samme kalkulerede »hukommelsestab«, som nogle forbenede rødder har gjort det i sagen om drabet på Curra - gad vide, om vi får samme opsang fra en dommer til ordensmagtens absolutte top som til de marginaliserede rødder på Nørrebro?

Jeg tillader mig at tvivle.

DRs dækning af Curra-sagen med dens fuldstændig overdrevne fokus på ét mord og de skinbarlige propaganda-effekter fortæller desværre noget alt for symptomatisk om pressens skæve prioritering og forudindtagede fremstilling.

Imens hører vi ikke noget til det racistiske knivoverfald i Esbjerg. Integrationsministeren kommer ikke med en opsang til alle landets anti-islamister. Erik Meier Carlsen skriver ikke en forarget opsang i B.T. DR sender ikke et kamerahold ind i »knytnæven« Esbjerg.

Pressen holder sin kæft, og Pia griner hele vejen til stemmeurnerne.

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 27.11.2004