Bestil ny bog af Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomse
Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Den omvendte presse

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Nils Giversen: »Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var redaktør, eller hvis jeg var Dyrby, eller hvem det nu er? Når man ligesom kender sandheden, og man selv er med til at bringe historier om, at det nok var nævnet?« Rasmus Tantholdt: »Det er jo det der er så sindssygt. Det er jo ligesom B.T., der stod i samme situation i Rathsack-sagen. De vidste jo, at det var kommet fra Forsvarskommandoen ...«

Ja, det er problemet i en nøddeskal, som det kommer til udtryk i den lydfil, hvor TV2's Rasmus Tantholdt fortæller sin kollega Nils Giversen, at oplysningerne om Jægersoldaternes hemmelige mission i Irak blev lækket til TV2 af Jacob Winther, da han var spindoktor for daværende forsvarsminister Søren Gade. Og som Tantholdt antyder, er der mere end ét råddent æg i den omelet af spin, humbug og medie-medløberi, der har beskyttet politisk manipulation de senere år.

TV2 agerede mikrofonholder for Per Stig Møller, der belejligt beskyldte Udenrigspolitisk Nævn for den ulovlige lækage i 2007, selv om TV2 Nyhedernes chef Michael Dyrby godt vidste, at Winther havde plantet lækagen hos Tantholdt; tre år senere forsvarede Dyrby sågar Per Stig Møllers beskyldninger mod Udenrigspolitisk Nævn i en intern mail til sine journalister og hævdede, at den daværende udenrigsminister »sagtens kan have ret og været i god tro«.

Måske. Men det kan Dyrby ikke have været. Både før og efter offentliggørelsen af den famøse lydfil har det været åbenlyst, at Dyrby ikke har ageret som den neutrale mediechef, vi må forvente fra en public service station, men har bidraget til at dirigere mistanken om ulovlighederne væk fra Forsvarsministeriet.

En beslægtet beskyttelse af magtmisbrug heroiseres af B.T.'s chefredaktør Olav Skaaning Andersen, når han højtideligt proklamerer, at han hellere går »i fængsel« end afslører, hvem der står bag tilsværtningen af Helle Thorning-Schmidt i skattesagen. Selvopfrende går han sit martyrium i møde – så magtens misbrug kan forblive skjult for offentligheden ...

Mediejurist Oluf Jørgensen og professor i strafferet Jørn Vestergaard fastslår imidlertid, at videregivelse af oplysninger om private forhold, som skattesagen handler om, slet ikke er dækket af kildebeskyttelsen. Vestergaard forklarer, at B.T. blot søger at »dække sig ind under princippet om klidebeskyttelse for at beskytte magtens mænd og avisen selv mod yderligere kritik« (Politiken, 19.12.2011).

I sidste ende er både TV2's nyhedschef og B.T.'s chefredaktør blevet magtens håndlangere, frem for det åbne samfunds vogtere.

Og så er det jo nærmest komisk, når man betænker, hvad hele balladen udspringer af: Et tv-indslag, hvor daværende forsvarsminister Søren Gade ruller rundt på gulvet, mens danske soldater er under angreb i Irak.

Dét forekom Gade (eller hans spindoktor) alt for ynkeligt, hvorfor ministerens standhaftighed og handlekraft straks måtte genetableres.

Derfor blev Jægerkorpsets hemmelige mission lækket – ulovligt, ja, men målet helliger åbenbart midlet, og målet var, at vælgerne skulle se, at Søren sørme var en macho-minister, der forstod at spille med militærets muskler.

Et i øvrigt ret kikset spin, for dengang troede vi jo alle, at forsvarsministeren bare var en almindelig rar og godmodig mand, der modsat så mange andre politikere var helt 'nede på jorden' – også når han ikke lige lå under et bord i Irak.

Men ak, så var han altså bare en forfængelig selviscenesætter, der ikke kunne tåle, at han var blevet set bævre under et raketangreb, hvorfor dette udslag af menneskelighed skulle slettes fra danskernes nethinder og erstattes af billedet af en stålsat kriger.

Nu vælter skeletterne så ud af spin-skabene, og vi står forundret tilbage og ser manipulation afklædt i sag efter sag. Bl.a. takket være Giversen, der havde magtkritisk sans nok til at optage en telefonsamtale med Tantholdt, som tydeligvis heller ikke brød sig om at være fanget i det klæbrige spin, og fordi Ekstra Bladet brød tavshedens forbandelse, der alt for længe hvilede over den uigennemskuelige sump af gedulgte korridoraftaler mellem visse mediefolk og magtpolitiske aktører.

Vi behøvede næppe lydfilen for at konstatere, at Winthers job var at være en beskidt spiller i et beskidt magtspil – men nu har vi fået yderligere underbygget, hvorledes mediechefer som Dyrby og Skaaning Andersen holder hånden over gement magtmisbrug og tilmed iscenesætter deres lakaj-virksomhed, som om det var ædel journalistik. Mediecheferne har dermed uigenkaldeligt demonstreret deres udstrakte vilje til at kompromittere journalistikkens vigtigste opgave – altid at holde magten i skak.

De er med andre ord blevet indbegrebet af den omvendte presse. Og at den slags er foreneligt med topposter i den fjerde statsmagt er ikke mindre problematisk, end at professionelle kynikere bliver spindoktorer for kyniske politikere.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 23.12.2011